“Midt i februar bragte det bedste lokale dagblad et læserbrev fra min hånd. Det handlede om den superkraft, jeg som andre byrådsmedlemmer har. En superkraft ved navn initiativret, som gør, at jeg med lovgivningen i hånden kan få alle politiske emner på en dagsorden i regi af byrådet.

Det er tid at følge op på læserbrevet, for nu er superkraften bragt i anvendelse. Og det i åbent spil.

En opmærksom borger som dig, som læser avis og interesserer dig for samfundsforhold, vil således i næste uges dagsordener til udvalgsmøder finde to initiativrets-sager, som jeg har rejst. En om udfordringerne ved Grauballegaard Biogas ved Lemming, en om træ-politik. Find sagerne på kommunens hjemmeside.

Jeg kan afsløre, at den ene af de to sager er skrevet helt og alene af en borger. Den er altså ikke skrevet af mig. Den er heller ikke skrevet på mine vegne af et andet medlem af mit parti eller af en professionel spin-doktor eller kommunikationsmedarbejder. Selvom dette også forekommer, selv i lokalt byrådsarbejde.

Sagen er kommet i stand via direkte dialog mellem borgeren og mig. Borgeren har en sag. Jeg har en initiativret. Vi er enige om sagen. Borgeren skriver sagen, jeg sætter den på dagsordenen.

Den slags lokaldemokratisk borgerdeltagelse giver høj grad af mening for mig som byrådsmedlem. Og det vil jeg gerne gøre meget mere af.

Så har du en sag, du brænder for, og tænker du, at jeg kunne være enig, så tag fat i mig. Så ser vi, om…”

“Jeg har en superkraft som medlem af byrådet. En superkraft, som jeg deler med de andre tredive medlemmer af byrådet.

Superkraften hedder initiativret.

Med superkraften kan jeg sætte enhver sag på et af mine udvalgs eller byrådets dagsorden. Superkraften rækker ikke til at få sagen behandlet i udvalget eller byrådet, men jeg kan ikke nægtes at få sagen på dagsordenen. Så det står på skrift.

Det er en superkraft, som både forsvarer og angriber. Superkraften forsvarer, så mindretallet altid kan komme til orde. Superkraften angriber, fordi den viser initiativ til politisk handling.

Når jeg med stor sandsynlighed er tilbage i byrådet efter påske, vil jeg benytte initiativretten på en ny måde. Jeg vil stille den til rådighed for dig som borger, hvis vi har en fælles sag. Og det i ret udstrakt grad. Du kan således få lov at formulere et forslag med brug af min initiativret, og så sørger jeg for, at det kommer på dagsordenen i udvalg eller byråd.

Var det noget for dig?

Jeg ville egentlig hellere noget andet, hvor det ikke var nødvendigt at gå omvejen med…”

“Forleden havde Midtjyllands Avis en god leder i avisen.

I lederen skrev redaktionschef Helmer Jakobsen, at vi politikere har et ansvar for at finde svar på egne og borgeres vegne, og kritiserede på den baggrund, at mine byrådskolleger i Økonomi- og Erhvervsudvalget forsøger at stoppe mig i at søge de svar ved at gøre brug af mine rettigheder i loven.

Jeg har her i pinsen været i mine gemmer, og jeg har i løbet af mine 5½ år i byrådet anmodet om 10 sagsindsigter. Det har blandt andet – alene eller sammen med andres arbejde – resulteret i:

– at Silkeborg Kommune blev meldt ud af en politisk forening, som borgmesteren egenhændigt havde meldt kommunen ind i.

– at vi i Silkeborg Kommune fik en klar praksis for håndtering af byrådsmedlemmers mulige inhabilitet.

– at det blev klarlagt, at vi i Silkeborg Kommune havde betalt mere end 10x prisen for et mindre stykke jord i en ejendomshandel, og tabte mere end 1 million kroner den vej igennem.

– at Silkeborg Kommune stoppede en mangeårig ulovlig praksis for forsætlig skade på Gudenåens beskyttede vandløbsnatur.

– at det blev dokumenteret, at byrådet blev holdt i uvidenhed i næsten 1 år i forsyningssagen.

Dertil kommer, at der pt. er en sag inde hos Ankestyrelsen, som…”