Den billigste kiloWattTime er den der ikke bliver brugt

“Peter Nyegaard fra Venstre skriver i Avisen at Silkeborg Kommune misser (reduktion af) tusindvis af tons CO2. Årsagen skulle ligge i at fokus ligger på Silkeborg Kommune som virksomhed i stedet for Silkeborg Kommune som geografi.

Det første skulle altså efter Peter Nyegaards mening droppes, og så skulle klimaproblemerne kunne løses ved at opsætte flere (private) vindmøller.

At sætte de to ting op mod hinanden giver ingen mening. Det nytter ikke at lave meget mere grøn strøm så længe f.eks. opvarmning og trafik stadig foregår med fossile brændsler.

Der er virkelig et stort potentiale i at udskifte hjemmeplejens biler til el drift.
En benzinbil udnytter kun ca. 20% af energien til fremdrift. I en elbil udnyttes 80%.

Hvis el fra vind og sol også skulle forsyne de biler og ejendomme der nu anvender fossile kilder, skulle mængden af møller mangedobles i forhold til i dag. Her rækker Marsvinslund ikke langt. Derfor giver det rigtig god mening at finde besparelser. Og her vil det være naturligt at…”

Konstitueringsaftalen 2017 – words, words, words

“På byrådsmødet tirsdag d. 27. april blev det besluttet at droppe konstitueringsaftalens mål om, at Silkeborg Forsyning skal være co2-neutral i 2025. Man løber fra et rimeligt og nødvendigt mål, fordi politikerne og til dels Silkeborg Forsyning har ”glemt”, hvad der blev aftalt på valgnatten. Uanset om en aftale er nedskrevet på glittet papir eller på en serviet, er et ord vel et ord og en mand en mand. Åbenbart ikke, når manden er politiker i Silkeborg Kommune.
Politikerne har i tre et halvt år ”glemt” at fortælle Silkeborg Forsyning, at målet er, at forsyningen skal være co2-neutral i 2025. Samtidig har Silkeborg Forsyning med en formand, der sidder i byrådet for borgmesterpartiet, ageret, som om man ikke vidste noget om det givne mål. Det er simpelthen pinligt og forfærdeligt, at ingen har handlet på et klart mål, der understøtter løsninger på verdens største udfordring: klimaforandringerne. Hvorfor man har lænet sig tilbage og ikke gjort noget, er mig simpelthen uforståeligt. Blålys og spin?
”Words, words, words.” Det var Hamlets svar til Polonius på spørgsmålet:…”

Jyllands grønne og blå hjerte – med biodiversitet i fokus

“Prøv engang at finde et billede af et hjerte. Ikke et symmetrisk julehjerte som de mange i denne juletid. Men et lidt mere usymmetrisk hjerte, som det ser ud i kroppen.

Og tag så et kig på formen på Silkeborg Kommune på et kort.

Kan du se det?

Silkeborg Kommune er Jyllands hjerte. Vel og mærke Jyllands grønne og blå hjerte, som det ligger der, domineret af små og store skove, vandløb og søer.

Dette særlige kendetegn for Silkeborg Kommune kalder på respekt og ydmyghed for naturen i sin egen ret. Ikke naturen som kilde til produktion af tømmer eller fødevarer. Eller naturen som kilde til at få ro på eller til at få oplevelser med høj puls.

Nej, naturen i sin egen ret.

Vi ønsker at give Jyllands grønne og blå hjerte en julegave, som vi tror, Silkeborg Kommune har ønsket sig længe.

En politik for naturen – med stort fokus på biodiversitet.

En sådan politik skal gøre det klart og tydeligt for os alle, at Silkeborg Kommune udover en grå infrastruktur med byer og veje også har en grøn og en blå infrastruktur, som binder kommunen sammen, og samtidig binder kommunen sammen med resten af Jylland, Danmark, ja for den sags skyld resten af verden.

En infrastruktur, der som det vigtigste skaber liv over jorden, på jorden, under jorden og i vandet.

