Praktikpladskatastrofe skal forhindres

“Coronakrisen ser ud til at få dybt alvorlige konsekvenser for mange af de unge, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse. I marts måned blev der kun indgået halvt så mange uddannelsesaftaler som i samme måned sidste år. I enkelte brancher er nedgangen på ikke mindre end 90 procent. Tusindvis af elever og lærlinge vil stå uden en praktikplads om ganske kort tid, hvis der ikke handles politisk.

I den situation har den borgerlige opposition netop valgt at fremsætte forslag om at stoppe arbejdsgivernes indbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, der er den helt afgørende kilde til finansiering af praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Står det til de borgerlige, skal arbejdsgiverne midt i en gigantisk praktikpladskrise skære deres bidrag ned med 1,7 milliarder kroner. Det får de ellers ofte gentagne appeller om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, til at klinge hult.

Argumentationen for at fritage arbejdsgiverne for betaling i resten af 2020 er, at der har ophobet sig en milliardstor egenkapital i AUB. Det er ganske rigtigt et problem, der skal gøres noget ved, men løsningen er ikke at spare samtlige arbejdsgivere for udgiften til at oprette uddannelsespladser. Vi skal tværtimod bruge nye og opsparede midler målrettet til at etablere praktikpladser, hvis vi skal undgå en praktikpladskatastrofe, der kan…”

Udligningsreform og økonomiaftale

“Nu har vi i efterhånden lang tid skullet blive hjemme og holde afstand. Regering og Folketing har primært beskæftiget sig med nedlukning og åbning. Det sidste ser ud til at blive det sværeste. Jeg tror ikke, der tidligere har været så detaljerede centrale retningslinjer for, hvordan man skal agere i kommunale institutioner – alt fra vuggestuer til plejehjem.

Man kan godt glemme, at der er andre ting, der betyder noget, end den forbandede virus, håndvask og -sprit. Men der er trods alt også andet, der har betydning for både den nære og lidt fjernere fremtid.

Selvom Folketinget har stillet kommunerne i udsigt, at merudgifter forbundet med løsningen af ekstraopgaver her under Coronakrisen refunderes, så kan man godt være bekymret for, om der bliver tale om en fuld og hel dækning. For kommunerne kan ikke bare sende en regning og se pengene gå ind på kontoen, nej dækningen skal forhandles mellem KL og finansministeren i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger, som begynder lige straks, nu hvor udligningsreformen er på plads. Selvom der sidder en socialdemokrat for hver af bordenderne i forhandlingslokalet, Nikolaj Wammen som finansminister og Jacob Bundsgaard som formand for KL, bliver der næppe tale om lette forhandlinger. KL har desuden en anden og mindst lige så vigtig opgave i forhandlingerne, og det er at få fjernet serviceloftet, der lægger begrænsninger på, hvor mange penge kommunerne må bruge på bl.a. at løse de borgernære velfærdsopgaver. Hvad nytter det, at der i forbindelse med udligningsreformen er postet nogle milliarder ekstra ud til kommunerne, hvis pengene ikke må bruges? Hvad skal vi i Silkeborg med 14,9 mio. ekstra, hvis vi ikke må bruge dem til at dække det øgede udgiftsbehov til f.eks. børnepasning? Desuden bliver…”

Hvem skal have kroner efter Corona?

Hverdagen har ændret sig for os alle med Coronapandemien. Også det politiske arbejde har ændret sig. I ugerne efter 11/3 skete der det besynderlige, at min kalender langsom blev mere og mere blank i takt med møder blev aflyst, hvor det modsatte plejer at være tilfældet. Siden er det foregået digitalt når byråd eller udvalg mødes, og møderne afvikles betydeligt hurtigere end sædvanlige møder.

Der er meget, der er usikkert i tiden, ikke kun økonomien. Men mon ikke mange har fået øjnene op for, at der er medarbejdergrupper i kommunen, som har ydet en indsats, der ligger langt over det, man kunne forvente, med den løn de får. Sundhedsmedarbejderne har måttet løbe stærkere og stærkere gennem årene i syge- og ældreplejen, pædagogerne har skullet tage sig af stadig flere børn, og nu ved vi, at det sundhedsmæssigt ikke er holdbart, især ikke når der opstår smitsomme sygdomme. Disse medarbejdere skal i forlængelse af Coronakrisen ikke bare tilbage til tiden før Corona, de skal have bedre vilkår – også af hensyn…

Coronakrise må ikke føre til forringet velfærd

Vi skylder alle en stor tak til de mange offentligt ansatte, der yder en fantastisk indsats for at inddæmme coronasmitten og få vores samfund til at fungere bedst muligt i den dybt alvorlige krise, vi befinder os i. Det gælder i allerhøjeste grad personalet i sundheds- og plejesektoren. Det gælder de mange undervisere, der holder vores uddannelsessystem i gang, det pædagogiske personale der sikrer, at dagtilbud er åbne i nødvendigt omfang, personalet på handicapområdet og alle andre medarbejdere, der er med til at sikre, at vigtige samfundsfunktioner ikke bryder sammen under presset.

Det er derfor mildest talt et dårligt signal, der netop er blevet sendt fra KL’s formand, om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Krisen vil ifølge formanden føre til store forandringer af den kommunale velfærd, som han åbenbart mener må holde økonomisk for, når regningen for krisen skal betales. Borgerne og de ansatte må forvente, at…