“Midt i februar bragte det bedste lokale dagblad et læserbrev fra min hånd. Det handlede om den superkraft, jeg som andre byrådsmedlemmer har. En superkraft ved navn initiativret, som gør, at jeg med lovgivningen i hånden kan få alle politiske emner på en dagsorden i regi af byrådet.
Det er tid at følge op på læserbrevet, for nu er superkraften bragt i anvendelse. Og det i åbent spil.
En opmærksom borger som dig, som læser avis og interesserer dig for samfundsforhold, vil således i næste uges dagsordener til udvalgsmøder finde to initiativrets-sager, som jeg har rejst. En om udfordringerne ved Grauballegaard Biogas ved Lemming, en om træ-politik. Find sagerne på kommunens hjemmeside.
Jeg kan afsløre, at den ene af de to sager er skrevet helt og alene af en borger. Den er altså ikke skrevet af mig. Den er heller ikke skrevet på mine vegne af et andet medlem af mit parti eller af en professionel spin-doktor eller kommunikationsmedarbejder. Selvom dette også forekommer, selv i lokalt byrådsarbejde.
Sagen er kommet i stand via direkte dialog mellem borgeren og mig. Borgeren har en sag. Jeg har en initiativret. Vi er enige om sagen. Borgeren skriver sagen, jeg sætter den på dagsordenen.
Den slags lokaldemokratisk borgerdeltagelse giver høj grad af mening for mig som byrådsmedlem. Og det vil jeg gerne gøre meget mere af.
Så har du en sag, du brænder for, og tænker du, at jeg kunne være enig, så tag fat i mig. Så ser vi, om…”