JEG HAR EN DRØM

“Bare rolig, vi kommer ikke op på Martin Luther King niveau med dette opslag. Jeg er nemlig en relativt jordnær vestjyde, som nødigt bruger store ord undtagen til de helt særlige lejligheder. Og dette opslag er ikke en af den slags særlige lejligheder.

Men jeg kom til at tænke på drømme og visioner, da jeg læste den fine leder af chefredaktør Hans Krabbe i lørdagens udgave af Midtjyllands Avis om de forliste drømme i form af nyt Museum Jorn og svømmecentret.

Visionerne og drømmene om nyt Museum Jorn på Søfronten og nyt svømmecenter på Søholt ville være intakte, hvis ellers de seneste par byråd før det nuværende byråd havde ageret med rettidig omhu.

Hvis de to daværende byråd havde vækstet med måde i stedet for uhæmmet, var vi sandsynligvis i dag kommet videre med både den ene og den anden drøm. Så det ikke var endt i den luftspejling, de to drømme er blevet til i dag.

Men de to daværende byråd, eller rettere sagt Det Samlende og Ansvarlige Forenede Midterparti bestående af de fleste af partierne i de to byrådsperioder, havde kun et mål for øje: Vækst

De havde ikke Silkeborg Kommunes udvikling for øje.

For udvikling er andet end simpel uhæmmet vækst, og det ved det nuværende byråd godt. Så når vi er færdige med at rydde op efter den uhæmmede vækst fra de to tidligere byråd, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det nuværende byråd sagtens kan tale mere udvikling. Til og med balanceret udvikling, med fokus på drift og drømme samtidig, og med en sund skelen til, hvor mange penge vi kan bruge og hvor mange vi må bruge.

Men lige nu, som Hans Krabbe skriver, handler det om mere presserende opgaver. Om noget for flyvske tænkere så kedeligt som, at børn skal have et sted at…”

Vi betaler Mia. af kroner til EU men vi har ikke råd til Store Bededag.

“Folketinget har vedtaget, med regeringen i spidsen, Store Bededag skal afskaffes.

Finansministeriet har regnet på det og påstår at vi kan spare ca 3,2 milliarder kroner ved at afskaffe Store Bededag.

Men vi i Folkebevægelsen mod EU har fundet pengene et andet sted.

Mette Frederiksen sagde i 2020 på vegne af Danmark ja til vi vil sætte vores bidrag op til EU med et beløb der siges være det samme som Finansministeriet siger at vi sparer ved afskaffelsen af Store Bededag. Vi skal derfor bede EU om at rulle den danske støtte tilbage til ved den var før 2020.

Sjovt nok så er EU fredet hvad besparelser angår. I 2019 betalte Danmark 20,2 Milliarder til EU’s budget, ud af det tal, modtog vi11, 2 i udbetaling. Dette er tal fra Folketingets EU oplysning. Vi vil gerne spare nogle flere skattekroner til EU.

Disse penge kan bruges til at finansiere store Bededag.

I Folkebevægelsen mod EU har vi altid været varme tilhængere af internationalt samarbejde og vi forstår selvfølgelig at det koster noget. Men når det drejer sig om EU…”

HVAD HAR DU ANLÆG FOR?

“Spørgsmålet i overskriften er det, vi om nogle uger skal stille hinanden i byrådet, når vi har anlægsseminar en eftermiddag. Her påbegynder vi prioriteringen af næste års anlægsbudget. En sag til nogle hundrede millioner kroner om året.

Det virker dog til, at opvarmningen til eftermiddagen allerede er godt i gang. Mest varme er vores byrådskolleger i Venstre, som i sidste uge meldte ud, at der ikke skal findes anlægsbudget til et nyt Museum Jorn. Dermed prioriterede de præcis 0 kr. ud af anlægsbudgettet, da der ikke var sat penge af til det formål i forvejen.

Vi i Enhedslisten kommer til at gå efter at prioritere højere beløb ud af anlægsbudgettet. Det skyldes to forhold ved næste års budget. Det første er, at der allerede nu er sat for mange penge af i næste års budgetoversigt for anlæg i forhold til den givne ramme. Det andet er, at vi skal finde pengene på service i stedet for, hvis vi ikke prioriterer endnu mere ud af budgetoversigten for anlæg. Det fælles mål er således at skabe balance mellem indtægter og udgifter, og det gør vi hellere ved at spare på byggerierne end at spare mere på børn, familier, handicappede, socialt udsatte og ældre.

Vi tror på, at vi kan lykkes med opgaven, således at vi får anlægsbudgettet helt ned omkring 300 mio. kr. for næste år, ved at prioritere benhårdt efter tre kriterier:…”

MIDTJYSKE FORSKELLE

“Om det er grunden til, at Viborg Fodsports Forening ligger nr. 3 i Superligaen, og Silkeborg Idrætsforening “kun” nr. 8, skal jeg ikke kunne sige, men jeg bider i denne tid mærke i en stor forskel i det midtjyske.

Mellem Viborg Kommune, hvor jeg arbejder, og Silkeborg Kommune, hvor jeg er valgt.

I Viborg Kommune putter man således ikke med, hvor stor en udfordring 2024 budgettet bliver. Det bliver meldt ud, at den er på 60 millioner kroner. Det er således den nette sum, Viborg Kommune for over to måneder siden har meldt ud i offentligheden, at der skal findes til et sparekatalog for mulige besparelser.

Hvad er det tilsvarende beløb så i Silkeborg Kommune?

Tja, det ved offentligheden ikke, men jeg ved det godt som byrådspolitiker. For modsat i Viborg Kommune, hvor det står i en åben sag, står tallet i Silkeborg Kommune i en lukket sag til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde tirsdag i denne uge.

Der er ingen begrundelse i sagen for, at den er lukket. Så det kan jeg, som ikke sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og de andre 23 byrådskolleger, som heller ikke gør, så gætte os til. Mit gæt på baggrund af erfaring er, at det er fordi, der er tale om en et “forberedende internt arbejde af forvaltningsmæssigt karakter”, som ikke er omfattet af offentlighed. Det plejer i hvert fald af være forklaringen på, at meget skal være lukket i Silkeborg Kommune, som er åbent i Viborg Kommune og mange andre kommuner, selvom “arbejdet” har samme “karakter” på tværs af kommunegrænserne.

Med andre ord, vi gør i Silkeborg Kommune ganske tit brug af gummiparagrafferne i lov om offentlighed i forvaltningen, så vi kan lukke ned for borgernes forståelige nysgerrige blikke.

Mens Viborg Kommune tager fronten tidligt i lignende tilfælde, som borgmester Ulrik Wilbek gjorde det for 2 måneder siden. Eks-håndboldtrænerens meldte bl.a. ud, at den tidlige udmelding handlede om at have god tid, så det er muligt at indfase evt. besparelser, uden at det kommer til at gå for stærkt.

I Silkeborg Kommune arbejder vi med det modsatte, med dårlig tid. Rutchebane-økonomi blev det sidste år kaldt af en af byens faglige organisationer. Vi har lagt kursen igen i år til…”