Målseminar med og uden mål

Byrådet afholdt sit årlige målseminar fra onsdag morgen til onsdag aften. Langt det meste af dagen gik med at forholde sig til det store ’hemmelige’ sparekatalog på 100 mio. som byrådsmedlemmerne har fået.

Men det hele foregår på en totalt bagvendt måde efter Enhedslistens byrådsmedlemmers opfattelse.

Først lidt baggrund. Lige siden sidste sommer har det været kendt, at Sundheds- og Ældreudvalget ikke kunne overholde deres budget. Endnu længere tid har det været kendt, at Socialudvalget heller ikke kunne overholde deres budget. Udsagn om at kommunens budgetoverskridelser sammen med andre kommuners ditto sandsynligvis ville føre til sanktioner (også kaldet dummebøder) fra finansministeriet hang i luften, og fik alle i byrådet til at ryste en smule.

På byrådsmødet i december blev der forelagt en budgetopfølgning med baggrund i kvartalsopgørelsen for oktober. Ifølge den så det ud til, at kommunen ville ende med et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 47-48 mio. Det er selvfølgelig en relativ stor sum, og giver selvfølgelig anledning til endnu engang at spekulere på, hvor meget det kan komme til at koste i dummebøde. Da vi så kom frem til målseminaret her i slutningen af februar, ligger regnskabet for 2019 næsten klar, og det viser sig, – hold nu fast – at det er endt med en nærmest usynlig budgetoverskridelse på sølle 1 mio.

Så meget panik og råb om, at ulven kommer, for endelig at kunne konstatere, at…

Hvem skal bestemme byudviklingen?

Byrådets 31 medlemmer er valgt til at træffe beslutninger, og vi har i Silkeborg en borgmester, der ofte siger, at han er klar til “at stå på mål for beslutningerne”. For ham betyder det, at der er valg hvert fjerde år, så borgerne kan jo bare skifte ham ud, hvis de ikke er enige i de beslutninger, der træffes.

Nu er afgivelse af en stemme til valg oftest betinget af flere forskellige forhold og ikke kun en enkelt sag. Således vil et genvalg til Steen Vindum og Hans Okholm ikke kunne tages som udtryk for, at alle, der afgiver deres stemme på en af de to næste år i november, er enige med dem i holdningen til Fredensgård-projektet. Derfor er det noget pjat at sige, at hvis du ikke er enig med mig i en given sag, kan du lade være med at stemme på mig næste gang. Det er en måde at affeje borgere, der gerne vil…

Må jeg anbefale borgmesteren at trække stikket?

I en interessant artikel i lørdags i Midtjyllands Avis står Silkeborg Kommunes borgmester blandt andet citeret for følgende:

“ Særligt på Facebook er der tale om en polariseret debat, som jeg bliver trist af. Lige nu er det Fredensgård-projektet, der er debat om.”

Jeg kan sagtens genkende billedet af det nævnte sociale medie.

Men for mig opvejer fordelene ved Facebook, det at komme i dialog med mange mennesker, ulemperne ved en mange gange alt for polariseret debat.

Lad mig i den forbindelse komme med en anbefaling til borgmesteren:

Træk stikket, og lad være med at bidrage eller læse med, når Facebook bliver for skinger. Det plejer at gå ret hurtigt over, og måske endda hurtigere, hvis man lader være med at bidrage til festlighederne.

Et nyligt eksempel bekræftede for eksempel mig i, at det er en god tilgang. Her fik jeg…

Hvordan lyder et tavst flertal?

“2019 har, som Midtjyllands Avis skriver 3. Juledag, stået i byudviklingens tegn i Silkeborg By. Meget har været skrevet, og endnu mere sagt på gader samt i garnbutikker og andre butikker, omkring dette væsentlige tema i byens, og hele Silkeborg Kommunes, udvikling.

Et af de mest brugte udtryk har været et meget stille udtryk – det tavse flertal.

Så derfor må det store spørgsmål her ved indgangen til et nyt år og årti, under to år før det kommende kommunalvalg være: Hvordan lyder sådan et tavst flertal egentlig?

Chefredaktøren i det gode lokale dagblad mener at kunne høre det tavse flertal sige, at “Silkeborg er i fin form og udvikler sig sundt og godt”

Hvor får han det fra?

Er det noget, der kommer med en post som chefredaktør, at man kan høre græsset gro, og dermed også kan høre, hvordan et tavst flertal lyder?

Lad os da undersøge det, tænker jeg.

Og hvordan gør man så det?

Sammenligner man mon medlemstallet i Skøn på Silkeborg med oplagstallet for Midtjyllands Avis og ser, hvem der har den største? Nej, vel.

Så en meningsmåling på mja.dk, vel? Næh, det går ikke an.

Hvad så med antallet af byrådsmedlemmer, der stemmer…”