Skolerne skal være test-frie zoner

“Dette skoleår har været specielt for elever, lærere og forældre. Meget lidt har været, som det plejer. Derfor er der heller ingen grund til at gøre, som vi plejer, hvad angår nationale test af eleverne.

Lad os gøre skolerne til test-frie zoner i år, og lade elever og lærere koncentrere sig om at indhente det forsømte med mest mulig læring og social trivsel, til sommerferien rammer, og verden forhåbentlig vender tilbage til normalen i næste skoleår.

Det blev for to år siden slået fast af uafhængig forskning, at de nationale test var fejlbehæftede. De viste godt nok det sande billede på landsplan, men for den enkelte elev og på klasseniveau var resultaterne misvisende. De forskellige fejl i de nationale test opvejede så at sige hinanden på tværs af landet, så en dårlig test i den ene retning et sted i landet gik lige op med en dårlig test i den anden retning et andet sted i landet.

De nationale test er dog ikke til for at tilfredsstille et nationalt mål, men har til formål at støtte op om den enkeltes læring. Det gør de så ikke, hvis de er unøjagtige i den lokale sammenhæng på den enkelte skole. Udover det, og det er det vigtigste, er de så ganske overflødige, da lærerne allerede uden test udmærket ved, hvor den enkelte elev står fagligt, og…”

Børn trives bedre i mindre institutioner

“Silkeborg Kommune er en kommune med mange børn. Rigtig mange børn. Vi er som kommune i lykkelige omstændigheder.

Det har dog som konsekvens, at vi i Silkeborg Kommune har travlt med at skabe plads til alle de mange nye børn. Først i institutioner, siden i skoler.

For tiden kan vi ikke følge med. En forside her i avisen for få uger siden viste, at vi manglede plads til 435 børn, og det alene i de større vækstområder langs motorvejen Funder, Buskelund, Balle og Gødvad. Tallene er endnu højere, hvis vi tager hele kommunen med.

Vi har altså travlt. Men vi må ikke have mere travlt, end at vi kan gøre det ordentligt.

Vi i Enhedslisten bryder os i den forbindelse ikke om alt for store institutioner til de mindste børn. Forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitet viser, at det er gørelsen, og ikke størrelsen, det kommer an på, hvis vi skal give børnene røde kinder, høje jubelråb og store smil i vuggestuen og børnehaven.

Ja, faktisk går forskningen så langt, at den anbefaler maksimalt 100 børn i hver institution.

Den anbefaling går vi meget gerne med her i Silkeborg Kommune, når vi har travlt med at bygge nyt.

Aktuelt for eksempel i Gødvad, hvor der lige nu ligger planer om en institution med helt op til 180 børn på bordet. I Funder og Balle, hvor vi også planlægger samtidig, nøjes vi fuldt ud med 100 børns-institutioner.

Det kan godt være, at vi har travlt. Det kan godt være, at det er mere effektivt og dermed billigere med større enheder. Og det kan godt være, at vi lige har en grund liggende, hvor der er plads til en kæmpe institution i Gødvad.

Men det ændrer ikke på, at vi…”

Enhedslisten har valgt spidskandidater til byrådsvalget

“Det vil fortsat være en kvinde og en mand, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for Enhedslisten til valget d. 16/11. Det ene af partiets nuværende byrådsmedlemmer, Peter Sig Kristensen, får følgeskab af Signe Haahr Lindegaard. Sammen udgør de partiets spidskandidater. Det har medlemmerne besluttet på et virtuelt medlemsmøde d. 9/2. Lene Fruelund genopstiller ikke til det kommende valg, og i forbindelse med valget af nye spidskandidater overgiver hun posten som partiets gruppeformand til Peter Sig Kristensen.

Signe Haahr Lindegaard er født og opvokset i Silkeborg, men var borte fra byen i nogle år, mens hun uddannede sig til journalist i Aarhus. Nu bor hun sammen med sin mand og tre børn i Resenbro. Mange småbørnsforældre i Silkeborg vil kende Signe fra de markante aktiviteter, der fandt sted i foråret 2019, hvor hun stod i spidsen for den lokale del af bevægelsen ”Hvor er der en voksen?”. Bevægelsen havde til formål at få sat de dårlige normeringer i landets daginstitutioner på politikernes dagsorden og dermed få sikret minimumsnormeringer. Det lykkedes som bekendt. Det er en vigtig politisk erfaring i Signes bagkatalog, og det er en erfaring, der harmonerer med Enhedslisten holdning, at politik og resultater ikke skabes alene af politikere, men i forening mellem politikere og forskellige befolkningsgrupper.

