Fremover skal forvaltningen afgøre, hvad der er væsentligt
Der var ikke skyggen af positiv respons fra de andre partier i byrådet da Enhedslistens mandag forsøgte at få overbevist byrådet om, at det forslag til ny kompetenceplan, som ligger for Plan- Miljø- og Klimaudvalget (PMK), kan føre til mørklægning og mindre demokrati. Kort fortalt handler det om, at lokalplanforslag m.v. fremover efter høringsperioden på otte uger skal kunne besluttes af forvaltningen, hvis der ikke har været væsentlige indsigelser, og af PMK, hvis der har været væsentlige indsigelser. Byrådet behøver således ikke længere tage stilling til og træffe beslutning om nye lokalplaner.
Det er ordet ’væsentlige’, der er kernen i Enhedslistens kritik, for hvad er væsentligt? Det er hvad man kan kalde elastik i metermål. ”Jeg er overbevist om, at de borgere, der skriver en indsigelse mod et lokalplanforslag mener, at deres indsigelse er væsentlig, ellers ville de næppe bruge tid på at skrive den, men mener forvaltningen også det?” sagde Lene Fruelund under debatten.
Behandlingen af sager i udvalgene er ikke offentlig. Borgere og f.eks. journalister kan ikke se i udvalgsreferater, hvordan en sag er behandlet, men alene se, hvilket udfald sagen har fået. Det kaldte Lene Fruelund mørklægning. Dette ord faldt imidlertid både Frank Borch Olsen (K) og Anders Kaysen (V) for brystet, hvor førstnævnte mente, at det var udtryk for en dårlig tone i byrådsalen og sidstnævnte fik associationer til 2. Verdenskrig.
Det blev af flere i debatten fremhævet, at forslaget var et forsøg på at give en bedre service, ved at en lokalplan kan færdigbehandles hurtigere, når den ikke skal gennem byrådet. Det er rigtigt, at det i de mest langstrakte forløb vil kunne spare ni uger i et sagsforløb, der i forvejen har været et-to år undervejs. Men hvem får gavn og glæde af denne service? Ja, det gør bygherrerne og ikke de borgere eller foreninger, der har gjort sig den ulejlighed at skrive indsigelser.
Men det er langt fra sikkert, at kompetenceplanen, som selvfølgelig blev vedtaget, kommer til at betyde en kortere sagsbehandlingstid – i hvert tilfælde ikke i de sager, som typisk har offentlighedens interesse. Her vil Enhedslisten benytte sig af retten til at kræve sagerne på byrådets dagsorden. Og skulle der være borgere eller foreninger, som ønsker et lokalplanforslag behandlet og afgjort i byrådet, skal de være velkomne til at henvende sig til et af Enhedslistens to byrådsmedlemmer. Så vil de sørge for, at sagen kommer på dagsordenen.
