Konstitueringsaftalen 2017 – words, words, words

“På byrådsmødet tirsdag d. 27. april blev det besluttet at droppe konstitueringsaftalens mål om, at Silkeborg Forsyning skal være co2-neutral i 2025. Man løber fra et rimeligt og nødvendigt mål, fordi politikerne og til dels Silkeborg Forsyning har ”glemt”, hvad der blev aftalt på valgnatten. Uanset om en aftale er nedskrevet på glittet papir eller på en serviet, er et ord vel et ord og en mand en mand. Åbenbart ikke, når manden er politiker i Silkeborg Kommune.
Politikerne har i tre et halvt år ”glemt” at fortælle Silkeborg Forsyning, at målet er, at forsyningen skal være co2-neutral i 2025. Samtidig har Silkeborg Forsyning med en formand, der sidder i byrådet for borgmesterpartiet, ageret, som om man ikke vidste noget om det givne mål. Det er simpelthen pinligt og forfærdeligt, at ingen har handlet på et klart mål, der understøtter løsninger på verdens største udfordring: klimaforandringerne. Hvorfor man har lænet sig tilbage og ikke gjort noget, er mig simpelthen uforståeligt. Blålys og spin?
”Words, words, words.” Det var Hamlets svar til Polonius på spørgsmålet:…”

Enhedslisten har valgt spidskandidater til byrådsvalget

“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

Fingrene væk, borgmester

“Det er den tid på måneden, hvor jeg skal til møde i Klima- og Miljøudvalget.

Denne gang skal vi behandle en sag om udvalgets anstrengte økonomi. Vi taler om besparelser på klima-, miljø- og naturområdet for cirka 15 % af årets budget. Det er småpenge i kommunens samlede økonomi, kun lidt over en promille, men lidt har også ret.

I sagens beskrivelse står der, at en af grundene til misæren er, at borgmester Steen Vindum har fingrene nede i Klima- og Miljøudvalgets kasse. Når han beordrer ekstra grødeskæring, som han gjorde sidste gang i september, tager han ikke pengene fra de kasser, han har ansvaret for. Han tager pengene fra Klima- og Miljøudvalgets kasse.

Jeg synes, borgmesteren skal holde sig til sine egne kasser og holde fingrene væk fra den del af kommunens økonomi, jeg har ansvaret for sammen med mine udvalgskolleger.

I den forbindelse kunne han passende skele til Silkeborg byråds grundlov, styrelsesvedtægten.

I den står der i §9 følgende:…”

Enhedslisten er også jagthund

“I Frank Borch Olsens (FBO) politiske analyse for valgåret 2021 betegner han Enhedslisten som en irriterende men vigtig vagthund. Og det er helt rigtigt, at efter EL gjorde sin entre i byrådet januar 2014, er der blevet stillet en hel del flere spørgsmål i byrådssalen end tidligere, og langt færre beslutninger er truffet i enstemmighed. De mange spørgsmål og afvigende holdninger i forhold til flertallet er godt for demokratiet. Også selvom vi godt ved, at byrådsflertallet ville ønske, at Enhedslistens byrådsmedlemmer ville sige mindre og helst være lidt dovne og knap så velforberedte.

Men Enhedslisten er ikke bare en vagthund, der ligger og slumrer til noget passerer, som kan give anledning til højlydt gøen. Enhedslisten er også en jagthund. Vi jagter både i udvalgene og i byrådssalen resultater. Desværre står vi alt for ofte helt alene med vores forslag. Det er som om de andre partier viger tilbage fra at stemme for et forslag, som kommer fra Enhedslisten og derfor vælger at lukke ørene for vores argumenter og bare stemmer forslagene ned.

På de overordnede økonomiske linjer, har Enhedslisten alle år plæderet for at budgetterne skal være mere retvisende. Enhedslisten har fremsat totalt finansierede budgetforslag, som til forskel fra de vedtagne budgetter ville sikre flere penge til de tunge velfærdsområder som ældre- og socialområdet. Vi har flyttet sager fra udvalg, hvor forhandlinger ikke er åbne, til drøftelser i byrådssalen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at borgerne får indsigt i, hvordan de forskellige partier forholder sig til vigtige sager. Det har desværre ikke…”