Siden foråret 2019 er Signe blevet mor til endnu et barn, så hun nu har tre mindre børn. Den sidste er hun stadig på barselsorlov med, men til sommer skal lillesøster følge en storebror i dagtilbud, mens den ældste storebror starter i skole. Signe har således vilkårene for småbørnsforældrene helt tæt på, og den viden tager hun med sig, når hun forhåbentlig bliver valgt til byrådet.

Følger man lidt med i kommunalpolitik og læser lejlighedsvis Midtjyllands Avis, har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med Peter Sig Kristensen. Han har fra første færd han trådte ind i byrådssalen markeret sig som en ivrig forsvarer for Enhedslistens politik, og det vil han fortsat gøre, når han sandsynligvis får stemmer nok til en periode mere i byrådet. Peter sidder i Børne- og Ungeudvalget, men er klar over, at Signe gerne vil overtage den plads. Peter er også et markant medlem i Klima- og Miljøudvalget, og på det område vil han gerne fortsætte sit virke, helt i tråd med Enhedslistens fokus på klima- og miljøpolitik. Der bliver også en arv…”

Fingrene væk, borgmester

“Det er den tid på måneden, hvor jeg skal til møde i Klima- og Miljøudvalget.

Denne gang skal vi behandle en sag om udvalgets anstrengte økonomi. Vi taler om besparelser på klima-, miljø- og naturområdet for cirka 15 % af årets budget. Det er småpenge i kommunens samlede økonomi, kun lidt over en promille, men lidt har også ret.

I sagens beskrivelse står der, at en af grundene til misæren er, at borgmester Steen Vindum har fingrene nede i Klima- og Miljøudvalgets kasse. Når han beordrer ekstra grødeskæring, som han gjorde sidste gang i september, tager han ikke pengene fra de kasser, han har ansvaret for. Han tager pengene fra Klima- og Miljøudvalgets kasse.

Jeg synes, borgmesteren skal holde sig til sine egne kasser og holde fingrene væk fra den del af kommunens økonomi, jeg har ansvaret for sammen med mine udvalgskolleger.

I den forbindelse kunne han passende skele til Silkeborg byråds grundlov, styrelsesvedtægten.

I den står der i §9 følgende:…”

Enhedslisten er også jagthund

“I Frank Borch Olsens (FBO) politiske analyse for valgåret 2021 betegner han Enhedslisten som en irriterende men vigtig vagthund. Og det er helt rigtigt, at efter EL gjorde sin entre i byrådet januar 2014, er der blevet stillet en hel del flere spørgsmål i byrådssalen end tidligere, og langt færre beslutninger er truffet i enstemmighed. De mange spørgsmål og afvigende holdninger i forhold til flertallet er godt for demokratiet. Også selvom vi godt ved, at byrådsflertallet ville ønske, at Enhedslistens byrådsmedlemmer ville sige mindre og helst være lidt dovne og knap så velforberedte.

Men Enhedslisten er ikke bare en vagthund, der ligger og slumrer til noget passerer, som kan give anledning til højlydt gøen. Enhedslisten er også en jagthund. Vi jagter både i udvalgene og i byrådssalen resultater. Desværre står vi alt for ofte helt alene med vores forslag. Det er som om de andre partier viger tilbage fra at stemme for et forslag, som kommer fra Enhedslisten og derfor vælger at lukke ørene for vores argumenter og bare stemmer forslagene ned.

På de overordnede økonomiske linjer, har Enhedslisten alle år plæderet for at budgetterne skal være mere retvisende. Enhedslisten har fremsat totalt finansierede budgetforslag, som til forskel fra de vedtagne budgetter ville sikre flere penge til de tunge velfærdsområder som ældre- og socialområdet. Vi har flyttet sager fra udvalg, hvor forhandlinger ikke er åbne, til drøftelser i byrådssalen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at borgerne får indsigt i, hvordan de forskellige partier forholder sig til vigtige sager. Det har desværre ikke…”

GIDSELTAGNING I BYRÅDET?

