Silkeborgs udvikling – før vi får en ny Søfront og en arkitekturpolitik

UDDRAG:
“Når 4-500 borgere på samme dag deltager i tre forskellige arrangementer, der alle handler om udviklingen af Silkeborg by, så vidner det om et engagement, som er værd at udnytte.”

“Vi gætter på at stort set alle borgere, glæder sig til den dag, hvor vi får bilerne væk fra søfronten og i stedet får et grønt rekreativt areal, som kan bidrage til, at naturen bliver en del af byen.”

“Vi var oprigtigt glade, da et stort byrådsflertal på foranledning af S besluttede, at vi skal have en arkitekturpolitik. Det har Enhedslisten været fortaler for i flere år.”

“Men det er som om Plan- og Vejudvalget og med dem de fleste i byrådet, ikke kan få bygget hurtigt og højt nok. I mandags afholdt Plan- og Vejudvalget et møde, hvor de bl.a. behandlede et forslag til et højhus på 22 etager på hjørnet af Christian d. 8. Vej og Fredensgade. Et højhus, som vil sætte sit markante præg på Silkeborgs bymidte.
Vi sendte en mail til udvalgets medlemmer og opfordrede dem til ikke at træffe en beslutning men i stedet sende sagen i byrådssalen, hvor alle byrådets medlemmer kunne få lejlighed til at drøfte, hvordan vi kommer videre med en plan for hele området fra kirken, ad Fredensgade og ned til Christians d. 8. Vej. Det ønskede udvalget ikke, og besluttede at igangsætte planarbejdet med en 2 ugers forhøring.”

Kommuneplanen sat ud af kraft?

UDDRAG:
…Hvis vi ser på alle lokalplaner sendt i høring i det første hele år med kommuneplanen, 2018, hvad er mon så konklusionen? 22 lokalplaner blev sendt i høring sidste år. 18 af de 22, mere end 80 %, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Er det, at undtagelsen fra kommuneplanen fylder fire gange så meget som normalen, så at følge planen? Min vurdering er, at det er det ikke. Så man kan med rette spørge, om kommuneplanen på den baggrund ikke er – de facto – sat ud af kraft?…

Økonomi- og Erhvervsudvalgets magtdemonstration

Som man kan læse i MJA tirsdag, var der mandag i byrådssalen debat om regnskabet for 2018. Et enkelt stridspunkt var om Sundheds- og Ældreudvalget (SÆU) skulle have dækket 10 mio. i ekstraudgifter, som udvalget har haft i 2018. Årsagen er indførelse af et nyt IT-system og et system kaldet Fælles Sprog III, som er en helt ny metode at vurdere og registrere borgernes egen formåen og behov på.

Nu har Økonomi- og Erhvervsudvalget med indstillingen til byrådet i mandags om kun at dække 8 mio. af SÆUs merforbrug på 10 mio. demonstreret sin magt og med en løftet pegefinger sagt, at udvalget skal foretage nogle reduktioner i udgifterne, for et budget SKAL overholdes. Nu kan udvalgsflertallet så igen beskære klippekortet til de ældre på plejecentrene og skære andre steder på servicen.

Klippekortet er tid, som hver enkelt borger selv kan bestemme, hvad skal bruges til, om minutterne samles sammen til at få hjælp og følgeskab til BVS’s kampe en gang om måneden, en tur på café eller noget andet, der kan give glæde, bestemmer borgeren selv.

Læs artiklen i sin helhed ved a trykke på “Læs mere”.

Indfør minimumsnormeringer nu

”Hvem passer vores børn?” Det spørgsmål stiller mange forældre efter den rystende DR dokumentar om hverdagen i vores daginstitutioner.

Manglende personale er manglende tid, og manglende tid går ud over omsorgen og forringer kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Hver tredje medarbejder fortæller, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke kan nå at trøste et barn, og lige så mange når ikke at håndtere en konflikt mellem børnene eller give et barn den nødvendige støtte til at komme ind i legen. Det kan simpelthen ikke fortsætte sådan.

Enhedslisten vil afsætte et milliardbeløb til en forbedring af normeringerne. Vi vil samtidig sikre, at forbedringerne kommer alle børn til gode og ikke forsvinder igen, ved at indføre et loft over, hvor mange børn der må være pr voksen i hver eneste af landets daginstitutioner.

