Vi skal ikke glemme de faglige uddannelser
Af Malte Bang, folketingskandidat
Når politikere taler uddannelse, handler det oftest om kæden folkeskole, gymnasier og universiteter. Men selvom den såkaldte fremdriftsreform er ved at udvikle sig til en sand katastrofe, er det ikke her, det største problem i vores uddannelsessystem findes. Det handler i stedet om 12.000 unge mennesker, som politikerne sjældent taler om.
12.000 unge, som tager uddannelser, som vores samfund i allerhøjeste grad har brug for, men som alligevel har svært ved at få lov til at færdiggøre den, så de kan komme videre til deres drømmejob. Det handler naturligvis om dem, der mangler en læreplads.
Det er svært at forestille sig en verden, hvor 12.000 gymnasieelever ikke kunne komme i 3.G, og vi som samfund accepterede det, men på erhvervsskolerne er det desværre hverdag.
I Enhedslisten vil vi ikke se passivt til. For det første foreslår vi, at det offentlige kan gå foran. På nogle områder kan det offentlige selv oprette flere lærepladser, men der kan især flyttes meget ved at stille et simpelt krav: Hvis man vil have del i det arbejde, der udføres for de fælles penge, så skal man også bidrage til fællesskabet ved at uddanne den næste generation. Med andre ord kan du kun få ordrer fra det offentlige, hvis du opretter din del af lærepladserne.
Samtidig vil vi indføre et tiltag mere. I dag betaler virksomhederne nemlig ”Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag”, som er et fast beløb pr. medarbejder i virksomheden. I fremtiden ønsker vi, at de virksomheder, der bidrager ekstra til uddannelsen af fremtidens medarbejdere, får en særlig rabat på dette bidrag.
Den ekstra regning skal til gengæld betales af de virksomheder, der nyder godt af vores fælles uddannelser uden at oprette deres andel af lærepladserne. Forslaget er udgiftsneutralt, det sikrer virksomhederne den nødvendige arbejdskraft i fremtiden, og vigtigst af alt betyder det, at vi forhåbentligt kan sikre de 12.000 og mange flere i fremtiden, at de kan få den uddannelse, som de drømmer om.
