Silkeborg Kommune skal på omgangshøjde med væksten

“Enhedslisten i Silkeborg vælger at svare åbent på borgmester Steen Vindums over-ivrighed med at lande budgetter for kommunen for 2022 i en uset lukket proces. Derfor fremlægger partiet nu et konkret udspil til anlægsbudgettet for de kommende år og inviterer lokale borgere, medarbejdere, råd og organisationer til åben dialog.

”Vi skal som kommune på omgangshøjde med den markante vækst”, udtaler det mangeårige byrådsmedlem Lene Fruelund, og fortsætter: ”Væksten presser ikke bare institutioner og skoler for børnene, men vi får også flere ældre og socialt udsatte. Derfor er vores forslag til anlægsbudget spækket med nybyggeri og udvidelser på velfærdsområderne”

Udspillet indeholder blandt andet:

nye institutioner i Balle/Buskelund, Funder, Gødvad/Dybkær og Skægkær
nye udvidelser og moderniseringer af institutioner i Them, Resenbro, Virklund og Thorning
udvidelse af folkeskolerne i Funder, Resenbro, Virklund, Sejs-Svejbæk, Balle/Buskelund og Dybkær/Gødvad
24 boliger til voksne handicappede og 12 boliger til borgere med psykisk sygdom
renovering af aktivitetstilbuddene Kernen og AL-huset i Kjellerup
mere end 100 nye pladser på plejecentre i Silkeborg og Bryrup

Samtidig indeholder udspillet fra Enhedslisten et stærkt fokus på bosætning i hele kommunen, så væksten ikke fortsætter uden at være i balance mellem by og land.

”Vi ønsker en pause indtil videre fra nye lokalplaner i de vækstområder, hvor vi…”

Fingrene væk, borgmester

“Det er den tid på måneden, hvor jeg skal til møde i Klima- og Miljøudvalget.

Denne gang skal vi behandle en sag om udvalgets anstrengte økonomi. Vi taler om besparelser på klima-, miljø- og naturområdet for cirka 15 % af årets budget. Det er småpenge i kommunens samlede økonomi, kun lidt over en promille, men lidt har også ret.

I sagens beskrivelse står der, at en af grundene til misæren er, at borgmester Steen Vindum har fingrene nede i Klima- og Miljøudvalgets kasse. Når han beordrer ekstra grødeskæring, som han gjorde sidste gang i september, tager han ikke pengene fra de kasser, han har ansvaret for. Han tager pengene fra Klima- og Miljøudvalgets kasse.

Jeg synes, borgmesteren skal holde sig til sine egne kasser og holde fingrene væk fra den del af kommunens økonomi, jeg har ansvaret for sammen med mine udvalgskolleger.

I den forbindelse kunne han passende skele til Silkeborg byråds grundlov, styrelsesvedtægten.

I den står der i §9 følgende:…”

Vi viser vejen til mere velfærd

“Alle undtagen Enhedslisten. Sådan lød det meget ofte under den tidligere Venstreledede regering, og sådan lyder det også ofte under kommunens Venstre-borgmester, når det handler om den kommunale økonomi.

I flere år – faktisk lige så længe, som Enhedslisten har været repræsenteret i byrådet i Silkeborg – er der vedtaget budgetter, som har medført nedskæringer på et eller flere af velfærdsområderne. Hårdest er det gået ud over socialområdet, men de sidste par år har det også ramt ældreområdet med stor kraft.

Sådan er det også i år, og vi kunne derfor ikke være med, da byrådsflertallet med stor selvros og få knubbede bemærkninger vedtog budget 2021.

Det havde ikke været nødvendigt med endnu et nedskæringsbudget. Vores budgetforslag viser, at det kan lade sig gøre at fastholde det nuværende serviceniveau på social-, sundheds- og ældreområdet samt for udsatte børn og deres familier.

Vi har 25 millioner kroner mere til velfærd – til at starte med

Budgettet indeholder besparelser for næsten 50 millioner kroner på driften. Det var en blandet landhandel af besparelser, hvor nogle var acceptable, men størstedelen var til stor skade for velfærdsområderne.

