MERE INFORMATION, TAK

“Jeg vil gerne tage mit ansvar som byrådspolitiker. Jeg vil gerne være i dialog med borgere, medier og andre i offentligheden i mit byrådsarbejde. Det vil jeg gerne, fordi jeg finder, at det er min pligt og ret som valgt af borgerne, og fordi dialog er en af de vigtigste ingredienser i et sundt og levende demokrati.

Jeg får ikke altid lov som byrådspolitiker i Silkeborg Kommune at tage det ansvar, jeg gerne vil tage. Udover dagligdags petitesser som forsøg på begrænsninger i min lovmæssige ret til sagsindsigt og trusler om politianmeldelser fra byrådskolleger er der særligt et væsentligt punkt, hvor jeg finder det vanskeligt at få lov at tage ansvar.

Det er i tilfælde, hvor jeg ikke får den væsentlige information stillet til rådighed, som jeg har brug for, for at kunne tage ansvar.

Det dagsaktuelle eksempel er den anden træfældning langs Remstrup Å, den på østbredden. Her er der tale om brud på både den strengeste naturbeskyttelse, vi har herhjemme, og samtidig brud på den gældende lokalplan. Alligevel må jeg forlade mig på en borgers aktindsigt, tak for den, før jeg kan blive informeret om væsentlige forhold i sagen. Den vej igennem finder jeg for eksempel ud af, at der har været dialog mellem Silkeborg Kommune og den ansvarlige for træfældningerne i over otte måneder.

Det også aktuelle eksempel er forsyningssagen. Her må jeg som byrådspolitiker leve i uvished om sagen, selvom…”

DEN ÅBNE KOMMUNE

“Forleden havde Midtjyllands Avis en god leder i avisen.

I lederen skrev redaktionschef Helmer Jakobsen, at vi politikere har et ansvar for at finde svar på egne og borgeres vegne, og kritiserede på den baggrund, at mine byrådskolleger i Økonomi- og Erhvervsudvalget forsøger at stoppe mig i at søge de svar ved at gøre brug af mine rettigheder i loven.

Jeg har her i pinsen været i mine gemmer, og jeg har i løbet af mine 5½ år i byrådet anmodet om 10 sagsindsigter. Det har blandt andet – alene eller sammen med andres arbejde – resulteret i:

– at Silkeborg Kommune blev meldt ud af en politisk forening, som borgmesteren egenhændigt havde meldt kommunen ind i.

– at vi i Silkeborg Kommune fik en klar praksis for håndtering af byrådsmedlemmers mulige inhabilitet.

– at det blev klarlagt, at vi i Silkeborg Kommune havde betalt mere end 10x prisen for et mindre stykke jord i en ejendomshandel, og tabte mere end 1 million kroner den vej igennem.

– at Silkeborg Kommune stoppede en mangeårig ulovlig praksis for forsætlig skade på Gudenåens beskyttede vandløbsnatur.

– at det blev dokumenteret, at byrådet blev holdt i uvidenhed i næsten 1 år i forsyningssagen.

Dertil kommer, at der pt. er en sag inde hos Ankestyrelsen, som…”

VORES BØRN ER IGEN BLEVET TABERNE

“Så er der landet en budgetaftale for næste år. En budgetaftale, som fem partier og dermed 27 ud af 31 byrådsmedlemmer bakker op om. En budgetaftale, som på trods af fine ord som “løft af skoleområdet”, “løft af ældreområdet” og “dropper besparelser på 19 mio. kr.”, består af massive nedskæringer på vores kommunale velfærd! For regner man plusser og minusser sammen, som de talnørder vi nu engang er i Enhedslisten, så står det klart, at der stort set hele vejen rundt er et stort og tydeligt minus. Både på skoleområdet, på familieområdet, på socialområdet og på ældreområdet.

Værst ser det dog ud for vores daginstitutioner, hvor der samlet set skal spares 9,4 mio. kr. næste år. Hvis det ikke er et blodbad på vores børns vegne, så ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det. Faktisk vil jeg endda gå så langt som at bruge ordet løftebrud! Hvorfor? Jo, fordi vi sidste år lovede hinanden, at vi ville investere i vores børn, og at Silkeborg Kommune selvfølgelig ville leve op til loven om minimumsnormeringer, som træder i kraft den 1/1 2024. En lov, der tilsiger, at der skal være 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. På papiret i hvert fald. Men ifølge BUPL får de nu vedtagne besparelser store konsekvenser. Faktisk svarer besparelserne på dagtilbudsområdet til ca. 15-20 pædagogstillinger. Og dermed er det BUPL’s vurdering, at det ikke er sandsynligt, at Silkeborg Kommune kommer til at tildele tilstrækkeligt budget til at sikre minimumsnormeringer i 2024. 

Prøv lige at læs det igen.

Det er BUPL’s vurdering, at det ikke er sandsynligt, at Silkeborg Kommune kommer til at tildele tilstrækkeligt budget til at sikre minimumsnormeringer i 2024. 

Et flertal har altså netop besluttet, at…”

KOMMUNEKASSE I FRIT FALD

“Silkeborg Kommunes kasse er i frit fald. Det er ikke noget, vi forudser. Det er noget, der sker lige
nu, og har varet i indtil videre 8-10 måneder.
Det viser en helt offentlig orienteringssag fra sidste uges møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget
klart og tydeligt.
Farten på faldet i kassebeholdningen er taget til i år, således at vi her i 2023 har mistet 100 mio.
kr. i kassen pr. kvartal set i gennemsnit over det seneste års kassebeholdning. Vi gik således ind i
2023 med en gennemsnitlig kassebeholdning over 12 måneder på ca. 800 mio. kr., mens vi her 1.
juli lå på ca. 600 mio. kr.
Så hvis tendensen fortsætter, og det er der os bekendt ikke noget, der siger, den ikke gør, lander vi
på 500 mio. i gennemsnit 1. oktober, 400 mio. nytårsdag 2024 osv. I kan selv regne ud, hvis kursen
holdes, hvornår vi lander på samfulde 0 kroner i gennemsnit i kassen set over de seneste 12
måneder?
Svaret 1. januar 2025 er korrekt.
Vi gider ikke rigtigt gentage, hvem der i årevis har advaret mod netop denne situation, mens
byrådsflertallet bare har fortsat ræset mod bunden. I kan selv søge i Midtjyllands Avis´ arkiv og i
indslag på byråds-tv. Det tidligere og nuværende borgmesterparti har i øvrigt ligget i ske med
hinanden om denne økonomiske politik med åbent hul i bunden af kassen.
Heldigvis kan vi gøre noget, og det kan vi gøre hurtigt; vi behøver ikke engang afvente
budgetvedtagelsen for næste år og næste års begyndelse.
Vi kan sætte en bremse på vores anlægsudgifter i 1-2 år, så vi ikke skraber bunden af kassen med
de ubehageligheder, det fører med sig. Det gør vi ved at…”