BORGERE, GÅ IND AD FORDØREN

En overraskelse, jeg har fået mig i det første år i byrådet, er en kultur med for meget lukkethed. En kultur, hvor vi som politikere lukker os om os selv, og ser sig selv som noget andet end borgerne udenfor rådhuset.

Hvis vi nu ser opgaven, vi har sammen med hinanden i kommunen, som at skabe den bedst mulige Silkeborg Kommune for alle borgere, er det så givet, at en lukket klub af 31 valgte borgere er de bedste til at klare den opgave? For mig at se er det utænkeligt, at et fåtal af borgere kan klare den opgave, uanset at vi er dygtige. For at skabe den bedst mulige Silkeborg Kommune for alle borgere, skal vi have borgerne aktivt med i udviklingen af kommunen…

Tryk “Læs mere” for hele artiklen.

Anketid og Retsfølelsen

På baggrund af en mail fra et forældrepar, der pga. en ankesag måtte vente et helt år på at få hjælp til deres psykisk plaget barn, har Lene Fruelund gjort sig nogle alvorlige tanker om retsfølelsen:

“…Indtil for et par år siden, havde vi en borgerrådgiver her i Silkeborg kommune, men den gode funktion blev afskaffet i et budgetforlig (alle partier minus Enhedslisten). Nu må borgerne stå på egne ben i vurderingen af, om en afgørelse skal ankes og selv sørge for at få skrevet anken. Det kan være svært både at sætte sig ind i den relevante lovgivning og at formulere en vægtig anke. Den kommunale sagsbehandler, skal ganske vist i henhold til lovgivningen hjælpe borgeren med at anke, men det er vel de færreste, der vil føre sig helt tryg og på sikker grund, hvis den sagsbehandler, der har truffet en afgørelse også er den person, der skal hjælpe en med at anke selvsamme afgørelse. Det handler bl.a. om retsfølelse….”

Læs hele artiklen ved at trykke “Læs mere”.

Vådeskud mod forenings-Danmark

For et par uger siden gav Vestre Landsret i Viborg en af Danmarks – medlemsmæssigt set – største foreninger et suverænt godt skudsmål. Foreningen blev i forbindelse med en kendelse omtalt som en “offentlighedens vagthund”, som agerer ud fra “væsentlig samfundsmæssig interesse”. Danmarks Naturfredningsforening var modtageren.
I sidste uge var samme forening så på sigtekornet ikke bare en, men to gange, lokalt i Silkeborg Kommune. I det ene tilfælde blev foreningen kaldt “miljøskruebrækkere”, i det andet tilfælde blev ordet “fundamentalistisk” brugt i forbindelse med foreningen. Begge skud var store fusere, og burde ikke tages alvorligt med andet end et skuldertræk. At jeg så alligevel tager det alvorligt i det ene tilfælde, skyldes, at afsenderen var et lokalt folketingsmedlem i form af Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Han burde vide bedre som valgt til en af landets fremmeste poster. Hans skud mod foreningen var ikke bare en fuser, men tillige et vådeskud.

Tryk på “Læs mere” for hele artiklen.

Vedtager byrådet et svømmecenter uden kendskab til indtægter og udgifter?

Byrådet afholdt temamøde i mandags om et nyt svømmecenter. Et temamøde er et møde, hvor byrådsmedlemmerne kan blive klogere på en given sag. Og formålet med dette møde var, at gøre byrådsmedlemmerne i stand til at træffe en kvalificeret beslutning, om et nyt svømmecenter skal etableres som en selvejende institution eller som et kommunalt finansieret og drevet center.

Der opereres med et svømmecenter til ca. 200 mio. Inden man går i gang med at bygge et sådant center, forekommer det fornuftigt at se på forskellige beregninger af, hvad driften af et sådant center vil beløbe sig til. Kan det overhovedet løbe rundt? Men sådanne beregninger er ikke foretaget. At bygge uden disse beregninger vil svare til at en familie bygger et nyt dyrt hus uden at overveje om familiens indtægter rækker til renter, afdrag, lys og varme.

Læs hele artiklen ved at trykke på “Læs mere”.