I vores budgetforslag lugede vi grundigt ud i besparelserne.

Vi ville bl.a. ikke gennemføre følgende besparelser, som alle er med i flertallets budget:

Ophør af fremskudt socialfaglig indsats og mestringsheden på arbejdsmarkedsområdet
Reduktioner i stabene på rådhuset på beskæftigelsesområdet, familie- og børnehandicapområdet, dagtilbudsområdet og økonomi-/it-området
Reduktion i antallet af medarbejdere i Socialafdelingen
Lukning af Café på Vejen
Nedlæggelse af pulje til støtte for flygtninge
Besparelse på ansatte i hjemmeplejen
Fjernelse af køkkener på plejecentrene
Reduktion i nattevagtsdækning på plejecenter
Nedlæggelse af overvægtsklinik for voksne
Besparelser på bibliotekerne
Fjernelse af tilskud til kulturinstitutioner og turistattraktioner
Reduktion af Ungdomsskolens tilbud
Reduktion af bybuskørsel

Dertil kommer, at de samme partier allerede på byrådsmødet i august måned sparede yderligere 14 millioner på driften. Det gik hårdest ud over ældreområdet. Her var vi heller ikke med, og også her foreslog vi, hvor pengene kunne findes.

Vi har med vores budgetforslag vist, at vi kan gå en anden vej med mere velfærd.

I alt har vi flyttet 25 millioner kroner i retning af mere velfærd. Samtidig med at vi…”

Ansvarlighedens ABC

Halsløs gerning, uansvarlighed, manglende lyst eller evne, tåbeligt.
Det er de ord, som chefredaktør Hans Krabbe i mandagens leder putter på en tilgang, hvor man drister sig til at stå udenfor budgettet for næste år i Silkeborg Kommune.
Det er jo nærmest et ordforråd, der er en vred Facebook-bruger værdigt.
Lederen fik mig til at tænke over, hvad ansvarlighed og uansvarlighed i kommunaløkonomi egentlig er.
Umiddelbart tænker jeg, uansvarlighed må være en økonomisk adfærd, som skejer ud i forhold til de økonomiske mål for den økonomiske politik, som hele byrådet i Silkeborg Kommune står bag. Der er tre af den slags mål, henholdsvis et mål for kassebeholdning, et mål for anlægsudgifternes størrelse og et mål for afdrag på gæld.
To af de tre mål rammer den nyligt indgåede budgetaftale mellem seks af byrådets syv partier forbi.
Budgetaftalen gør således kassebeholdningen i Silkeborg Kommune endnu lavere end det i forvejen lave niveau, den har. Som borgmesteren også indrømmer det i lørdagens avis.
Samtidig opererer budgetaftalen med et niveau for anlægsudgifter, som ligger langt over det mål, byrådet er enige om. Som enhver, som gider at sætte sig ind i sagerne, kan se.
Når man alligevel – altså ifølge chefredaktøren – er økonomisk uansvarlig ved at stå udenfor en budgetaftale, som er en forbier i forhold til kommunens erklærede økonomiske politik, bliver verden vendt lidt på vrangen.
Så er det jo pludselig ansvarligt at være økonomisk uansvarligt.
Gad vide, om chefredaktøren så mener, at forskellen på at være ansvarlig og uansvarlig er, om man er med i byrådsflertallet eller ikke. Med, så er man ansvarlig. Ikke med, så er man uansvarlig.
Det er en lidt fattig verden, vi er i, hvis politisk flertal er lig med ansvarlighed. Verden bliver lidt flad, selvom alle ved, den er rund.
Vi i Enhedslisten arbejder lige nu med et alternativt budgetforslag.
Hvis det nu er mere indenfor skiven i forhold til kommunens aftalte økonomiske politik, kan jeg forstå på mandagens leder, at det dog dermed ikke er mere ansvarligt. Det er per definition uansvarligt.
Ansvarligt er det nemlig kun, hvis der er et flertal bag.
Peter Sig Kristensen
Medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Enhedslisten