Den blå infrastruktur får vi jo nærmest forærende af Gudenåen, som løber ind i kommunen i øst og løber ud i nord. Som undervejs tager vand ind fra store tilløb som Salten Å, Funder Å, Gjern Å og Alling Å, som skaber blå korridorer i store dele af kommunen.

Den grønne infrastruktur ser vi særligt mod vest i kommunen med den artsrige Stenholt Skov samt Kompedal Plantage, men også mod syd med det sammenhængende skovområde spændende næsten helt fra Ikast til Ry gennem usædvanligt varierede naturområder som Vrads Sande og Velling Skovene i vores kommune.

Naturen derude kalder bare på en sammenhængende naturpolitik med fokus på biodiversitet, og vi stiller os i første række i arbejdet med at udvikle den. Heldigvis står vi ikke…”

Vi skal give plads til Gudenåen

Det kræver høje karakterer til naturfags-eksamen, hvis vi skal løse udfordringerne omkring Gudenåen.

For Gudenåens udfordringer handler om både fysik, biologi og kemi.

Kigger vi på klimaet først, er vi i særligt i fysikkens verden. Vandet har så stor fysisk kraft, at mange generationer før os har konkluderet som en af videnskabens grundlæggere, Francis Bacon, helt tilbage i 1620, da han sagde: ”Vil du herske over naturen, må du adlyde hendes love”.

Så når vi de kommende år får både mere nedbør om vinteren og flere skybrud om sommeren, skal vi arbejde med og ikke mod vandet.

Vi har også udfordringer indenfor biologiens verden. Senest blev det slået fast endnu engang med syvtommersøm i sidste uge, at naturen har det skidt i Danmark. Naturen har for lidt plads, hvilket ikke giver tilstrækkelige muligheder for at modvirke det tab af artsrigdom, som er stærkt bekymrende ikke bare i det midtjyske, men også på verdensplads.

Det gælder også i Gudenåen, hvor vi ligefrem lokalt har påtaget os en international forpligtelse til at passe på vores fælles arv. Det gælder både planter og dyr, og både i og ved Gudenåen.

Kemiens verden er også i høj grad til stede i vores fælles udfordringer med Danmarks eneste flod. Vi tilfører Gudenåen, og dens tilløb, alt for mange næringsstoffer, hvor fosfor og kvælstof er de største syndere. Det nærer blandt andet grøden og medvirker til døde områder i fjorde og hav. Også det skal vi arbejde langt mere med, blandt andet ved udtagning af landbrugsarealer og omlægning til økologi.

Løsningerne på udfordringerne er mange forskellige, og de er…

SÅ ER DET VED AT VÆRE SIDSTE CHANCE

“Om under 14 dage udløber høringsfristen for kommuneplanen. Så det er ved at være nu, hvis du skal have noget med.

Jeg er imponeret over det borgerengagement, jeg har oplevet hidtil i høringsprocessen. De fleste af de borgermøder, der har været afholdt, har været med stort og meget aktivt fremmøde. Tak, bare tak, og også til Midtjyllands Avis for den omfattende dækning.

Der er på dette tidspunkt en søndag formiddag i alt 217 høringssvar indgået via kommuneplanens hjemmeside. Men på grund af internettets umættelighed er der plads til mange flere end 217 høringssvar. Så har du ikke skrevet dit høringssvar endnu, eller skal du lige have en nr. 2, nr. 10 eller nr. 20 med fra dit perspektiv, så giv den nu gas via kommunens hjemmeside, før det er for sent.

Den 12. oktober lukker leddet.

Og så tager vi over som byråd.

Så skal vi bundfælde de indtryk, vi har fået fra den intense høringsperiode. Vi skal læse høringssvar, så det sprøjter. Og vi skal, som det væsentligste, tage stilling.

For det er jo det, vi er til for som politikere.

At tage stilling.

Jeg har allerede noteret en række kandidater til ændringer i forslaget. Helt nøjagtigt elleve styks, og der kan sagtens…”

Kun en procedurefejl?

“Som omtalt af flere omgange de seneste uger traf Miljø- og Fødevareklagenævnet i sommerferien en afgørelse, som gik Silkeborg Kommune imod. Det handler om en skovrydning for nogle år siden på et areal i Sejs-Svejbæk, som i dag er boliger.

