Vi er ikke de 31 klogeste i kommunen

Det kommer måske som et chok for mange, men vi 31 medlemmer af Silkeborg Kommunes byråd er ikke de klogeste hoveder i kommunen.

Vi er i byrådet i Silkeborg Kommune til gengæld de 31 borgere i kommunen, der har fået det ærefulde hverv, i samfulde fire år, at træffe beslutninger på borgernes vegne.

Når det nu er sådan, at vi ikke er de klogeste, men vi til gengæld er dem, der beslutter, er det på alle måder velkomment, sundt og naturligt, at borgere giver sig til kende på alle tænkelige måder, så vi som byrødder får hjælp til at tage de bedste beslutninger. Nogle borgere gør det mere elegant end andre. Nogle gør det ad en kanal, andre af andre kanaler. Nogle gør det selv, og andre via foreninger, meget gamle som helt nye.

I et nyligt læserbrev skriver min byrådskollega Jarl Gorridsen, som en kommentar til de seneste ugers sunde debat om byudvikling i 8600 Silkeborg, at vi skulle prøve at leve uden udvikling.

Det ser jeg virkelig ingen grund til, at vi skulle prøve.

For det er jo en kendsgerning,…

En røvfuld penge

I 2010 købte A. Enggaard det fallerede Torvecenter midt i Silkeborg og sagde, at han ville bygge et fint, nyt torvecenter med en masse butikker, som nok skulle trække kunder til fra alle nabokommunerne.

Derefter lokkede/truede han flertallet i byrådet til at bygge en fin, dyr parkeringskælder under Torvet. Og han fik endda byrådsflertallet til at ryste op med en såkaldt negativ købesum på 30 millioner kr. plus en Nordskovvej til 100 millioner kr., så udenbys kunder kunne køre lige ind til hans fine butikscenter.

Nu er den fine parkeringskælder færdig og massakren på Nordskoven godt i gang.
Til gengæld har A. Enggaard fundet ud af, at det alligevel ikke er en god ide at bygge et fint, nyt butikscenter med en masse butikker, som man også kan finde i nabobyerne.

Oven i købet er han kommet i tanke om, at det har kostet ”en røvfuld penge” at have det gamle Torvecenter stående tomt i snart 10 år. Og de penge vil han jo gerne have i kassen igen.
Så derfor skal der bankes 200 lejligheder op i en fart…

Projekt Fredensgård – Fake News

Jeg er overbevist om, at alle skrivende medarbejdere på MJA ikke ønsker at kolportere falske nyheder. Men det kom alligevel tæt på i artiklen d. 2/5 om projektet for Fredensgård ved Torvecentret. I artiklen beskrives projektet, som om det allerede er vedtaget i byrådet, og at det er op til A. Enggaard, hvornår han går i gang med at realisere det. Sådan forholder det sig ikke.

At der skal ske noget med området, tror jeg alle borgere er enige i, men det er ikke sikkert, at alle er enige med A. Enggaard om, hvad der skal ske.

Da et nyt Torvecenter (heldigvis) blev skrinlagt…

14 er svaret

UDDRAG:

Over to læserbreve op til påske udpensler de lokale erfarne folke-socialister, Hans Okholm og Jørn Rye, hvad en kommuneplan er for en størrelse. Det gør de i anledning af, at jeg i Midtjyllands Avis udtrykte en bekymring for, hvordan vi for tiden i Silkeborg Kommune administrerer samme kommuneplan.

De to herrer kunne dog have sparet verden for meget blæk, for de fleste læsere af avisen ved godt et og andet om kommuneplaner.

Kommuneplanen er der intet galt i at afvige fra med gode begrundelser. Men når begrundelserne er dårlige, eller slet ikke er der, er det noget andet. I lokalplaner, hvor det er tilfældet, er det helt på sin plads, at gøre obs på det.

Som Enhedslisten har gjort i årevis, som naboer til efterhånden en del lokalplaner har gjort de seneste måneder og som nu også den nye forening Skøn på Silkeborg gør med stigende styrke.