Brug borgernes engagement og idérigdom – Af Lene Fruelund

“Der bygges ufatteligt meget i Silkeborg kommune. En del er vi glade for alle sammen, nemlig erhvervsbyggerierne. De ligger langs motorvejen og i Erhvervskorridoren, og de har indtil videre ikke givet anledning til offentlige debatter eller protester. Så er der boligbyggeriet, primært i udkanten af Silkeborg by, hvor der de første år ikke var kritiske røster. Det ændrede sig dog i takt med at husene blev opført så hurtigt, at flere bygherrer ikke kunne nå at få nye tegninger for hver gang, de startede et nyt byggeri, hvorfor de genbrugte tidligere tegninger. Det har fået kritik, berettiget mener jeg, der må gerne være forskel på byggeriet i forskellige områder. Andre boligbyggerier eller planer om byggerier, lidt tættere på Silkeborg centrum, har også høstet kritik dog fra en mere begrænset skare med naboerne, som de mest aktive kritikere.

De byggerier, der har skabt størst furore, er Åviften, Papirtårnet og det kommende byggeri ved Fredensgade og på begge sider af vores gamle politistation. Her er også noget andet og mere på spil, og derfor er det kun naturligt, at rigtig mange borgere har en holdning til byggerierne, for de kommer til at præge vores by de kommende mange årtier.”

“Der er med andre ord et engagement blandt borgerne i kommunen for, hvordan vi skal udvikle kommunens hovedby, Silkeborg. Et engagement og helt sikkert også en idérigdom, som vi bør være glade for og gøre, hvad vi kan, for at bevare – hvis vi vel at mærke har tænkt os som politikere at bruge det til noget. Og det kan jeg være lidt i tvivl om.

For tør vi lade borgernes idérigdom folde sig ud og give dem reel indflydelse? Jeg tror byrådsflertallet føler sig mest trygge ved, at borgerne ikke skal være med til at skabe…”

Gudenåen: Der er noget, der er rigtigt og forkert

Heldigvis er vandstanden i Gudenåen, og tilløbene, f.eks Lyså, faldet de seneste uger. Vi har dermed – forhåbentlig – lidt luft til lige at evaluere årets oversvømmelser.

Et af de vigtigste ting at holde sig for øje i den forbindelse er, at 2019 er ekstrem. Oversvømmelserne rammer dermed mange flere end i et “normal-år”, hvilket med rette og helt forståeligt skaber stor frustration og ønske om handling.

Her er det væsentligt for mig at sige, at noget er mere rigtigt end andet at gøre. Ja, faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at noget er rigtigt, og noget er forkert. Hvis vi ikke forstår det, kommer vi til at rende ind i indtil flere blindgyder.

Hvad er så rigtigt for mig som politiker at gøre i forhold til Gudenåen? …

I går vedtog 28 ud af byrådets 31 medlemmer et budget for Silkeborg for 2020. Enhedslisten og den enlige fra DF stemte ikke for.

De byrådsmedlemmer, der kom ude fra til byrådsmødet kl.15.00 blev mødt af bedsteforældre og unge, der demonstrede for at gøre opmærksom på, at byrådets ambitioner på klimaområdet er ikke-eksisterende. Det var godt at møde de engagerede klimaforkæmpere, de har ret, byrådsflertallets ambitioner er til at overse. Der var til gengæld ikke nogle, der demonstrerede for de ældre, selvom ambitionerne på dette område heller ikke er værd at skrive om – eller rettere, er triste at skrive om.

I Enhedslisten har vores prioritet ved budgetforhandlingerne været, at Sundhed- og Ældreområdet, Social- og Børne-Familieområdet skulle have et budget, som vil kunne dække udgifterne til den service vi har i dag. Det kunne flertallets budgetforslag ikke, og derfor havde vi lavet et budgetforslag selv, hvor disse vigtige områder var prioriteret. Desværre var det kun os selv, der stemte for, mens flertallet åbenbart mener, niveauet på disse områder er så højt, at der godt kan spares.

I fremlæggelsen af vores budgetforslag gjorde jeg det klart…

Nedskæringsbudget uden klimaambitioner

Handicappede, ældre og udsatte børn og unge skal igen udsættes for besparelser. Det bliver resultatet af byrådsflertallets budgetudspil.

Enhedslisten har lavet et andet forslag, som vil sikre at disse tre kærnevelfærdsområder kan opretholde det samme serviceniveau i januar 2020, som vi kender det i dag. Netop disse tre områder har haft markante budgetoverskridelser i 2019.

”Det er ikke fordi, der er sløset med pengene, men fordi der er forøget pres på områderne”, siger Lene Fruelund, som sidder i Sundheds- og Ældreudvalget og i Socialudvalget.
”Borgere, der har fulgt lidt med i kommunalpolitik sommeren over, ved, at det gik helt galt på Sundheds- og Ældreområdet, og at det førte til ret store besparelser. En af årsagerne er de stadig flere og mere komplicerede opgaver indenfor det nære sundhedsvæsen, som lægger beslag på en stadig større del af kommunernes budgetter, og det kommer så til at gå ud over serviceniveauet for kommunens ældre medborgere, når der skal spares og findes penge.

”Så kan det jo ikke nytte, at der igen vedtages et budget, hvor vi på forhånd ved, at det ikke hænger sammen, og hvor vi kan forudse allerede fra årets start, at vi skal ud i nogle store besparelser, hvis vi skal holde os indenfor budgettets rammer”, sige Lene Fruelund.

Enhedslisten har lavet et sammenhængende og gennemfinansieret budgetudspil, som partiets byrådsmedlemmer meget gerne vil præsentere og drøfte med borgerne lørdag formiddag, når den røde campingvogn holder på Torvet i Silkeborg.

Ud over udspil på de tre velfærdsområder rummer budgetforslaget også nogle ambitioner på klima- og miljøområdet…

Tryk på “Læs mere” for hele pressemeddelelsen og hele Enhedslistens eget budgetforslag.