Flere indbyggere er ikke et mål i sig selv

“De seneste dage har avisen skrevet om tilvæksten af borgere i Silkeborg Kommune. 1462 steg befolkningstallet sidste år, så vi nu var 95.488 ved årsskiftet.

Vi kan ikke blive mange nok ifølge byens ”vise” mænd. Målet 105.000 indbyggere.

Silkeborg Kommune er et dejligt sted, så det er ikke mærkeligt, at der er mange, der gerne vil bo her, og tilflyttere skal være velkomne.

Men det skal ske i et tempo, hvor vi kan følge med, så der er daginstitutioner og skoler til børnene; så der er plads til den ekstra trafik i lokalområderne; så fritidsfaciliteterne er tilstrækkelige, og så budgetterne indenfor social-, sundheds- og ældreområdet kan følge med.

Flertallet i byrådet opfører sig, som om indbyggertallet er en konkurrence, hvor det bare gælder om at blive flest. Og taler med skræk i stemmen om, hvor galt det vil gå, hvis vi ikke bliver flere og flere.

Når bekymrede borgere peger på, at der mangler plads til børnene, så siger de bare: – det løser vi undervejs. Det sker så med flere års forsinkelse.

Enhedslisten vil ikke sætte bomme op ved indfaldsvejene, som væksttilhængerne påstår, men vi mener, at kommunen skal stoppe sin hvervekampagne, ”Silkeborg Kalder”.

Kommunens udviklingschef kalder ligefrem andre kommuner for ”jagtmarker” og vil udvide sit jagtområde til også at omfatte København.

Øjnene er skarpt rettet mod Viborg Kommunes placering som Danmarks niende største kommune. Den plads skal Silkeborg have. Men hvorfor?

Lad os rette op på vores haltende infrastruktur, i stedet for aggressivt…”

GIDSELTAGNING I BYRÅDET?

“Op til jul havde vi i byrådet i Silkeborg Kommune en interessant drøftelse om den ”udviklingsbremse”, som udvalgsformand Hans Okholm og borgmester Steen Vindum introducerede os alle for i starten af december.

Jeg har efter byrådets drøftelse ikke helt kunne finde ro, og det hjalp ikke, da jeg genlyttede sagen nogle dage efter mødet.

Det lyder grangiveligt som om, at en ny, helt nødvendig, daginstitution i Balle bliver kædet direkte sammen med vedtagelse af én bestemt lokalplan. Vel og mærke én bestemt lokalplan i sin nuværende form med over 200 nye rækkehuse i et område, som ellers allerede er godt dækket ind med ensartet byggeri.

Daginstitutionen bliver så at sige taget som gidsel af lokalplanen.

Ingen lokalplan er lig med ingen ny daginstitution

Lokalplan er lig med ny daginstitution.

Den direkte sammenkædning er uheldig og udtryk for en måde at se udfordringen på. Men den kan også ses anderledes.

En ny daginstitution i Balle kan sagtens ligge et andet sted i Balle end sammen med rækkehus på rækkehus på rækkehus.

Jeg har således hørt foreslået hele tre forskellige placeringer, endda alle tættere på…”

Borgerne mod kommunen eller nærdemokrati

“Danmarks bedste nærdemokrati! Hvordan kan det måles? Er det en succes, hvis der er et tæt samarbejde mellem lokalrådene, administrationen og politikerne, som der står i samarbejdsaftale for et godt nærdemokrati? Det er en vigtig debat og godt Midtjyllands Avis deltager.

Processen med kommuneplanen i Silkeborg Kommune her i efteråret har været god. Mange borgermøder, stor deltagelse og flere høringssvar end nogensinde før.

Den har dog også indeholdt en kedelig tendens, som vi ikke har oplevet før, idet forskellige borgergrupper har set sig nødsaget til at skillinge sammen til hjælp fra eksperter for at hamle op med forslaget fra byrådet i Silkeborg Kommune.

I to lokalsamfund har borgergrupperne konstateret, at der er forslag til indgreb i naturen uden det på forhånd er undersøgt nærmere af kommunen. Dette kombineret med, at der er eksempler på, at lodsejere og bygherrer har fjernet værdsat natur, før kommunens medarbejdere kom…”

GRØNVASK I DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD?

Mandag om ti dage har vi i byrådet byrådsseminar om kommuneplanen. Her skal vi tage første livtag med de cirka 900 høringssvar til emnet.

Det glæder jeg mig til, og varmer op med gennemlæsning af høringssvar.

Et af de mest bemærkelsesværdige, og grundlæggende, høringssvar, jeg endnu er stødt på, kommer fra Erhvervsstyrelsen på vegne af flere statslige styrelser. I høringssvaret bliver der gjort indsigelse over to forhold, som skal bringes i orden, før kommuneplanen kan vedtages i december:

– Vi skal have styr på, hvor vi har værdifulde naturområder på det såkaldte Grønne Danmarkskort. Vi skal have styr på naturbeskyttelsen. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad her cirka 1½ måned før den planlagte vedtagelse.

– Vi skal have styr på vores sikring af bevaringsværdige landskaber. Vi skal altså sikre, at nye udlæg af arealer, særligt nye boligområder, ikke går ud over vores smukke landskaber. Heller ikke dét er der styr på endnu før den planlagte vedtagelse.

Det er et slag til mellemgulvet på Danmarks outdoor hovedstad, vurderer jeg.

Vi, som slår os op på natur og landskab, får en indsigelse fra Staten for ikke at tage tilstrækkeligt vare på netop natur og landskab.

Er der grønvask i spil? Eller såkaldt ”greenwashing” på dagligdags dansk?

Pynter vi os med lånte fjer, når vi markedsfører os i kommunen, indenlandsk og udenlandsk som en grøn kommune?

Det kunne det tyde på, når vi ikke som kommune har styr på noget så grundlæggende som vores udpegede natur og…