SÅ STARTER FESTEN, KOLLEGER

“De seneste ti dages tid i mit byrådsarbejde har på budt på en uvelkommen overraskelse. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at et flertal ville tilsidesætte en administrativ vurdering af, at en beslutning var ulovlig.

Indtil videre har sagen været behandlet i Klima- og Miljøudvalget, og dermed kun af syv af 31 byrådsmedlemmer. Dejligt bekvemt for mine 24 byrådskolleger udenfor udvalget, som på sikker afstand har kunnet trække på skuldrene og tænke, at det behøvede de ikke forholde sig til.

Men her starter festen, kolleger.

Som udvalgsmedlem er jeg således i min fulde ret til at sende en sag til byrådets afgørelse. Det kommer til at ske, hvis ikke udvalgsflertallet smuldrer i løbet af weekenden eller når vi behandler sagen om den ulovlige beslutning igen mandag eftermiddag.

Så nu kommer vi alle 31 til at forholde os til, om vi finder det på sin plads at sidde en klar juridisk vurdering fra kommunens administration overhørig.

Jeg vil råde alle mine kolleger til at sætte sig godt ind i sagen. Der er således stor sandsynlighed for, hvis beslutningen bekræftes af et byrådsflertal mandag 21. juni, at beslutningen ved udførelse vil blive politianmeldt. Det bliver i så fald ikke bare Silkeborg Kommune som myndighed, men hver og en af de byrådsmedlemmer, der bakker op om den ulovlige beslutning, som bliver anmeldt. Det betyder mig bekendt personligt medansvar, hvis en sådan anmeldelse fører til en retlig afgørelse af, at beslutningen var ulovlig. Her kan det være en skærpende…”

Silkeborg Kommune skal på omgangshøjde med væksten

“Enhedslisten i Silkeborg vælger at svare åbent på borgmester Steen Vindums over-ivrighed med at lande budgetter for kommunen for 2022 i en uset lukket proces. Derfor fremlægger partiet nu et konkret udspil til anlægsbudgettet for de kommende år og inviterer lokale borgere, medarbejdere, råd og organisationer til åben dialog.

”Vi skal som kommune på omgangshøjde med den markante vækst”, udtaler det mangeårige byrådsmedlem Lene Fruelund, og fortsætter: ”Væksten presser ikke bare institutioner og skoler for børnene, men vi får også flere ældre og socialt udsatte. Derfor er vores forslag til anlægsbudget spækket med nybyggeri og udvidelser på velfærdsområderne”

Udspillet indeholder blandt andet:

nye institutioner i Balle/Buskelund, Funder, Gødvad/Dybkær og Skægkær
nye udvidelser og moderniseringer af institutioner i Them, Resenbro, Virklund og Thorning
udvidelse af folkeskolerne i Funder, Resenbro, Virklund, Sejs-Svejbæk, Balle/Buskelund og Dybkær/Gødvad
24 boliger til voksne handicappede og 12 boliger til borgere med psykisk sygdom
renovering af aktivitetstilbuddene Kernen og AL-huset i Kjellerup
mere end 100 nye pladser på plejecentre i Silkeborg og Bryrup

Samtidig indeholder udspillet fra Enhedslisten et stærkt fokus på bosætning i hele kommunen, så væksten ikke fortsætter uden at være i balance mellem by og land.

”Vi ønsker en pause indtil videre fra nye lokalplaner i de vækstområder, hvor vi…”

PAS PÅ KLIMAET, VENSTRE

“For to uger siden ville Venstre lokalt have CO2-neutralitet for Silkeborg Forsyning i 2025. Så ændrede de mening.

For to uger siden ville Venstre lokalt have et projekt til udlån af el-cykler i Silkeborg Kommune. Så ændrede de mening.

Mit velmente råd er, at Venstre i Silkeborg Kommune skal passe på klimaet. Det forventer fremtidens generationer af os. Dem, der bestemmer, når vi som politikere giver tøjlerne videre til yngre kræfter. Vi kan lige så godt komme dem i forkøbet og træffe fremtidens beslutninger, som jeg ser det. Nu, hvor vi så længe har ladet tingene sejle med fortidens beslutninger om et samfund baseret på fossiler.

Det kan sagtens være, der er andre veje til at rette op på klimaforandringerne end at låne el-cykler ud til borgerne eller at skabe CO2 neutralitet for Silkeborg Forsyning i 2025.

I så fald ser jeg frem til at høre lokale Venstres ide-rigdom, for lige nu handler det mest alt om at være sure ribs, for nu at bruge jeres eget indtryk fra et nyligt læserbrev.

Humør på drengen, Venstre, kom ind i kampen. I kan godt, ved jeg fra godt tre års samarbejde i udvalg og byråd. Det er simpelthen for tidligt at gå i…”

Konstitueringsaftalen 2017 – words, words, words

“På byrådsmødet tirsdag d. 27. april blev det besluttet at droppe konstitueringsaftalens mål om, at Silkeborg Forsyning skal være co2-neutral i 2025. Man løber fra et rimeligt og nødvendigt mål, fordi politikerne og til dels Silkeborg Forsyning har ”glemt”, hvad der blev aftalt på valgnatten. Uanset om en aftale er nedskrevet på glittet papir eller på en serviet, er et ord vel et ord og en mand en mand. Åbenbart ikke, når manden er politiker i Silkeborg Kommune.
Politikerne har i tre et halvt år ”glemt” at fortælle Silkeborg Forsyning, at målet er, at forsyningen skal være co2-neutral i 2025. Samtidig har Silkeborg Forsyning med en formand, der sidder i byrådet for borgmesterpartiet, ageret, som om man ikke vidste noget om det givne mål. Det er simpelthen pinligt og forfærdeligt, at ingen har handlet på et klart mål, der understøtter løsninger på verdens største udfordring: klimaforandringerne. Hvorfor man har lænet sig tilbage og ikke gjort noget, er mig simpelthen uforståeligt. Blålys og spin?
”Words, words, words.” Det var Hamlets svar til Polonius på spørgsmålet:…”