Hvis man gør sig den ulejlighed at læse afgørelsen, læser man en ret tydelig kritik, som desværre bliver rettet mod Silkeborg Kommune. I afgørelsen står der blandt andet, at vores kommunes arbejde i sagen lider af “væsentlig retlig mangel”.

På almindelig dansk er der altså tale om, at der muligvis er sket noget ulovligt i kommunens håndtering af sagen.

Når et tidligere mangeårigt byrådsmedlem, med god indsigt i kommunale affærer, kalder den slags for “procedurefejl”, må der være tale om at skyde elefanter med papirsflyvere. Altså det modsatte af at skyde gråspurve med kanoner.

Jeg vil anbefale Jørn Rye Rasmussen – og andre – at læse afgørelsen, men her er et par højdepunkter:

Silkeborg Kommune skulle have gjort den ansvarlige for rydningen af skoven opmærksom på, at han manglede at søge tilladelse til rydningen med det samme, kommunen fik nys om rydningen. Det skete ikke.

Silkeborg Kommune skulle have foretaget miljøvurdering. Det skete ikke.

Silkeborg Kommune skulle have sat al aktivitet i stå på det ryddede areal, da…”

SÅ GIK DER TID – OG PENGE – MED DET

Siden sidste efterårs oversvømmelser i Gudenåen, eftertrykkeligt fulgt op af oversvømmelser igen i februar, har jeg og øvrige medlemmer af Klima- og Miljøudvalget arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne for at få viden og handling til at gå op i en højere handling.

Her i august blev vi så præsenteret for nye rapporter, baseret på nye undersøgelser. Lavet af Orbicon, som er den private virksomhed i landet, som ved mest om vandstandsforholdene i Gudenåen.

Rapporterne siger stort set det samme, som kommunens fagligt stærke medarbejdere har sagt hele tiden.

Rapporterne slår to ting fast:

det er ikke sandaflejringer eller andre fysiske forhindringer, der påvirker Gudenåens vandstand betydeligt.
det er derimod grødevæksten i vækstsæsonen, som udgør den store faktor i forhold til vandstanden.

Det er dermed grødeskæring, der kan gøre en forskel.

Før vi måske får et nyt vandløbsregulativ for Gudenåen i Silkeborg Kommune på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø, har vi umiddelbart kun én ordinær grødeskæring af gøre godt med.

Så det ene skud i bøssen må vi bruge med omhu.

Den kun ene ordinære årlige grødeskæring skal være effektiv og hurtig. Det lærte vi i år, med en ny operatør, hvordan man gør.

Vi ved også, og rapporterne gentager det, at den kun ene ordinære årlige grødeskæring er mest effektiv i forhold til oversvømmelser, hvis den sker så sent som muligt i grødens vækstsæson.

Så nu ved vi det igen, vi allerede vidste.

Den senest mulige, effektive og hurtigst mulige grødeskæring, Det er det, vi kan gøre indenfor eksisterende vandløbsregulativ og eksisterende forpligtelser til naturbeskyttelse.

Punktum.

Alligevel satte tre af byrådets partier, med tilsammen 25 af byrådets 31 medlemmer, den kun ene ordinære grødeskæring i værk så tidligt som muligt i år. Midt i juni, selvom fagkundskaben siger juli eller august.

Altså stik mod gængs viden.

De tre partier har nu øget, ikke sænket, risikoen for forøget vandstand i Gudenåen helt frem til næste ordinære grødeskæring næste sommer. Ved at sætte grødeskæringen i gang tidligst muligt, og ikke senest muligt.

De har brugt det eneste skud i bøssen til at skyde os selv i foden.

Al den nye viden kendte vi også godt allerede sidste år i november, da et byrådsflertal satte himmel og hav i bevægelse, blandt andet undersøgelser til hundredetusindevis af kommunale kroner.

Men så gik der tid – og penge -med det.

