Hvad mener silkeborgenserne egentlig?

Der er flere borgere og byrådspolitikere, der gætter på, hvad “det tavse flertal” blandt borgerne mener om planerne for Fredensgårdbyggeriet med det 22 etagers højhus. Det er jo helt rigtigt, som både Orla Madsen og byrådsmedlemmerne Mads Frandsen (V) og Johan Brødsgaard (RV) har skrevet, at de borgere, der har blandet sig mest i debatten ikke nødvendigvis kan siges at være repræsentative for alle borgere. Det er også rigtigt, at det ikke var de unge, der dominerede borgermøderne eller dominerer debatspalterne. Man kan altid gætte på, om folk ikke siger noget, fordi de er enige eller uenige, i det andre siger, eller om de er helt ligeglade. Der er vel kun én måde at finde ud af det på, nemlig ved at spørge de tavse. Det har vi faktisk mulighed for at gøre ved at lave en folkeafstemning blandt alle borgere bosiddende i Silkeborg kommune. Muligheden er af ret ny dato og endnu uprøvet her i kommunen. Det er byrådet, der i givet fald skal træffe beslutning om afholdelse af en folkeafstemning. Mon der kan samles et flertal for det, eller vil flertallet af byrødderne hellere forblive i egen tro og egen ret til at træffe en så betydningsfuld beslutning om et centralt område i Silkeborg by uden at vide, hvad flertallet mener?

Bente Fuglsbjerg
Medlem af Enhedslisten

Alt for sent erkender alle partierne udsigten til store budgetoverskridelser / besparelser!

Byrådssalen var fyldt inden politikerne kom. Alle tilhørerpladserne, de ekstra stole og hele vejen rundt i salen på forhøjningen bag politikerne sad medlemmer af FOA i sorte T-shirts påtrykt: NEJ til flere besparelser.

Årsagen til dette store opbud var to punkter på byrådets dagsorden, der handler om kommunens økonomi.

Den 5. november vedtog et stort flertal i byrådet uden Enhedslisten og DF et budget for 2020, som alle byrådsmedlemmer burde vide ikke var holdbart. Der var sat for få penge af til Sundheds- og Ældreområdet, Socialområdet og Børne- familieområdet. Ikke bare for få i forhold til det, man kunne drømme om, men færre end de penge, der skal til for at fastholde serviceniveauet. Med andre ord: Et budget, der lagde op til besparelser. Derfor var Enhedslisten heller ikke med i budgetaftalen, men fremlagde vores eget budgetforslag.

På årets første byrådsmøde var der fremlagt en såkaldt risikoanalyse. En analyse, der viser, at der på netop de ovennævnte områder er udsigt til store budgetoverskridelser i 2020. Især på Sundheds- og Ældreområdet ser det dramatisk ud. Det erkendte samtlige byrådets partier da også, og…

Hvem skal bestemme byudviklingen?

Byrådets 31 medlemmer er valgt til at træffe beslutninger, og vi har i Silkeborg en borgmester, der ofte siger, at han er klar til “at stå på mål for beslutningerne”. For ham betyder det, at der er valg hvert fjerde år, så borgerne kan jo bare skifte ham ud, hvis de ikke er enige i de beslutninger, der træffes.

Nu er afgivelse af en stemme til valg oftest betinget af flere forskellige forhold og ikke kun en enkelt sag. Således vil et genvalg til Steen Vindum og Hans Okholm ikke kunne tages som udtryk for, at alle, der afgiver deres stemme på en af de to næste år i november, er enige med dem i holdningen til Fredensgård-projektet. Derfor er det noget pjat at sige, at hvis du ikke er enig med mig i en given sag, kan du lade være med at stemme på mig næste gang. Det er en måde at affeje borgere, der gerne vil…

Må jeg anbefale borgmesteren at trække stikket?

I en interessant artikel i lørdags i Midtjyllands Avis står Silkeborg Kommunes borgmester blandt andet citeret for følgende:

“ Særligt på Facebook er der tale om en polariseret debat, som jeg bliver trist af. Lige nu er det Fredensgård-projektet, der er debat om.”

Jeg kan sagtens genkende billedet af det nævnte sociale medie.

Men for mig opvejer fordelene ved Facebook, det at komme i dialog med mange mennesker, ulemperne ved en mange gange alt for polariseret debat.

Lad mig i den forbindelse komme med en anbefaling til borgmesteren:

Træk stikket, og lad være med at bidrage eller læse med, når Facebook bliver for skinger. Det plejer at gå ret hurtigt over, og måske endda hurtigere, hvis man lader være med at bidrage til festlighederne.

Et nyligt eksempel bekræftede for eksempel mig i, at det er en god tilgang. Her fik jeg…

Fra ikonisk til plumpt

Jeg var som nogle hundrede andre til møde i Medborgerhuset i tirsdags. Her hørte jeg Papirtårnet omtalt på en helt ny måde: Det er lidt plumpt! Udtrykket blev bl.a. brugt af arkitekten fra Aarstiderne, altså de arkitekter, der står bag tegningerne til Papirtårnet, og som nu vil gøre et nyt forsøg med endnu et højhus i Silkeborg.

Det skortede ellers ikke på de store lovprisninger og rosende beskrivelse af Papirtårnets æstetik på det tidspunkt, hvor vi alene kunne forholde os til visualiseringerne – altså før tårnet skød i vejret. Det ville blive ikonisk, et vartegn for byen, udtalte borgmester, bygherre og arkitekter. Nu hvor det har nået sin endelige højde og endda har fået en ekstra kalot på toppen, så beskrives det som plumpt. Jeg er sådan set helt enig, det virker…

Som man taler hos SF

I lørdagsavisen gav Jørn Rye Rasmussen sin fortælling om konstitueringsdramaet på valgnatten efter kommunalvalget.

