Manglende retssikkerhed for mennesker med handicap

“Det går ikke godt i Silkeborg Kommune. I hvert fald ikke når man ser på retssikkerheden for mennesker med handicap og deres pårørende.

Hvert år udsender Ankestyrelsen en orientering om deres behandling af klagesager på det sociale område. Og hvert år giver det anledning til krasse kommentarer, fordi en stor del af de klagesager, Ankestyrelsen modtager fra borgerne, omgøres ellers sendes retur til kommunerne, fordi grundlaget for kommunens afgørelse ikke har været tilstrækkeligt oplyst. Silkeborg skiller sig desværre ikke positivt ud – tværtimod. I den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen, som blev forelagt byrådet i oktober, kunne man se, at det er gået den forkerte vej, og at Silkeborg Kommune får omgjort 50% af de sager, Ankestyrelsen modtager, mod 41% på landsplan. Det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem.

Et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne har netop opnået underskrifter nok til at blive behandlet i Folketinget. Baggrunden for forslaget er de ufatteligt mange beretninger, som er blevet delt i Facebook-gruppen #enmillionstemmer, og alle de historier, som jævnligt bliver offentliggjort i medierne – herunder også MJA.

Det er hjerteskærende historier, og det er helt forståeligt, at rigtig mange ikke mener, at kommunerne varetager forvaltningen af handicapområdet på betryggende vis.

Vi tror ikke, forvaltningen af handicapområdet bliver flyttet fra…”

Nedskæringsbudget

“Det forenede Byrådsparti påstår, at de har tilført 4,1 mio. kr. til Socialudvalget.

Virkeligheden er, at først har de taget 3,7 mio. kr. som en del af ”reduktionskataloget”, så der er reelt kun tale om 0,4 mio. Til gengæld gennemfører de en generel 1% besparelse fra 2022, og så er vi i minus igen.

Det var også meningen, at der skulle spares 0,9 mio. kr. på værestederne. Det blev trukket tilbage efter en utrolig flot indsats fra brugerne af værestederne. Det skal de have masser af ros for. Tak for det.

Enhedslisten har hele tiden peget på, at Socialudvalgets område er voldsomt underbudgetteret. Det forenede Byrådsparti siger, at Socialudvalget ikke har styr på pengene og bare har at overholde budgetterne.

Den seneste budgetopfølgning til Socialudvalget viste, at der er udsigt til et merforbrug i 2020 på 21,5 mio. kr. Det er en forværring på 9 mio. kr. siden opfølgningen før sommerferien, som langt overvejende skyldes en tilgang af borgere med lovkrav på hjælp.

F.eks. 7,6 mio. kr. i udgifter til otte borgere, som alle er i udenbys botilbud, 1,7 mio. kr. på forsorgsområdet, som følge af tilgang til området, 0,7 mio. kr. i ekstra udgifter til borgere med særlig komplekse behov, der skal have støtte udover den normale normering på egne institutioner og 1,4 mio. kr. i udgift til STU-elever (Særligt Tilrettelagt Undervisning) i udenbys tilbud.

Selv om der kommer en besparelse på 3,7 mio. kr. og en tilførsel på 4,1 mio. kr. i 2021, så står Socialudvalget stadig med et forventet overforbrug på over 20 mio. kr. i 2020, og ingen forudser, at det bliver mindre i fremtiden.

Med andre ord: Socialudvalget kan se frem til…”

PRESSEMEDDELELSE: Nu skal demokratiet åbnes i Silkeborg Kommune

“Efter mere end seks år i byrådet kalder Enhedslisten nu til kamp for øget åbenhed i Silkeborg Kommune.

Det sker i forlængelse af en aktuel sag i kommunen, hvor Økonomi- og Erhvervsudvalget lagde an til at lave konkrete store million-besparelser på de øvrige udvalgs områder. Hen over hovedet på de øvrige udvalg, herunder Socialudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget, og uden forudgående høring af høringsberettigede parter. I alt var omtalt mulige besparelser for over 75 millioner kroner. Sagen skulle behandles som et lukket punkt, men offentligheden fik ikke kendskab til det, idet overskriften på kommunens hjemmeside var blevet omformuleret og dermed var totalt misvisende.

Lene Fruelund, byrådsmedlem for Enhedslisten, har i hendes seks år i byrådet oplevet lidt af hvert i kommunens tilgang til at lægge oplysninger ud til offentlighedens kendskab, så borgerne kan følge med i, hvad der sker i det lokalpolitiske liv:

“Nogle gange lægger vi fra et udvalg alle oplysninger frem, når der eksempelvis er besparelser på dagsordenen. Andre gange, i fuldstændig samme situation, ja måske ligefrem i samme udvalg, kommer intet ud, og vi kan ikke tage dialogen åbent med borgere, pårørende, råd og foreninger. Den aktuelle sag var hermetisk lukket, selvom den indebar betydelige nedskæringer i den kommunale service til de svageste borgere som ældre, handicappede og socialt udsatte. Så der var lagt op til, at borgernes vigtige perspektiver ikke kunne komme på banen, før beslutningerne var taget, og det var for sent. Det hører ingen steder hjemme, og slet ikke i det, vi…”

Noget vokser – andet beskæres

“Mens alt i naturen vokser og står i flor og solen skinner, har jeg de sidste to dage siddet til møde i henholdsvis Socialudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget for at lave en indstilling til budget 2021 for de to udvalg.

Det endte med den gammelkendte sang: Alle undtagen Enhedslisten.

Begge udvalg har kæmpet med budgetoverskridelser i flere år. Ikke fordi vi i udvalget ikke magter at styre drift og økonomi, men fordi byrådsflertallet år efter år ikke øger bevillingerne i samme takt, som opgaverne øges. Der er en stigning – ikke kun i Silkeborg men på landsplan – i tilgangen af borgere til de specialiserede socialområde og handicapområdet, det presser budgettet i Socialudvalget. Sundheds- og Ældreudvalget presses selvfølgelig at det stigende antal ældre, men også af at borgerne udskrives hurtigere fra hospitalerne og har brug for hjemmesygepleje, og generelt lever vi længere (det er jo skønt) men mange lever med indtil flere kroniske sygdomme, som fordrer en indsats fra den kommunale hjemmepleje. Det er umuligt at fastholde et serviceniveau, når omfanget af opgaver stiger mens bevillingsniveauet fastholdes.

Når der indgås budgetaftaler i Silkeborg byråd, fastslås det altid, at udvalgene skal overholde…”