“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

“…Jeg er enig. Nærdemokratiudvalget har overlevet sig selv som midlertidigt udvalg. Nu, det vil sige fra og med næste kommunalvalg om et års tid, skal arbejdet med nærdemokratiet finde sin permanente form.

For mig at se vil det bedste set-up være at placere nærdemokratiet i det faste udvalg, som Nærdemokratiudvalget er underordnet. Altså Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dét udvalg spiller således den tværgående og gennemgående rolle som dirigent i forhold til de syv fagudvalg, som hver spiller på deres instrumenter. Og godt for det, for fokus på det enkelte instrument fremmer ekspertise og fokus.

Når man nu er ved at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny vigtig opgave med nærdemokrati, som både går ud i retning af de aktive lokalråd og ind i retning af den kommunale administration og de øvrige udvalg, skal dét udvalg samtidig styrkes.

Den styrkelse kunne gå via udvidelsen af udvalget med to medlemmer.

I dag er det økonomisk set tungeste fagudvalg i Silkeborg Kommune – Børne- og Ungeudvalget – eksempelvis slet ikke repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det rimer blandt andet meget dårligt på, at to ud af tre valgnats-aftaler havde med institutions- og skoleområdet at gøre, at det udvalg, der arbejder med de to valgnats-områder, slet ikke har en repræsentant hos ”byråds-dirigenten”.

Samtidig kunne vi i udvidelsen af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejdsområde med nærdemokratiet også sikre, at alle partier er med i udvalget. Indtil for nylig var både byrådets tredjestørste og femtestørste af byrådets i alt ni valgte partier, og dermed mere end en tiendedel af borgernes repræsentanter, ikke til stede i det mest betydningsfulde af de otte udvalg. At få alle partier med i arbejdet med nærdemokratiet i det mest centrale udvalg kunne også…”