Maria Temponeras til vælgermøde hos Den Grønne Ungdomsbevægelse

“irsdag eftermiddag og tidlig aften var Enhedslistens spidskandidat i Vestjyllands storkreds til vælgermøde hos Den Grønne Ungdomsbevægelse i Silkeborg. Mødet foregik i to etaper. Først var der mulighed for, at vælgerne kunne gå rundt i Ungekulturhuset på Bindslevs Plads og sludre med forskellige folketingskandidater i hyggelige og uformelle rammer. Der næst var der en mere klassisk debat på Campus om klima. Der blev stillede en masse gode spørgsmål og forhåbentligt givet lige så gode svar mellem te, småkager og…”

Alle er lige, men nogle er mere lige end andre

“George Orwells dystre roman “Kammerat Napoleon” er ophavet til citatet i overskriften. Et citat, som dækker over den situation, at regler og love i et samfund bliver skabt af de magtfulde, men ikke gælder for de magtfulde. De er i deres ophøjethed hævet over loven.

Parallellen er ligetil i forhold til det, der sker i de her dage i regi af Silkeborg Kommunes byråd og udvalg. 

I mandags, til byrådsmødet, læste borgmesteren i en sag følgende juridiske vurdering op for byrådet i forbindelse med behandlingen af et ændringsforslag fra Radikale:

“…byrådet kan derfor ikke behandle det spørgsmål, som ændringsforslaget omhandler.”

Hvad gjorde byrådsflertallet så? Jo, de behandlede da ændringsforslaget. Fem af syv partier stemte for ændringsforslaget, som ikke kunne behandles.

At ændringsforslaget ikke kan behandles hørte jeg som om, at det ville være ulovligt at behandle det. Sådan tror jeg, de fleste ville høre det.
Byrådsflertallet, de fem partier Radikale, SF, Nye Borgerlige, Konservative og Venstre, hævede sig altså, i min og juristernes klare vurdering, over loven og trumfede deres magt igennem, med førstnævnte partis lokale folketingskandidat i førersædet. De to sidste partier, Socialdemokratiet og vi i Enhedslisten, valgte at følge juraen.

Men Socialdemokratiet skal ikke komme for godt i gang af den grund. Sidste år, i to på hinanden følgende udvalgsmøder, valgte det nuværende borgmesterparti således at medvirke til at lade hånt om de juridiske vurderinger, vi fik i sager i Klima- og Miljøudvalget. Det gjaldt først i august i den meget omtalte sag om den ekstra grødeskæring, derefter i september i en sag om beskyttelsen af et fortidsminde. Juraen blev skyllet ud med badevandet, fordi…”

PRESSEMEDDELELSE: Enhedslisten tiltræder budget i Silkeborg Kommune med tanke på fremtiden

“Byrådet i Silkeborg Kommune har nu indgået aftale om næste års budget.

Enhedslisten ser et budget, som skaber en overgang fra en forfejlet tilgang til kommunens økonomi til fundamentet for noget bedre. Byrådsmedlem Signe Haahr Lindegaard udtaler:

“Det har været mig en kilde til stor undren som nyt byrådsmedlem, hvordan det tidligere byrådsflertal helt bevidst har opereret med at sætte færre penge af til velfærdsområderne, end vi ved, vi skal bruge. Altså underbudgettering med åbne øjne. Det har ført det resultat med sig, at byrådet de seneste tre af fire år har måttet bremse op i forbruget undervejs i året. Med dette budget har vi – forhåbentligt – gjort op med denne forfejlede økonomistyring, så ansatte og borgere kan stoppe med at ryste på hovedet af vores økonomiske evner som byråd”.

Enhedslisten hilser på den baggrund det velkomment, at der er i budgetaftalen er flyttet ca. 80 millioner kroner til udsatte børn, unge og familier, handicappede, ældre, den kollektive trafik og klima.

Den stærke prioritering af velfærden er dog kommet med en pris, i form af store nedskæringer på andre områder. Peter Sig Kristensen siger i den forbindelse:

“Vi er helt med på, og kede af, at budgettet for næste år også omfatter store nedskæringer. Vi har prioriteret at holde de borgernære velfærdsområder så fri som muligt, men det er ikke lykkedes til fulde. Samtidig er vi kritiske overfor den pulje på u-udmøntede besparelser på mere end 35 millioner kroner, som gemmer sig i den besluttede effektiviserings-procent samt i forslaget om flere reduktioner via analyser. Endelig skal vi også være helt bevidste om, at de godt 80 millioner kroner til at afskaffe den skadelige underfinansiering jo alene dækker et hul i budgettet; der er intet til udvidelser af velfærden i det beløb.”

Opsamlende ser Enhedslisten et budget for næste år, som rydder op efter…”

Maria Temponeras møder Muskelsvindfonden

“Torsdag eftermiddag var Maria Temponeras og andre politikere sat i stævne af Muskelsvindfonden til en anderledes valgkampsaktivitet på Papirfabrikken. De kaldte den for Kommunedysten og formålet var at give politikerne en øjenåbner for nogle af de problemer mange handicappede oplever. Fx:

Forskellen på hjælp kommunerne imellem.

Hvor svært det kan være at finde rundt i en meget kompleks lovgivning.

Hvor besværligt det rent fysisk kan være at komme rundt.

Den afmægtige følelse det må være ikke at kunne få den medicin som kan hjælpe, fordi nogen mener den er for dyr.

Hvor svært, ubehageligt og decideret ydmygende det kan være, at skulle overbevise en sagsbehandler om fx behov eller funktionsdygtighed. 

Maria, som er Enhedslistens spidskandidat i Vestjyllands storkreds, kastede sig engageret ud i opgaver og spørgsmål. Og bag efter var der tid til en god snak med formanden for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen og deres øvrige repræsentanter. 
I Enhedslisten sætter vi stor pris på en sådan alternativ valgaktivitet og kæmper ihærdigt for bedre vilkår for de handicappede. Du kan…”