De byrådsmedlemmer, der kom ude fra til byrådsmødet kl.15.00 blev mødt af bedsteforældre og unge, der demonstrede for at gøre opmærksom på, at byrådets ambitioner på klimaområdet er ikke-eksisterende. Det var godt at møde de engagerede klimaforkæmpere, de har ret, byrådsflertallets ambitioner er til at overse. Der var til gengæld ikke nogle, der demonstrerede for de ældre, selvom ambitionerne på dette område heller ikke er værd at skrive om – eller rettere, er triste at skrive om.
I Enhedslisten har vores prioritet ved budgetforhandlingerne været, at Sundhed- og Ældreområdet, Social- og Børne-Familieområdet skulle have et budget, som vil kunne dække udgifterne til den service vi har i dag. Det kunne flertallets budgetforslag ikke, og derfor havde vi lavet et budgetforslag selv, hvor disse vigtige områder var prioriteret. Desværre var det kun os selv, der stemte for, mens flertallet åbenbart mener, niveauet på disse områder er så højt, at der godt kan spares.
I fremlæggelsen af vores budgetforslag gjorde jeg det klart…