Kontanthjælpsloft og skrub-hjem-ydelse har skabt 64.500 fattige børn

Det har været et faktum længe, uligheden er stigende, og det går i særlig grad ud over børnene i de familier, der af forskellige årsager ikke er begunstiget med en far og eller en mor, der har et lønnet arbejde. Kontanthjælpsloft og skrub-hjem-ydelse (tideligere kaldet integrationsydelse) er en væsentlig årsag til, at vi nu kan bryste os af, at der er i omegnen af 64.500 børn i Danmark, der lever i fattigdom. Vi ved fra forskningen, at selv en relativ kort periode på et år i fattigdom får konsekvenser for børnene i langt længere tid – måske resten af livet.

Men regeringen og dens støtter er ligeglade. Det håber jeg, en ny regering vil lave om på som noget af det første. Ikke noget med at parkere problemerne i en “ydelseskommission”, som Mette Frederiksen har udtalt.

MF Jakob Sølvhøj ser på konsekvenserne af Ghettopakken for Silkeborg

Enhedslistens Folketingsmedlem Jakob Sølvhøj, valgt her i Silkeborg, har mandag været på besøg i boligområdet Lupinvej-Resedavej som med ‘Ghettopakkens’ vedtagelse har fået stemplet “udsat”. Det stempel kan få alvorlige konsekvenser for ikke bare beboerne i området men for kommunen som helhed…
“Besøget har bekræftet mig i, at Enhedslisten har ret i sin antagelse om, at vedtagelsen kan føre til lukning af daginstitutioner, som ellers er velfungerende, som Blæksprutten er,” siger Jakob Sølvhøj…
Jakob Sølvhøj blev efter besøget i Blæksprutten mødt af Safir og Faduma. Faduma er en af de meget aktive bydelsmødre, der gør en ufattelig stor indsats for at bedre integrationen og formidle oplysning til mange af vores nye medborgere, som er kommet hertil som flygtninge fra meget anderledes kulturer…