Han forklarer, at det ikke var SF, der afgjorde, at Steen Vindum fik borgmesterposten, og det er jo ganske rigtigt. Det var den radikale Johan Brødsgaard, som med dygtigt, taktisk magtspil sikrede det resultat. Med ultimative krav om udvalgsformandsposter, plads i Økonomiudvalget til både radikale og Alternativet – plus en viceborgmesterpost til Brødsgaard selv.

Set i bakspejlet var det ganske klart, at det hele tiden var den radikale plan, at Venstre skulle have borgmesterposten.

Ligesom Jørn Rye Rasmussen var jeg også til stede i det fælles lokale på valgnatten. I samme sekund som det gik op for os alle, at Alternativet og Radikale havde peget på Vindum, forsvandt Hans Okholm uden et ord til os andre (inkl. Jørn Rye Rasmussen), og først senere fandt vi ud af, at han var ved at gøre sine hoser blå for den genvalgte borgmester for at sikre sig en udvalgsformandspost.

Med succes må man sige, selv om det til hans store fortrydelse ikke blev til en plads i Økonomiudvalget.

Til gengæld har Hans Okholm og SF siden stået last og brast med borgmesterpartiet.

Men selvfølgelig skal Jørn Rye Rasmussen som sædvanlig også levere en ”sviner” til Enhedslisten.

”… og så lever vi med, at Enhedslisten kaldte os klasseforrædere.”

Det er bare noget sludder. Selv om vi syntes, at det var en ynkelig optræden, kaldte vi ikke SF noget, men vi rystede da noget på hovedet internt.

Vi havde jo lige oplevet, at det var De Radikales og Alternativets skinforhandlinger, der gav udslaget.

Vi er ganske klar over, at Jørn Rye Rasmussen ikke ønsker, at SF har et ”tæt og fortroligt” samarbejde med Enhedslisten, sådan som han foregiver at savne det i forhold til Socialdemokratiet.

Men han burde holde sig for god til selv at digte historier om, hvad vi skulle mene om SF.

Hvordan lyder et tavst flertal?

“2019 har, som Midtjyllands Avis skriver 3. Juledag, stået i byudviklingens tegn i Silkeborg By. Meget har været skrevet, og endnu mere sagt på gader samt i garnbutikker og andre butikker, omkring dette væsentlige tema i byens, og hele Silkeborg Kommunes, udvikling.

Et af de mest brugte udtryk har været et meget stille udtryk – det tavse flertal.

Så derfor må det store spørgsmål her ved indgangen til et nyt år og årti, under to år før det kommende kommunalvalg være: Hvordan lyder sådan et tavst flertal egentlig?

Chefredaktøren i det gode lokale dagblad mener at kunne høre det tavse flertal sige, at “Silkeborg er i fin form og udvikler sig sundt og godt”

Hvor får han det fra?

Er det noget, der kommer med en post som chefredaktør, at man kan høre græsset gro, og dermed også kan høre, hvordan et tavst flertal lyder?

Lad os da undersøge det, tænker jeg.

Og hvordan gør man så det?

Sammenligner man mon medlemstallet i Skøn på Silkeborg med oplagstallet for Midtjyllands Avis og ser, hvem der har den største? Nej, vel.

Så en meningsmåling på mja.dk, vel? Næh, det går ikke an.

Hvad så med antallet af byrådsmedlemmer, der stemmer…”

Silkeborg Kommune i mørkeleg

“Her på en af årets mørkeste dage, en lille politisk betragtning at gå på juleferie med.

De seneste ugers fokus på inhabilitet i Silkeborg Kommune har afsløret en kedelig tendens i kommunens øverste lag. En tendens til at lukke af og lukke ned.

Her er tre konkrete eksempler

Det lange notat om byrådskollega Jarl Gorridsens mulige inhabilitet blev gemt af vejen for os byrådsmedlemmer med mange krumspring, før det – ud af det blå – blev lagt ved som offentligt tilgængeligt dokument til byrådsmødet i mandags. Jeg måtte blandt andet lide den tort at bede borgmesteren seks gange om at sende det ud til os som byråd, indtil det altså lå fremme til alles skue. Underligt forløb.

Da jeg som byrådsmedlem bad om sagsindsigt i omstændighederne omkring udarbejdelsen af samme notat, og det forkortede og ændrede notat, vi fik tilsendt til byrådet i stedet, skulle jeg så grueligt meget igennem. Først var der ikke noget,…”

Kære Kurt Wissendorf

“Jeg synes det er al ære værd, at I er nogle repræsentanter fra Bedsteforældrenes Klimaaktion, der trofast møder op til byrådsmøderne i et forsøg på at få byrådet til at tage et større ansvar i forhold til klimadagsordenen. Det sætter vi i Enhedslisten pris på, for byrådets fokus er alt for lille.

I dit læserbrev 18/12, skoser du byrådet for manglende fokus på miljøet i behandlingen af et lokalplanforslag for arealet mellem Toldbodgade og Estrups Gård, hvor sundhedshuset nu ligger. Du skriver, at Enhedslisten var optaget af om lejekontrakten, som kommunen har indgået, kan fortsætte til 2029 mens resten af byrådet så ud til at kede sig. Muligvis har du også kedet dig og dermed haft nogle minutters uopmærksomhed, da jeg på Enhedslistens vegne fremførte vores synspunkter. Heldigvis har jeg mine notater fra byrådsmødet, så jeg kan fortælle dig og andre, hvad vi i Enhedslisten rent faktisk bekymrer os om ved dette forslag, som vi som de eneste i øvrigt stemte imod at sende i høring.

Jeg sagde følgende: “Der står i sagsfremstillingen…”