“Overskriften til dette indlæg er hentet fra en række programmer på DR1, hvor forskellige bygninger gennemgås for åbenlyse arkitektoniske mangler.
I dette indlæg vil jeg beskrive en sag der helt åbenlyst mangler input fra en ingeniør. Det handler om den afgørelse forsyningstilsynet har afgivet i behandlingen af den sag de selv har taget initiativ til, og som vedrører det tab på 70 mio kr. Silkeborg Forsyning har opnået ved at spekulere i elpriser tilbage i 2021.
Forsyningstilsynet beder Silkeborg Forsyning om at redegøre for hvordan de agter at dække tabet. Underforstået: Det vil ikke være lovligt at lade varmeforbrugerne betale, da et tab på spekulation ikke kan pålægges den pris kunderne skal betale for at få leveret varme.
Hvad gør så Silkeborg Forsyning? De opdeler selskabet i en el-del og en varmedel. Og så fortæller de tilsynet at det skam ikke er på varmesiden tabet vil blive betalt, men derimod på elsiden.
At det i sidst ende stadig er selskabets varmekunder der kommer til at betale er nu, ifølge Forsyningstilsynet, ikke længere en sag de vil behandle.
Når Silkeborg Forsyning producerer varme er det i princippet kølevandet fra elproduktionen de sender ud i varmerørene. Produktionen af elektricitet bliver så solgt til højestbydende, og selskabets varmekunder betaler for alle de omkostninger der er ved at producere varme. Vedligehold af ledningsnettet vil indgå som en udgift, og salg af strøm vil indgå som en indtægt. Det er altså ikke muligt blot at brænde naturgas af til varmeformål uden også at producere strøm.
Det er derimod muligt blot at anvende strøm fra systemet til at varme vandet op med. Indtil for nylig har afgiftsstrukturen på el bevirket…”