Spørg Enhedslisten om den grønne omstilling!

ONLINE MØDE! ALLE ER VELKOMMEN!

Hør og spørg Energi- og landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, Biolog og spidskandidat i Vestjyllands storkreds, Maria Temponeras, og medlem af miljø og klimaudvalget i Silkeborg, Peter Sig Kristensen, om de politiske udfordringer ved den grønne omstilling.

Kan klimaet blive et kabinet-spørgsmål for Enhedslisten?
Kan dansk landbrug konkurrere under og efter den grønne omstilling?
Er der råd til både betydelige klimatiltag og bedre velfærd i en kommune som Silkeborg?

Der bliver også tid til andre spørgsmål fra dig via chatten.
Mødet filmes og produceres live af Kommunikations og medielinjen på FGU Midtjylland.

Tryk på “Læs mere” nedenfor for at få adgang til links til møde og begivenhed.

Og vinderen er…Gråmose!

“I december indgik regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre en aftale om at øremærke i alt 520 mio kr. til et cykelstier over hele landet.

I dag blev det afsløret, at en af de projekter, der bliver til virkelighed, er en ny cykelsti ved Gråmose, imellem Stenholt og Nørre Knudstrup. Projektet er 100% statsfinansieret, og har et budget på i alt 26 mio. kr.

Richardt Hegelund fra Cyklister i Silkeborg, som er den lokale afdeling af cyklistforbundet, ønsker borgerne i Gråmose tillykke med sejren:

“Så er der forårsluft på cykelstierne og Gråmose er på vej til grøn omstilling. Cyklister i Silkeborg ønsker tillykke med den nye cykelsti fra Stenholt til Nørre Knudstrup.

At børn kan cykle sikkert til skole er en af forudsætningerne for, at cyklismen kan bidrage til den grønne omstilling, som partierne bag transportforliget ønsker at understøtte.

Når borgerne i Gråmose får adgang til et mere sammenhængende cykelstinet med sikker forbindelse til tog- og busnettet bliver tilværelsen meget lettere at overskue for børnefamilier, hvor især børnene kommer til at opleve den frihed, der er forbundet med at kunne tage cyklen ud i verden. Det er de gode borgere selv i Gråmose, der har kæmpet en hård kamp for deres skolesti.

Cyklister i Silkeborg vil gerne takke alle der her i slutspurten har været med til at få cykelstien til Gråmose. Hver cykelsti tæller og selv om de små samfund kan have svært ved at få tilgodeset deres behov, er det her lykkedes med stor lokal opbakning fra Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten at få denne bevilling i hus. Hos Cyklister i Silkeborg glæder vi os over den brede opbakning og håber lokalt på, at endnu flere partier vil bakke op om den grønne omstilling af transporten.”

Enhedslistens spidskandidat for Vestjyllands Storkreds, Maria Temponeras fra Skanderborg, er også begejstret for den nye aftale:

“Cyklisme er som et ekstra godt kinderæg, med så mange gode effekter. Den første er den direkte klimaeffekt, af alle de bilture man ikke tager. Den anden er sundhed, bare en halv times cykling hver dag, forbedrer immunforsvaret betydeligt. Den tredje er den indirekte klimaeffekt, de veje der ikke behøver blive udbygget på grund af trængsel, og de biler, der ikke skal produceres, fordi de flere kan undvære bil nummer to. Den fjerde er livsglæde. Cykling er godt for humøret, og nedsætter stress og depression.

En tredjedel af alle bilture er ifølge DTU kortere end fem kilometer, så korte, at de godt kan erstattes med cykling. Mange af dem er kørsel af børn til og fra skoler, børnehaver…”

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Ret til ledsagelse uanset bopæl

Indespærring er nok for stærkt et ord, men det går i hvert tilfælde hårdt ud over livskvalitet og trivsel, hvis borgere med handicap kun uhyre sjældent får mulighed for at komme uden for hjemmets fire vægge. Vores lovgivning er da også indrettet sådan, at voksne borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af en ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden.

Mange timer er det ikke, men for nogle borgere med handicap er muligheden for ledsagelse langt mere begrænset. Servicelovens ledsagerordning undtager nemlig nogle borgere med handicap fra retten til individuel ledsagelse. Det gælder borgere, der især på grund af et psykisk handicap har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelsen, og det gælder i praksis også mange andre borgere, der bor i botilbud.

En helt ny landsdækkende undersøgelse fra Landsorganisationen LEV viser, at seks ud af ti borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, ikke er visiteret til individuel selvvalgt ledsagelse, mens hver fjerde, der er tildelt de månedlige 15 timer, i praksis ikke får ledsagertimerne i fuldt omfang. Lovgivningen rummer nemlig mulighed for at reducere i de tildelte timer, hvis man bor i et botilbud. I stedet skal der gives ledsagelse som en integreret del af tilbuddet, men det sker reelt kun i meget begrænset omfang.

Problemet er ikke nyt. Det har eksisteret i årevis, og i takt med stigende…