GRØNVASK I DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD?

Mandag om ti dage har vi i byrådet byrådsseminar om kommuneplanen. Her skal vi tage første livtag med de cirka 900 høringssvar til emnet.

Det glæder jeg mig til, og varmer op med gennemlæsning af høringssvar.

Et af de mest bemærkelsesværdige, og grundlæggende, høringssvar, jeg endnu er stødt på, kommer fra Erhvervsstyrelsen på vegne af flere statslige styrelser. I høringssvaret bliver der gjort indsigelse over to forhold, som skal bringes i orden, før kommuneplanen kan vedtages i december:

– Vi skal have styr på, hvor vi har værdifulde naturområder på det såkaldte Grønne Danmarkskort. Vi skal have styr på naturbeskyttelsen. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad her cirka 1½ måned før den planlagte vedtagelse.

– Vi skal have styr på vores sikring af bevaringsværdige landskaber. Vi skal altså sikre, at nye udlæg af arealer, særligt nye boligområder, ikke går ud over vores smukke landskaber. Heller ikke dét er der styr på endnu før den planlagte vedtagelse.

Det er et slag til mellemgulvet på Danmarks outdoor hovedstad, vurderer jeg.

Vi, som slår os op på natur og landskab, får en indsigelse fra Staten for ikke at tage tilstrækkeligt vare på netop natur og landskab.

Er der grønvask i spil? Eller såkaldt ”greenwashing” på dagligdags dansk?

Pynter vi os med lånte fjer, når vi markedsfører os i kommunen, indenlandsk og udenlandsk som en grøn kommune?

Det kunne det tyde på, når vi ikke som kommune har styr på noget så grundlæggende som vores udpegede natur og…

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

Kun en procedurefejl?

“Som omtalt af flere omgange de seneste uger traf Miljø- og Fødevareklagenævnet i sommerferien en afgørelse, som gik Silkeborg Kommune imod. Det handler om en skovrydning for nogle år siden på et areal i Sejs-Svejbæk, som i dag er boliger.

Hvis man gør sig den ulejlighed at læse afgørelsen, læser man en ret tydelig kritik, som desværre bliver rettet mod Silkeborg Kommune. I afgørelsen står der blandt andet, at vores kommunes arbejde i sagen lider af “væsentlig retlig mangel”.

På almindelig dansk er der altså tale om, at der muligvis er sket noget ulovligt i kommunens håndtering af sagen.

Når et tidligere mangeårigt byrådsmedlem, med god indsigt i kommunale affærer, kalder den slags for “procedurefejl”, må der være tale om at skyde elefanter med papirsflyvere. Altså det modsatte af at skyde gråspurve med kanoner.

Jeg vil anbefale Jørn Rye Rasmussen – og andre – at læse afgørelsen, men her er et par højdepunkter:

Silkeborg Kommune skulle have gjort den ansvarlige for rydningen af skoven opmærksom på, at han manglede at søge tilladelse til rydningen med det samme, kommunen fik nys om rydningen. Det skete ikke.

Silkeborg Kommune skulle have foretaget miljøvurdering. Det skete ikke.

Silkeborg Kommune skulle have sat al aktivitet i stå på det ryddede areal, da…”

SÅ GIK DER TID – OG PENGE – MED DET

Siden sidste efterårs oversvømmelser i Gudenåen, eftertrykkeligt fulgt op af oversvømmelser igen i februar, har jeg og øvrige medlemmer af Klima- og Miljøudvalget arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne for at få viden og handling til at gå op i en højere handling.

Her i august blev vi så præsenteret for nye rapporter, baseret på nye undersøgelser. Lavet af Orbicon, som er den private virksomhed i landet, som ved mest om vandstandsforholdene i Gudenåen.

Rapporterne siger stort set det samme, som kommunens fagligt stærke medarbejdere har sagt hele tiden.

Rapporterne slår to ting fast:

det er ikke sandaflejringer eller andre fysiske forhindringer, der påvirker Gudenåens vandstand betydeligt.
det er derimod grødevæksten i vækstsæsonen, som udgør den store faktor i forhold til vandstanden.

Det er dermed grødeskæring, der kan gøre en forskel.

Før vi måske får et nyt vandløbsregulativ for Gudenåen i Silkeborg Kommune på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø, har vi umiddelbart kun én ordinær grødeskæring af gøre godt med.

Så det ene skud i bøssen må vi bruge med omhu.

Den kun ene ordinære årlige grødeskæring skal være effektiv og hurtig. Det lærte vi i år, med en ny operatør, hvordan man gør.

Vi ved også, og rapporterne gentager det, at den kun ene ordinære årlige grødeskæring er mest effektiv i forhold til oversvømmelser, hvis den sker så sent som muligt i grødens vækstsæson.

Så nu ved vi det igen, vi allerede vidste.

Den senest mulige, effektive og hurtigst mulige grødeskæring, Det er det, vi kan gøre indenfor eksisterende vandløbsregulativ og eksisterende forpligtelser til naturbeskyttelse.

Punktum.

Alligevel satte tre af byrådets partier, med tilsammen 25 af byrådets 31 medlemmer, den kun ene ordinære grødeskæring i værk så tidligt som muligt i år. Midt i juni, selvom fagkundskaben siger juli eller august.

Altså stik mod gængs viden.

De tre partier har nu øget, ikke sænket, risikoen for forøget vandstand i Gudenåen helt frem til næste ordinære grødeskæring næste sommer. Ved at sætte grødeskæringen i gang tidligst muligt, og ikke senest muligt.

De har brugt det eneste skud i bøssen til at skyde os selv i foden.

Al den nye viden kendte vi også godt allerede sidste år i november, da et byrådsflertal satte himmel og hav i bevægelse, blandt andet undersøgelser til hundredetusindevis af kommunale kroner.

Men så gik der tid – og penge -med det.

Peter Sig Kristensen

Medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Enhedslisten