Peter Sig Kristensen

Medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Enhedslisten

Naturen, det billige Skidt

“Efter et forår og en sommer, hvor mange af os har opdaget den danske natur, finder jeg det på sin plads at citere den danske lyriker Otto Gelsted:

” Jeg kommer igen til min Sommerø

Til Naturen, det billige Skidt

og Aspen suser mig mørkt i Møde

og Blitfuglen fløjter: blit, blit!”

Otto Gelsted er altså ophavsmanden til udtrykket ”Naturen, det billige Skidt”. Han mente det dog ironisk, da han brugte udtrykket til at sige, at ikke alt af værdi kan købes for penge.

Det, at naturen ikke bare er til fals for ussel mammon, må vel også gælde i en af Danmarks naturrigeste kommuner, Silkeborg?

Tja! Noget tyder på, det er et spørgsmål, der er værd at tænke nærmere over.

Særligt i disse tider med en kommuneplan på vej i høring.

For hvordan er det lige med det, der ved sidste høring om kommuneplanen var et naturområde ved Vestre Ringvej i Lysbro? Det er på vej til etagebyggeri. Hvordan med skoven med de halv-gamle træer ved Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk. Nu rækkehuse. Endelig, hvordan gik det med det mindre naturbeskyttede vandhul ved Jordkærvej? Samme historie.

Der er nok af natur i kommunen, som det også er værd at holde øje med, om bliver til boliger i løbet af en kort årrække, hvis man kigger nærmere i…”

NATUR-, MILJØ- OG KLIMATOSSER, KOMMUNEPLAN PÅ VEJ

“I mandags sendte vi fra byrådsmødet den kommende kommuneplan i høring.

Det er på alle måder interessant læsning, som jeg håber, alle borgere vil kradse mere eller mindre i overfladen på allerede nu, før sommerferien for alvor rammer os. Der er allerede på kommunens hjemmeside hundredevis af sider at læse, og der kommer mange flere til hen over sommeren. Før høringen officielt bliver åbnet til august.

Så slå dig bare løs allerede nu.

Mindst en sektion på hjemmesiden for kommuneplanen er dog færdig. Det gælder miljøvurderingen af kommuneplanen. Det er spændende, men også bekymrende, læsning.

Her er tre uddrag fra miljøvurderingen:

“Der er store landskabsmæssige påvirkninger ved udlæg af de nye byudviklingsområder. Påvirkningerne på landskabet er varige og vil kun i begrænset omfang kunne afbødes, i forbindelse med den videre planlægning” (nyt boligudbygningsområde, Ans)

“Miljøvurderingen peger på væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til kulturarv, skov og skovbyggelinjer, regnvandshåndtering og trafik” (nyt byvækstområde, Funder)

“Miljøvurderingen peger på væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til at..”

Klimahandling nu

Som udvalgsmedlemmer i Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune forstår vi til fulde, at borgere, grupper og foreninger i Silkeborg Kommune efterspørger handling på klimaområdet.

Vi har som jer haft svært ved at være tålmodige, for klimaudfordringerne er reelle.

På vores seneste udvalgsmøde vedtog vi en klimastrategi og tog straks derefter fat på handlingerne.

Vi har tilstrækkeligt med forslag til handlinger at vælge mellem i det arbejde. Der er faktisk hele 55 forskellige forslag at gå ombord i. Den samlede regning er mere end 85 millioner kroner, og det vel og mærke kun for den cirka halvdel af forslagene, som der pt er sat økonomi på.

Vi vælger nu den tilgang, at det handler om at gå efter de forslag med de størst mulige effekter, hvad angår nedbringelse af CO2-niveauet. Vi skal have fat i de store håndtag, der batter noget, og som det typisk også tager længst tid at dreje på.

Det er eksempelvis inden for energi-området, hvor et tæt samarbejde mellem Silkeborg Kommune og både Silkeborg Forsyning, kommunens grønne virksomheder, lokalråd og du som borger bliver helt essentielt.

Det er også på transport-området, hvor vi ser Silkeborg Kommune gå foran i forhold til at omstille til fossilfri brændstof.

Samtidig har vi mulighed for et kinder-æg i Silkeborg Kommune, når vi taler klimahandlinger. Det handler om at kombinere klima, natur og outdoor. Ved at…