“Op til jul havde vi i byrådet i Silkeborg Kommune en interessant drøftelse om den ”udviklingsbremse”, som udvalgsformand Hans Okholm og borgmester Steen Vindum introducerede os alle for i starten af december.

Jeg har efter byrådets drøftelse ikke helt kunne finde ro, og det hjalp ikke, da jeg genlyttede sagen nogle dage efter mødet.

Det lyder grangiveligt som om, at en ny, helt nødvendig, daginstitution i Balle bliver kædet direkte sammen med vedtagelse af én bestemt lokalplan. Vel og mærke én bestemt lokalplan i sin nuværende form med over 200 nye rækkehuse i et område, som ellers allerede er godt dækket ind med ensartet byggeri.

Daginstitutionen bliver så at sige taget som gidsel af lokalplanen.

Ingen lokalplan er lig med ingen ny daginstitution

Lokalplan er lig med ny daginstitution.

Den direkte sammenkædning er uheldig og udtryk for en måde at se udfordringen på. Men den kan også ses anderledes.

En ny daginstitution i Balle kan sagtens ligge et andet sted i Balle end sammen med rækkehus på rækkehus på rækkehus.

Jeg har således hørt foreslået hele tre forskellige placeringer, endda alle tættere på…”

Jyllands grønne og blå hjerte – med biodiversitet i fokus

“Prøv engang at finde et billede af et hjerte. Ikke et symmetrisk julehjerte som de mange i denne juletid. Men et lidt mere usymmetrisk hjerte, som det ser ud i kroppen.

Og tag så et kig på formen på Silkeborg Kommune på et kort.

Kan du se det?

Silkeborg Kommune er Jyllands hjerte. Vel og mærke Jyllands grønne og blå hjerte, som det ligger der, domineret af små og store skove, vandløb og søer.

Dette særlige kendetegn for Silkeborg Kommune kalder på respekt og ydmyghed for naturen i sin egen ret. Ikke naturen som kilde til produktion af tømmer eller fødevarer. Eller naturen som kilde til at få ro på eller til at få oplevelser med høj puls.

Nej, naturen i sin egen ret.

Vi ønsker at give Jyllands grønne og blå hjerte en julegave, som vi tror, Silkeborg Kommune har ønsket sig længe.

En politik for naturen – med stort fokus på biodiversitet.

En sådan politik skal gøre det klart og tydeligt for os alle, at Silkeborg Kommune udover en grå infrastruktur med byer og veje også har en grøn og en blå infrastruktur, som binder kommunen sammen, og samtidig binder kommunen sammen med resten af Jylland, Danmark, ja for den sags skyld resten af verden.

En infrastruktur, der som det vigtigste skaber liv over jorden, på jorden, under jorden og i vandet.

Den blå infrastruktur får vi jo nærmest forærende af Gudenåen, som løber ind i kommunen i øst og løber ud i nord. Som undervejs tager vand ind fra store tilløb som Salten Å, Funder Å, Gjern Å og Alling Å, som skaber blå korridorer i store dele af kommunen.

Den grønne infrastruktur ser vi særligt mod vest i kommunen med den artsrige Stenholt Skov samt Kompedal Plantage, men også mod syd med det sammenhængende skovområde spændende næsten helt fra Ikast til Ry gennem usædvanligt varierede naturområder som Vrads Sande og Velling Skovene i vores kommune.

Naturen derude kalder bare på en sammenhængende naturpolitik med fokus på biodiversitet, og vi stiller os i første række i arbejdet med at udvikle den. Heldigvis står vi ikke…”

Borgerne mod kommunen eller nærdemokrati

“Danmarks bedste nærdemokrati! Hvordan kan det måles? Er det en succes, hvis der er et tæt samarbejde mellem lokalrådene, administrationen og politikerne, som der står i samarbejdsaftale for et godt nærdemokrati? Det er en vigtig debat og godt Midtjyllands Avis deltager.

Processen med kommuneplanen i Silkeborg Kommune her i efteråret har været god. Mange borgermøder, stor deltagelse og flere høringssvar end nogensinde før.

