Styrk nærdemokratiet – udvid økonomiudvalget

“…Jeg er enig. Nærdemokratiudvalget har overlevet sig selv som midlertidigt udvalg. Nu, det vil sige fra og med næste kommunalvalg om et års tid, skal arbejdet med nærdemokratiet finde sin permanente form.

For mig at se vil det bedste set-up være at placere nærdemokratiet i det faste udvalg, som Nærdemokratiudvalget er underordnet. Altså Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dét udvalg spiller således den tværgående og gennemgående rolle som dirigent i forhold til de syv fagudvalg, som hver spiller på deres instrumenter. Og godt for det, for fokus på det enkelte instrument fremmer ekspertise og fokus.

Når man nu er ved at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny vigtig opgave med nærdemokrati, som både går ud i retning af de aktive lokalråd og ind i retning af den kommunale administration og de øvrige udvalg, skal dét udvalg samtidig styrkes.

Den styrkelse kunne gå via udvidelsen af udvalget med to medlemmer.

I dag er det økonomisk set tungeste fagudvalg i Silkeborg Kommune – Børne- og Ungeudvalget – eksempelvis slet ikke repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det rimer blandt andet meget dårligt på, at to ud af tre valgnats-aftaler havde med institutions- og skoleområdet at gøre, at det udvalg, der arbejder med de to valgnats-områder, slet ikke har en repræsentant hos ”byråds-dirigenten”.

Samtidig kunne vi i udvidelsen af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejdsområde med nærdemokratiet også sikre, at alle partier er med i udvalget. Indtil for nylig var både byrådets tredjestørste og femtestørste af byrådets i alt ni valgte partier, og dermed mere end en tiendedel af borgernes repræsentanter, ikke til stede i det mest betydningsfulde af de otte udvalg. At få alle partier med i arbejdet med nærdemokratiet i det mest centrale udvalg kunne også…”

GRØNVASK I DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD?

Mandag om ti dage har vi i byrådet byrådsseminar om kommuneplanen. Her skal vi tage første livtag med de cirka 900 høringssvar til emnet.

Det glæder jeg mig til, og varmer op med gennemlæsning af høringssvar.

Et af de mest bemærkelsesværdige, og grundlæggende, høringssvar, jeg endnu er stødt på, kommer fra Erhvervsstyrelsen på vegne af flere statslige styrelser. I høringssvaret bliver der gjort indsigelse over to forhold, som skal bringes i orden, før kommuneplanen kan vedtages i december:

– Vi skal have styr på, hvor vi har værdifulde naturområder på det såkaldte Grønne Danmarkskort. Vi skal have styr på naturbeskyttelsen. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad her cirka 1½ måned før den planlagte vedtagelse.

– Vi skal have styr på vores sikring af bevaringsværdige landskaber. Vi skal altså sikre, at nye udlæg af arealer, særligt nye boligområder, ikke går ud over vores smukke landskaber. Heller ikke dét er der styr på endnu før den planlagte vedtagelse.

Det er et slag til mellemgulvet på Danmarks outdoor hovedstad, vurderer jeg.

Vi, som slår os op på natur og landskab, får en indsigelse fra Staten for ikke at tage tilstrækkeligt vare på netop natur og landskab.

Er der grønvask i spil? Eller såkaldt ”greenwashing” på dagligdags dansk?

Pynter vi os med lånte fjer, når vi markedsfører os i kommunen, indenlandsk og udenlandsk som en grøn kommune?

Det kunne det tyde på, når vi ikke som kommune har styr på noget så grundlæggende som vores udpegede natur og…

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Ret til ledsagelse uanset bopæl

Indespærring er nok for stærkt et ord, men det går i hvert tilfælde hårdt ud over livskvalitet og trivsel, hvis borgere med handicap kun uhyre sjældent får mulighed for at komme uden for hjemmets fire vægge. Vores lovgivning er da også indrettet sådan, at voksne borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af en ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.

Mange timer er det ikke, men for nogle borgere med handicap er muligheden for ledsagelse langt mere begrænset. Servicelovens ledsagerordning undtager nemlig nogle borgere med handicap fra retten til individuel ledsagelse. Det gælder borgere, der især på grund af et psykisk handicap har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen, og det gælder i praksis også mange andre borgere, der bor i botilbud.

En helt ny landsdækkende undersøgelse fra Landsorganisationen LEV viser, at seks ud af ti borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, ikke er visiteret til individuel selvvalgt ledsagelse, mens hver fjerde, der er tildelt de månedlige 15 timer, i praksis ikke får ledsagertimerne i fuldt omfang. Lovgivningen rummer nemlig mulighed for at reducere i de tildelte timer, hvis man bor i et botilbud. I stedet skal der gives ledsagelse som en integreret del af tilbuddet, men det sker reelt kun i meget begrænset omfang.

Problemet er ikke nyt. Det har eksisteret i årevis, og i takt med stigende…