HELLERE ET SKRIDT FOR LIDT END FOR MEGET

I starten af denne uvante situation, vi befinder os i i samfundet med corona, udtalte statsministeren, at hun hellere så, at vi som samfund gik et skridt for meget end et skridt for lidt, når vi lukkede samfundet ned.

Nu er vi i en helt anden situation.

Statsministeren siger nu nærmere det modsatte. At vi nu hellere som samfund må gå et skridt for lidt end et skridt for meget.

Jeg er enig.

Der er en verden til forskel på at lukke et samfund ned, og dermed formindske smitte-risikoen for os som borgere, og at åbne et samfund op, og dermed forøge smitte-risikoen for os som borgere.

At arbejde med en situation, hvor smitte-risikoen bliver forøget, skaber med rette forskellig grad af usikkerhed.

For mig gør den verden til forskel sig særligt gældende lige nu på et af de politiske områder, jeg arbejder mest med, nemlig daginstitutions- og skoleområdet, hvor vi nu taler gen-åbning i Silkeborg Kommune og alle andre af landets kommuner.

Som lidt af en forsigtig-Peter i dette tilfælde er mit budskab til forældre, ansatte og ledere i denne situation, at det er ok at være usikker. Og det er ok at tage afsæt i den usikkerhed ved at være ekstra påpasselig.

Vi taler om en gradvis, kontrolleret og sundhedsmæssig forsvarlig gen-åbning af børns liv i daginstitutioner og skoler. Så vi skal ikke forvente, at der indtræffer nogen form for normal-situation hverken i ugen efter påske, i april eller for den sags skyld inden sommerferien.

Det er en svær situation at være i, og det kan vi godt, men vi må samtidig give hinanden plads til at være i den som dem, vi nu hver især er. Uanset, om vi så er børn, forældre eller ansatte eller for den sags skyld politikere. Vi reagerer forskelligt på usikkerhed.

Så vi kan “kun” alle gøre det bedst mulige, som vi oplever som det bedst mulige i hver vores situation. Lad os give hinanden plads, når vi gen-åbner. Og her mener jeg ikke de to meter mellem os. Men i stedet plads til at håndtere den her situation på den måde, vi oplever, giver…

Vækstsyge Silkeborg

Det er sæson for prognoser. På denne tid på året hvert år udkommer en befolkningsprognose, og i den forbindelse også en elevtalsprognose. Det er altid spændende læsning.

Elevtalsprognosen indeholder kort over “klassebalancer”. Det dækker over, om der i de nuværende skole-bygninger er tilstrækkeligt med plads til skolens elever. Årets kort viser, at vi har store udfordringer særligt i Funder og Sejs. Her mangler rum til eleverne om få år.

Har vi så sat penge af til de rum som byråd?

Nej, ikke tilstrækkeligt.

I tilfældet Funder mangler der cirka 70 millioner kroner. Elevtalsprognosen viser således, at skolen i Funder fra nuværende skoleårs 404 elever til stige til 744 elever i starten af trediverne. 340 flere elever på godt ti år.

I tilfældet Sejs Skole er vi ikke engang begyndt at sætte penge af til udbygningen. Sejs Skole mangler allerede lokaler i dag, og står til en stigning på 210 elever over de næste ti år cirka.

Og så er en tredje skole også ved at vise sig i horisonten med lignende udfordringer. Det er Balleskolen, som står til en stigning i elevtallet på mere end 160 elever. Heller ikke der er sat penge af.

Vi har ikke styr på det.

Og hvorfor har vi så ikke det?…

Alt for sent erkender alle partierne udsigten til store budgetoverskridelser / besparelser!

Byrådssalen var fyldt inden politikerne kom. Alle tilhørerpladserne, de ekstra stole og hele vejen rundt i salen på forhøjningen bag politikerne sad medlemmer af FOA i sorte T-shirts påtrykt: NEJ til flere besparelser.

Årsagen til dette store opbud var to punkter på byrådets dagsorden, der handler om kommunens økonomi.

Den 5. november vedtog et stort flertal i byrådet uden Enhedslisten og DF et budget for 2020, som alle byrådsmedlemmer burde vide ikke var holdbart. Der var sat for få penge af til Sundheds- og Ældreområdet, Socialområdet og Børne- familieområdet. Ikke bare for få i forhold til det, man kunne drømme om, men færre end de penge, der skal til for at fastholde serviceniveauet. Med andre ord: Et budget, der lagde op til besparelser. Derfor var Enhedslisten heller ikke med i budgetaftalen, men fremlagde vores eget budgetforslag.

På årets første byrådsmøde var der fremlagt en såkaldt risikoanalyse. En analyse, der viser, at der på netop de ovennævnte områder er udsigt til store budgetoverskridelser i 2020. Især på Sundheds- og Ældreområdet ser det dramatisk ud. Det erkendte samtlige byrådets partier da også, og…

Lene Fruelund: Derfor stemte jeg for besparelser på Sundheds- og Ældreområdet

Som det fremgår af MJA idag har Sundheds- og Ældreudvalget på et møde onsdag truffet beslutning om besparelser for ca. 12 mio. i 2020. Jeg har sikkert sat en vis legemsdel i klaskehøjde, når jeg oplyser, at jeg har part i denne beslutning. For i Enhedslisten siger vi, at vi ikke stemmer for forringelser, men det har jeg så gjort i denne situation,…