PRESSEMEDDELELSE: Nu skal demokratiet åbnes i Silkeborg Kommune

“Efter mere end seks år i byrådet kalder Enhedslisten nu til kamp for øget åbenhed i Silkeborg Kommune.

Det sker i forlængelse af en aktuel sag i kommunen, hvor Økonomi- og Erhvervsudvalget lagde an til at lave konkrete store million-besparelser på de øvrige udvalgs områder. Hen over hovedet på de øvrige udvalg, herunder Socialudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget, og uden forudgående høring af høringsberettigede parter. I alt var omtalt mulige besparelser for over 75 millioner kroner. Sagen skulle behandles som et lukket punkt, men offentligheden fik ikke kendskab til det, idet overskriften på kommunens hjemmeside var blevet omformuleret og dermed var totalt misvisende.

Lene Fruelund, byrådsmedlem for Enhedslisten, har i hendes seks år i byrådet oplevet lidt af hvert i kommunens tilgang til at lægge oplysninger ud til offentlighedens kendskab, så borgerne kan følge med i, hvad der sker i det lokalpolitiske liv:

“Nogle gange lægger vi fra et udvalg alle oplysninger frem, når der eksempelvis er besparelser på dagsordenen. Andre gange, i fuldstændig samme situation, ja måske ligefrem i samme udvalg, kommer intet ud, og vi kan ikke tage dialogen åbent med borgere, pårørende, råd og foreninger. Den aktuelle sag var hermetisk lukket, selvom den indebar betydelige nedskæringer i den kommunale service til de svageste borgere som ældre, handicappede og socialt udsatte. Så der var lagt op til, at borgernes vigtige perspektiver ikke kunne komme på banen, før beslutningerne var taget, og det var for sent. Det hører ingen steder hjemme, og slet ikke i det, vi…”

Noget vokser – andet beskæres

“Mens alt i naturen vokser og står i flor og solen skinner, har jeg de sidste to dage siddet til møde i henholdsvis Socialudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget for at lave en indstilling til budget 2021 for de to udvalg.

Det endte med den gammelkendte sang: Alle undtagen Enhedslisten.

Begge udvalg har kæmpet med budgetoverskridelser i flere år. Ikke fordi vi i udvalget ikke magter at styre drift og økonomi, men fordi byrådsflertallet år efter år ikke øger bevillingerne i samme takt, som opgaverne øges. Der er en stigning – ikke kun i Silkeborg men på landsplan – i tilgangen af borgere til de specialiserede socialområde og handicapområdet, det presser budgettet i Socialudvalget. Sundheds- og Ældreudvalget presses selvfølgelig at det stigende antal ældre, men også af at borgerne udskrives hurtigere fra hospitalerne og har brug for hjemmesygepleje, og generelt lever vi længere (det er jo skønt) men mange lever med indtil flere kroniske sygdomme, som fordrer en indsats fra den kommunale hjemmepleje. Det er umuligt at fastholde et serviceniveau, når omfanget af opgaver stiger mens bevillingsniveauet fastholdes.

Når der indgås budgetaftaler i Silkeborg byråd, fastslås det altid, at udvalgene skal overholde…”

Udligningsreform og økonomiaftale

“Nu har vi i efterhånden lang tid skullet blive hjemme og holde afstand. Regering og Folketing har primært beskæftiget sig med nedlukning og åbning. Det sidste ser ud til at blive det sværeste. Jeg tror ikke, der tidligere har været så detaljerede centrale retningslinjer for, hvordan man skal agere i kommunale institutioner – alt fra vuggestuer til plejehjem.

Man kan godt glemme, at der er andre ting, der betyder noget, end den forbandede virus, håndvask og -sprit. Men der er trods alt også andet, der har betydning for både den nære og lidt fjernere fremtid.

Selvom Folketinget har stillet kommunerne i udsigt, at merudgifter forbundet med løsningen af ekstraopgaver her under Coronakrisen refunderes, så kan man godt være bekymret for, om der bliver tale om en fuld og hel dækning. For kommunerne kan ikke bare sende en regning og se pengene gå ind på kontoen, nej dækningen skal forhandles mellem KL og finansministeren i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger, som begynder lige straks, nu hvor udligningsreformen er på plads. Selvom der sidder en socialdemokrat for hver af bordenderne i forhandlingslokalet, Nikolaj Wammen som finansminister og Jacob Bundsgaard som formand for KL, bliver der næppe tale om lette forhandlinger. KL har desuden en anden og mindst lige så vigtig opgave i forhandlingerne, og det er at få fjernet serviceloftet, der lægger begrænsninger på, hvor mange penge kommunerne må bruge på bl.a. at løse de borgernære velfærdsopgaver. Hvad nytter det, at der i forbindelse med udligningsreformen er postet nogle milliarder ekstra ud til kommunerne, hvis pengene ikke må bruges? Hvad skal vi i Silkeborg med 14,9 mio. ekstra, hvis vi ikke må bruge dem til at dække det øgede udgiftsbehov til f.eks. børnepasning? Desuden bliver…”

SÅ ER FREDEN FORBI

“Kan I huske, der var en tid før Fredensgård og Fredberg? Det er svært, ikke?

Dengang for længe siden talte vi i Silkeborg Kommune om besparelseskatalog. Om en kommunal økonomi i Silkeborg Kommune, der var i ubalance.

Nu er freden (og Fredensgård/Fredberg sagerne forhåbentlig) forbi. Men økonomien er stadig i ubalance.

Det kan man forvisse sig om, når man har gjort sig den ulejlighed at kigge udvalgsdagsordener igennem og dér bemærket resultaterne fra første kvartal.

Et enkelt udvalg er på den grønne gren. Det vil sige, at det er et udvalg med penge nok. Det har det selvsamme udvalg altid, fra start til slut i et regnskabsår. Det er – selvfølgelig – Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Der sidder man godt og sikkert på flæsket.

Vi andre udvalg står så til gengæld, sådan set over en bred kam, til sparekniven. Med besked om, at vi jo har forpligtet os til i budgetaftalen for 2020, at vi skal finde balance i budgetter, som vi alle ved, er i ubalance.

Så hvad skulle det være?

En luns økonomisk ubalance fra Børne- og Ungeudvalget, med særlig smag af udsatte børn og unge?
Pris: 36 mio kr

Vi kan også tilbyde et velhængt parti fra Socialudvalget, med …”