Den billigste kiloWattTime er den der ikke bliver brugt

“Peter Nyegaard fra Venstre skriver i Avisen at Silkeborg Kommune misser (reduktion af) tusindvis af tons CO2. Årsagen skulle ligge i at fokus ligger på Silkeborg Kommune som virksomhed i stedet for Silkeborg Kommune som geografi.

Det første skulle altså efter Peter Nyegaards mening droppes, og så skulle klimaproblemerne kunne løses ved at opsætte flere (private) vindmøller.

At sætte de to ting op mod hinanden giver ingen mening. Det nytter ikke at lave meget mere grøn strøm så længe f.eks. opvarmning og trafik stadig foregår med fossile brændsler.

Der er virkelig et stort potentiale i at udskifte hjemmeplejens biler til el drift.
En benzinbil udnytter kun ca. 20% af energien til fremdrift. I en elbil udnyttes 80%.

Hvis el fra vind og sol også skulle forsyne de biler og ejendomme der nu anvender fossile kilder, skulle mængden af møller mangedobles i forhold til i dag. Her rækker Marsvinslund ikke langt. Derfor giver det rigtig god mening at finde besparelser. Og her vil det være naturligt at…”

Vi vil kvalitet til børnene

“Silkeborg Kommune vokser, og det går stærkt. Børnefamilier flytter hertil i store tal, og de er alle velkomne.

Men vi skal som kommune være i stand til at tilbyde dem høj kvalitet i daginstitutionerne, og her mangler vi en del for tiden.

Se bare byrådets dagsorden til mandag. Der er bevillinger på vej til pladser til de mindste i Funder, Buskelund og Gødvad. Og hos mig, til mine egne børn, i Resenbro. Det er til børn, som allerede er flyttet til kommunen, som byrådet altså først nu sætter penge af til pladser til.

Det er for sent, men det er eneste mulighed.

Vi erkender, at det skal gå stærkt nu, og at eneste mulighed på den baggrund er modulbyggeri som omtalt i sidste uges avis. Det er gode pladser i god kvalitet, der kommer med modulbyggerier i Linå, Funder, Buskelund, Balle og Gødvad. Men det kunne være bedre, hvis det ikke bare handlede om at bygge hurtigst muligt, men også om at bygge bedst muligt.

Se eksempelvis den runde daginstitution i Sorring, den spændende daginstitution i Kragelund eller bevægelses-institutionen i Funder. Alle er bygget efter klare pædagogiske principper og med inddragelse af perspektiver fra både børn, forældre og ansatte. Se også den nyeste daginstitution i Sejs-Svejbæk og tankerne bag de to kommende i Kjellerup. Der er gode tanker bag, som et…”

Pressemeddelelse om partihop og partiskat i Ø

“Det er nærmest blevet en hel sportsgren at lave partihop både på Christiansborg men også i de 98 byråd. I Enhedslisten er vi af den opfattelse, at man ikke bliver valgt alene som person, men i høj grad på baggrund af den politik det parti har, som man stiller op for og bliver valgt ind for. Vi betragter det derfor som en slags tyveri af mandater, når en folkevalgt vælger at tage sit mandat med sig over i et andet parti. Derfor har vi et princip om, at hvis man rager uklar med partiet og vælger at tage sit gode tøj og forlade partiet, så bør man også forlade den valgte post, så en suppleant fra partiet kan overtage pladsen.

Omvendt tager vi heller ikke i Enhedslisten mod ”hælervarer”, så ønsker en folkevalgt partihopper at blive medlem af Enhedslisten, så kan det kun ske efter vedkommende har…”

Borgmesteren hører kun det, han vil høre

Det er trist med en borgmester, der kun hører det, han vil høre. Flere medier har i løbet af sidste uge spurgt til Enhedslistens holdning til tilflytningen til Silkeborg, som har givet store problemer med plads i daginstitutionerne. Og ja, vi synes, det er et problem, at byrådsflertallet bliver ved med at vedtage lokalplaner med hundredvis af boliger uden at have sikret pasningstilbud til de mange tilflytteres børn. Senest i mandags med 100+ nye boliger. Vi har foreslået at sætte stop for lokalplaner i 8600, indtil vi kan opfylde tilflytternes forventninger om et pasningstilbud i nærområdet. Det forslag har vi været alene om.