Konstitueringsaftalen 2017 – words, words, words

“På byrådsmødet tirsdag d. 27. april blev det besluttet at droppe konstitueringsaftalens mål om, at Silkeborg Forsyning skal være co2-neutral i 2025. Man løber fra et rimeligt og nødvendigt mål, fordi politikerne og til dels Silkeborg Forsyning har ”glemt”, hvad der blev aftalt på valgnatten. Uanset om en aftale er nedskrevet på glittet papir eller på en serviet, er et ord vel et ord og en mand en mand. Åbenbart ikke, når manden er politiker i Silkeborg Kommune.
Politikerne har i tre et halvt år ”glemt” at fortælle Silkeborg Forsyning, at målet er, at forsyningen skal være co2-neutral i 2025. Samtidig har Silkeborg Forsyning med en formand, der sidder i byrådet for borgmesterpartiet, ageret, som om man ikke vidste noget om det givne mål. Det er simpelthen pinligt og forfærdeligt, at ingen har handlet på et klart mål, der understøtter løsninger på verdens største udfordring: klimaforandringerne. Hvorfor man har lænet sig tilbage og ikke gjort noget, er mig simpelthen uforståeligt. Blålys og spin?
”Words, words, words.” Det var Hamlets svar til Polonius på spørgsmålet:…”

Enhedslisten har valgt spidskandidater til byrådsvalget

“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

Enhedslisten er også jagthund

“I Frank Borch Olsens (FBO) politiske analyse for valgåret 2021 betegner han Enhedslisten som en irriterende men vigtig vagthund. Og det er helt rigtigt, at efter EL gjorde sin entre i byrådet januar 2014, er der blevet stillet en hel del flere spørgsmål i byrådssalen end tidligere, og langt færre beslutninger er truffet i enstemmighed. De mange spørgsmål og afvigende holdninger i forhold til flertallet er godt for demokratiet. Også selvom vi godt ved, at byrådsflertallet ville ønske, at Enhedslistens byrådsmedlemmer ville sige mindre og helst være lidt dovne og knap så velforberedte.

Men Enhedslisten er ikke bare en vagthund, der ligger og slumrer til noget passerer, som kan give anledning til højlydt gøen. Enhedslisten er også en jagthund. Vi jagter både i udvalgene og i byrådssalen resultater. Desværre står vi alt for ofte helt alene med vores forslag. Det er som om de andre partier viger tilbage fra at stemme for et forslag, som kommer fra Enhedslisten og derfor vælger at lukke ørene for vores argumenter og bare stemmer forslagene ned.

På de overordnede økonomiske linjer, har Enhedslisten alle år plæderet for at budgetterne skal være mere retvisende. Enhedslisten har fremsat totalt finansierede budgetforslag, som til forskel fra de vedtagne budgetter ville sikre flere penge til de tunge velfærdsområder som ældre- og socialområdet. Vi har flyttet sager fra udvalg, hvor forhandlinger ikke er åbne, til drøftelser i byrådssalen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at borgerne får indsigt i, hvordan de forskellige partier forholder sig til vigtige sager. Det har desværre ikke…”

Styrk nærdemokratiet – udvid økonomiudvalget

“…Jeg er enig. Nærdemokratiudvalget har overlevet sig selv som midlertidigt udvalg. Nu, det vil sige fra og med næste kommunalvalg om et års tid, skal arbejdet med nærdemokratiet finde sin permanente form.

For mig at se vil det bedste set-up være at placere nærdemokratiet i det faste udvalg, som Nærdemokratiudvalget er underordnet. Altså Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dét udvalg spiller således den tværgående og gennemgående rolle som dirigent i forhold til de syv fagudvalg, som hver spiller på deres instrumenter. Og godt for det, for fokus på det enkelte instrument fremmer ekspertise og fokus.

Når man nu er ved at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny vigtig opgave med nærdemokrati, som både går ud i retning af de aktive lokalråd og ind i retning af den kommunale administration og de øvrige udvalg, skal dét udvalg samtidig styrkes.

Den styrkelse kunne gå via udvidelsen af udvalget med to medlemmer.

I dag er det økonomisk set tungeste fagudvalg i Silkeborg Kommune – Børne- og Ungeudvalget – eksempelvis slet ikke repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det rimer blandt andet meget dårligt på, at to ud af tre valgnats-aftaler havde med institutions- og skoleområdet at gøre, at det udvalg, der arbejder med de to valgnats-områder, slet ikke har en repræsentant hos ”byråds-dirigenten”.

Samtidig kunne vi i udvidelsen af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejdsområde med nærdemokratiet også sikre, at alle partier er med i udvalget. Indtil for nylig var både byrådets tredjestørste og femtestørste af byrådets i alt ni valgte partier, og dermed mere end en tiendedel af borgernes repræsentanter, ikke til stede i det mest betydningsfulde af de otte udvalg. At få alle partier med i arbejdet med nærdemokratiet i det mest centrale udvalg kunne også…”

AT TAGE 1/31 AF ANSVARET

I sidste måned fik byrådet en mail fra en forening, som interesserer sig for projektet Fredensgård. I mailen stillede foreningen en række spørgsmål til projektet. Spørgsmålene går på aftalerne mellem udvikler af Fredensgård projektet og Silkeborg Kommune.

