Brug tre timer af dit liv – bliv indsamler

Enhedslisten Silkeborg opfordrer alle til at støtte Dansk Flygtningehjælps landsindsamling den 9. november

Flygtning

Når Dansk Flygtningehjælp går på gaden for at samle penge ind den 9. november, er det for at skaffe penge til at hjælpe nogle af de mange millioner flygtninge rundt om i verden. Derfor er det vigtigt, at mange melder sig som indsamlere, for flere indsamlere betyder flere penge.

Derfor opfordrer Enhedslisten alle til at deltage i indsamlingen og bruge tre timer på et godt formål. Skulle du have lyst, kan du enten melde dig på Dansk Flygtningehjælps indsamlingsside, eller du kan ringe til den lokale koordinator, Mogens Lyngsdal, på 22 74 05 79.

Billedet herover kan du for øvrigt bruge som banner på din Facebook-profil.