Den har dog også indeholdt en kedelig tendens, som vi ikke har oplevet før, idet forskellige borgergrupper har set sig nødsaget til at skillinge sammen til hjælp fra eksperter for at hamle op med forslaget fra byrådet i Silkeborg Kommune.

I to lokalsamfund har borgergrupperne konstateret, at der er forslag til indgreb i naturen uden det på forhånd er undersøgt nærmere af kommunen. Dette kombineret med, at der er eksempler på, at lodsejere og bygherrer har fjernet værdsat natur, før kommunens medarbejdere kom…”

Styrk nærdemokratiet – udvid økonomiudvalget

“…Jeg er enig. Nærdemokratiudvalget har overlevet sig selv som midlertidigt udvalg. Nu, det vil sige fra og med næste kommunalvalg om et års tid, skal arbejdet med nærdemokratiet finde sin permanente form.

For mig at se vil det bedste set-up være at placere nærdemokratiet i det faste udvalg, som Nærdemokratiudvalget er underordnet. Altså Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dét udvalg spiller således den tværgående og gennemgående rolle som dirigent i forhold til de syv fagudvalg, som hver spiller på deres instrumenter. Og godt for det, for fokus på det enkelte instrument fremmer ekspertise og fokus.

Når man nu er ved at give Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny vigtig opgave med nærdemokrati, som både går ud i retning af de aktive lokalråd og ind i retning af den kommunale administration og de øvrige udvalg, skal dét udvalg samtidig styrkes.

Den styrkelse kunne gå via udvidelsen af udvalget med to medlemmer.

I dag er det økonomisk set tungeste fagudvalg i Silkeborg Kommune – Børne- og Ungeudvalget – eksempelvis slet ikke repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Det rimer blandt andet meget dårligt på, at to ud af tre valgnats-aftaler havde med institutions- og skoleområdet at gøre, at det udvalg, der arbejder med de to valgnats-områder, slet ikke har en repræsentant hos ”byråds-dirigenten”.

Samtidig kunne vi i udvidelsen af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejdsområde med nærdemokratiet også sikre, at alle partier er med i udvalget. Indtil for nylig var både byrådets tredjestørste og femtestørste af byrådets i alt ni valgte partier, og dermed mere end en tiendedel af borgernes repræsentanter, ikke til stede i det mest betydningsfulde af de otte udvalg. At få alle partier med i arbejdet med nærdemokratiet i det mest centrale udvalg kunne også…”

GRØNVASK I DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD?

Mandag om ti dage har vi i byrådet byrådsseminar om kommuneplanen. Her skal vi tage første livtag med de cirka 900 høringssvar til emnet.

Det glæder jeg mig til, og varmer op med gennemlæsning af høringssvar.

Et af de mest bemærkelsesværdige, og grundlæggende, høringssvar, jeg endnu er stødt på, kommer fra Erhvervsstyrelsen på vegne af flere statslige styrelser. I høringssvaret bliver der gjort indsigelse over to forhold, som skal bringes i orden, før kommuneplanen kan vedtages i december:

– Vi skal have styr på, hvor vi har værdifulde naturområder på det såkaldte Grønne Danmarkskort. Vi skal have styr på naturbeskyttelsen. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad her cirka 1½ måned før den planlagte vedtagelse.

– Vi skal have styr på vores sikring af bevaringsværdige landskaber. Vi skal altså sikre, at nye udlæg af arealer, særligt nye boligområder, ikke går ud over vores smukke landskaber. Heller ikke dét er der styr på endnu før den planlagte vedtagelse.

Det er et slag til mellemgulvet på Danmarks outdoor hovedstad, vurderer jeg.

Vi, som slår os op på natur og landskab, får en indsigelse fra Staten for ikke at tage tilstrækkeligt vare på netop natur og landskab.

Er der grønvask i spil? Eller såkaldt ”greenwashing” på dagligdags dansk?

Pynter vi os med lånte fjer, når vi markedsfører os i kommunen, indenlandsk og udenlandsk som en grøn kommune?

Det kunne det tyde på, når vi ikke som kommune har styr på noget så grundlæggende som vores udpegede natur og…