Jeg synes, det var gode spørgsmål, og jeg kender ikke svarene som byrådsmedlem, selvom jeg burde kende svarene, når der nu også er sat spørgsmålstegn ved samme emne tidligere.

De aftaler mellem udvikler og Silkeborg Kommune er der – selvfølgelig. Det følger logisk af, at projektets areal flere steder støder op til arealer ejet af Silkeborg Kommune, for eksempel ud mod Christian 8´s Vej. Det er kommunalt ejede arealer, som jeg som byrådsmedlem har 1/31 af ansvaret for. Hverken mere eller mindre.

Og det ansvar vil jeg gerne tage.

En del af det 1/31 ansvar handler om forvaltningen af Silkeborg Kommunes indtægter. Det vil hovedsageligt sige skatteindtægter fra borgere og virksomheder. Her står der noget tilbage at ønske, hvad angår et godt beslutningsgrundlag for min og byrådets stillingtagen, her med under 14 dage til den endelige beslutning om projektet.

Det noget er en del i mit perspektiv.

For mig er det væsentligt at kende de økonomiske konsekvenser for Silkeborg Kommune af projektet, hvis jeg skal tage 1/31 af ansvaret.

Der er altså stadig små 14 dage til den endelige stillingtagen til projektet.

Jeg håber snart,…

Som man taler hos SF

I lørdagsavisen gav Jørn Rye Rasmussen sin fortælling om konstitueringsdramaet på valgnatten efter kommunalvalget.

Han forklarer, at det ikke var SF, der afgjorde, at Steen Vindum fik borgmesterposten, og det er jo ganske rigtigt. Det var den radikale Johan Brødsgaard, som med dygtigt, taktisk magtspil sikrede det resultat. Med ultimative krav om udvalgsformandsposter, plads i Økonomiudvalget til både radikale og Alternativet – plus en viceborgmesterpost til Brødsgaard selv.

Set i bakspejlet var det ganske klart, at det hele tiden var den radikale plan, at Venstre skulle have borgmesterposten.

Ligesom Jørn Rye Rasmussen var jeg også til stede i det fælles lokale på valgnatten. I samme sekund som det gik op for os alle, at Alternativet og Radikale havde peget på Vindum, forsvandt Hans Okholm uden et ord til os andre (inkl. Jørn Rye Rasmussen), og først senere fandt vi ud af, at han var ved at gøre sine hoser blå for den genvalgte borgmester for at sikre sig en udvalgsformandspost.

Med succes må man sige, selv om det til hans store fortrydelse ikke blev til en plads i Økonomiudvalget.

Til gengæld har Hans Okholm og SF siden stået last og brast med borgmesterpartiet.

Men selvfølgelig skal Jørn Rye Rasmussen som sædvanlig også levere en ”sviner” til Enhedslisten.

”… og så lever vi med, at Enhedslisten kaldte os klasseforrædere.”

Det er bare noget sludder. Selv om vi syntes, at det var en ynkelig optræden, kaldte vi ikke SF noget, men vi rystede da noget på hovedet internt.

Vi havde jo lige oplevet, at det var De Radikales og Alternativets skinforhandlinger, der gav udslaget.

Vi er ganske klar over, at Jørn Rye Rasmussen ikke ønsker, at SF har et ”tæt og fortroligt” samarbejde med Enhedslisten, sådan som han foregiver at savne det i forhold til Socialdemokratiet.

Men han burde holde sig for god til selv at digte historier om, hvad vi skulle mene om SF.

Det sete afhænger af øjnene, der ser!

Ovenstående overskrift på en artikel i dagens udgave af Midtjyllands Avis fik mig til at spærre øjnene op og spekulere på om udvalgsformanden Gitte Willumsen (V) og jeg havde været til samme møde. Artiklen har fået mig til at sende nedenstående til avisen

Ældreudvalget lytter til de ansatte

Det sete afhænger af øjnene, der ser! Sådan kunne man passende beskrive MJA’s udlægning af Sundheds- og Ældreudvalgets beslutning om besparelser.

Sundheds- og Ældreudvalget havde ekstraordinært møde i tirsdags for at træffe endelig beslutning om de besparelsesforslag, der havde været i høring. Jesper Rosenqvist omtalte mødet og dets beslutninger under overskriften “Ældreudvalget står fast på besparelser”. Skulle jeg have lavet en overskrift til artiklen, havde den set sådan her ud: “Ældreudvalget lytter til de ansatte”.

Der var indsendt mange høringssvar til udvalget og især på to områder var…