“PRESSEMEDDELELSE:
Lige om lidt har vi valg til Folketinget, og Enhedslisten stiller i Silkeborg Kommune op med lokal erfaring.
I Silkeborg Syd-kredsen stiller liste Ø op med Maria Temponeras, bosat i et økofællesskab ved Ry. Maria er biolog og lærer og har været kandidat for partiet i Vestjyllands Storkreds gennem de senere år, hvor hun har været aktivt til stede i lokalafdelingerne, til arrangementer og som taler og skribent i det lokale mediebillede. Maria er desuden tidligere byrådsmedlem fra Skanderborg Kommune.
I Silkeborg Nord-kredsen stiller partiet med byrådsmedlem i Silkeborg Kommune, Peter Sig Kristensen fra Bryrup. Peter sidder i byrådet i sin anden periode, er uddannet antropolog og arbejder for Enhedslisten på landsplan.
Spidskandidat Maria Temponeras er glad for den lokale erfaring på stemmesedlen:
”Vi har i de seneste perioder været repræsenteret i Folketinget af et dygtigt og aktivt folketingsmedlem fra hovedstadsområdet, og Jakob Sølvhøj har været rigtig god til samarbejdet med os lokalt i midt- og vestjyske. Men det gør en forskel, om man har gummistøvlerne i den jyske muld til dagligt, og det har både Peter og jeg. Det giver os en nemmere tilgang til det at bringe jyske perspektiver til Borgen, at vi også bor lokalt”.
Ved seneste folketingsvalg i 2019 lå Enhedslisten både i Silkeborg Syd- og Nord-kredsen under landsresultatet for liste Ø. I mellemtiden har partiets kurve været opadgående i meningsmålingerne, og listen fik samtidig et glimrende lokalt valg sidste år i november.
Det mener Peter Sig Kristensen bør give en klar ambition for partiets folketingsvalg i Silkeborg Kommune:
”Vi skal denne gang over landsresultatet. Valget til byrådet og regionsrådet viste os, at mange i Silkeborg Kommune sagtens kan finde os på stemmesedlen. Vælgernes nylige oplevelse af at stemme liste Ø i stemmeboksen, vores lokale erfaring som kandidater, vores aktive medlemmer og et stærkt politisk program til valget skulle gerne bringe os fremgang, uanset om valget så kommer i august eller til oktober.”
Maria Temponeras og Peter Sig Kristensen deler den store politiske interesse for det grønne område, så natur, miljø og klima vil få en høj profil i den…”