Af Christian, Juhl, MF
Jeg husker stadig den dag før sommerferien, hvor Søren Pape og regeringen mente, at folketinget ekstraordinært og under dispensation for den almindelige procedure for lovgivning i Folketinget ville have gennemført en lov mod tiggeri.
Vi skulle 14. juni tage stilling til en lov, der gjorde tiggeri ulovligt i gågader, ved stationer foran supermarkeder og offentlige transportmidler. Tiggeri skulle disse steder medføre to ugers fængsel.
Jeg tænkte dengang: Er justitsministeren gået helt i selvsving. Mener han i dyb alvor, at en tigger på gaden kan være utryghedsskabende?
Loven blev vedtaget af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Nu kommer så de første retssager, hvor blandt andet et menneske, der har siddet helt stille med en papkop foran sig uden at henvende sig til forbipasserende, og et andet menneske, der har sagt “Help me, I am hungry”, nu dømmes to ugers fængsel.
Det er efter min mening ikke fattige mennesker, som skaber utryghed. Det er tværtimod de politikere, der bekæmper de fattige i stedet for at bekæmpe fattigdommen, som skaber utryghed.
Den borgerlige anstændighed og kristne næstekærlighed har trange kår i Danmark.