Venstre fifler med partistøtten

Mandag bragte Politiken en stor artikel om, at Venstre i Region Midtjylland er blevet idømt en bøde på 10.000 kr. for at overtræde partistøtteloven, og at de skal betale 214.000 kr. tilbage, som ikke er blevet brugt til politiske formål.

I Midtjyllands Avis skulle man helt om på side 25 for at finde en mindre omtale af sagen i en artikel fra Ritzaus Bureau. Uden at der nævnes navne.
Det er ellers ikke, fordi der ikke er en lokal vinkel på sagen.

Det drejer sig bl.a. om højt profilerede Venstrepolitikere som Inger Støjberg og Kristian Jensen, som er valgt i Vestjyllands Storkreds. Avisens primære dækningsområde.

Og ikke mindst Venstres transportordfører, den lokale Kristian Pihl Lorentzen, som ikke mindst er kendt for sine mange læserbreve i Midtjyllands Avis.

Højt at flyve…

At flyve er skidt for klimaet. Det er for eksempel 5-7 gange så belastende for klimaet som at tage toget eller bussen. Og det gælder pr. kilometer, én person bliver transporteret.

I en tid, hvor vi bliver mere og mere bevidste om, at vores nuværende livsstil skader klimaet, er det på sin plads, at stoppe op og tænke sig om.

Også for Danmarks 10. største kommune, Silkeborg.

Flyrejsende i tjeneste for Silkeborg Kommune er ikke verdens største gruppe af flypassager. Men lidt har også ret, hvorfor vi lokalt fra Enhedslistens side i denne uge rejser et forslag om kommunale flyrejser.

I langt de fleste tilfælde er fly som rejseform nemlig ikke nødvendigt.

Kommunens studierejser, for eksempel.

Kontanthjælpsloft og skrub-hjem-ydelse har skabt 64.500 fattige børn

Det har været et faktum længe, uligheden er stigende, og det går i særlig grad ud over børnene i de familier, der af forskellige årsager ikke er begunstiget med en far og eller en mor, der har et lønnet arbejde. Kontanthjælpsloft og skrub-hjem-ydelse (tideligere kaldet integrationsydelse) er en væsentlig årsag til, at vi nu kan bryste os af, at der er i omegnen af 64.500 børn i Danmark, der lever i fattigdom. Vi ved fra forskningen, at selv en relativ kort periode på et år i fattigdom får konsekvenser for børnene i langt længere tid – måske resten af livet.

Men regeringen og dens støtter er ligeglade. Det håber jeg, en ny regering vil lave om på som noget af det første. Ikke noget med at parkere problemerne i en “ydelseskommission”, som Mette Frederiksen har udtalt.

Rød stue rykker

Engang imellem har vi en af den slags dage, hvor det er svært at få armene ned som en af de kommunalpolitikere, der arbejder med børnene i Silkeborg Kommune.
Mandag til udvalgsmøde i Børne- og Ungeudvalget var en af den slags dage.
Forklaringen skal findes i den undersøgelse af tilfredsheden blandt forældrene til børn hos dagplejerne, i vuggestuerne og i børnehaverne på land og by i kommunen, vi blev præsenteret for.
Den var overvældende – god.
Vi er så imponerede af personalet i Silkeborg Kommunes dagtilbud, da vi læste resultaterne fra undersøgelsen.
En samlet tilfredshed på 92 % fra forældrenes side!
Det ser man ikke hver dag.
Samtidig markant fremgang fra undersøgelsen for to år siden og til undersøgelsen i år.

Rystende mangel på retssikkerhed

Nye tal fra socialministeriet vidner om en rystende mangel på retssikkerhed for mennesker med handicap. Tallene viser, at Ankestyrelsen i 2018 fandt fejl i næsten hver anden af de sager, hvor forældre til børn med handicap havde klaget over kommunens afgørelse. På voksen-handicapområdet var der fejl i lige knap 40 % af afgørelserne.

Har de mange forkerte afgørelser så fået konsekvenser for kommunerne? Ja, de har fået den konsekvens, at kommunerne har sparet penge. Ved at have en grænsesøgende sagsbehandling i en kommune, hvor man på et eller flere områder bevæger sig på kanten af lovgivningen, spares der nemlig penge i hele sagsbehandlingsperioden.

Sammen med indførelsen af en kompensation til borgere, der udsættes for fejl i sagsbehandlingen, må der tages politisk initiativ til at sikre hjælp til de borgere med handicap, der ikke selv har den nødvendige indsigt eller ressourcer til at klage over fejlagtig sagsbehandling.

Tryk “Læs mere” for hele artiklen.