I starten af denne uvante situation, vi befinder os i i samfundet med corona, udtalte statsministeren, at hun hellere så, at vi som samfund gik et skridt for meget end et skridt for lidt, når vi lukkede samfundet ned.
Nu er vi i en helt anden situation.
Statsministeren siger nu nærmere det modsatte. At vi nu hellere som samfund må gå et skridt for lidt end et skridt for meget.
Jeg er enig.
Der er en verden til forskel på at lukke et samfund ned, og dermed formindske smitte-risikoen for os som borgere, og at åbne et samfund op, og dermed forøge smitte-risikoen for os som borgere.
At arbejde med en situation, hvor smitte-risikoen bliver forøget, skaber med rette forskellig grad af usikkerhed.
For mig gør den verden til forskel sig særligt gældende lige nu på et af de politiske områder, jeg arbejder mest med, nemlig daginstitutions- og skoleområdet, hvor vi nu taler gen-åbning i Silkeborg Kommune og alle andre af landets kommuner.
Som lidt af en forsigtig-Peter i dette tilfælde er mit budskab til forældre, ansatte og ledere i denne situation, at det er ok at være usikker. Og det er ok at tage afsæt i den usikkerhed ved at være ekstra påpasselig.
Vi taler om en gradvis, kontrolleret og sundhedsmæssig forsvarlig gen-åbning af børns liv i daginstitutioner og skoler. Så vi skal ikke forvente, at der indtræffer nogen form for normal-situation hverken i ugen efter påske, i april eller for den sags skyld inden sommerferien.
Det er en svær situation at være i, og det kan vi godt, men vi må samtidig give hinanden plads til at være i den som dem, vi nu hver især er. Uanset, om vi så er børn, forældre eller ansatte eller for den sags skyld politikere. Vi reagerer forskelligt på usikkerhed.
Så vi kan “kun” alle gøre det bedst mulige, som vi oplever som det bedst mulige i hver vores situation. Lad os give hinanden plads, når vi gen-åbner. Og her mener jeg ikke de to meter mellem os. Men i stedet plads til at håndtere den her situation på den måde, vi oplever, giver…
