En hyldest til modige politikere på Søvej

– men tal nu ordentligt


Af Peter Sig Kristensen, byrådskandidat

Som aspirant til kommunalvalget senere på året har jeg tillagt mig en vane – jeg lytter til byrådsmøder. Typisk fra ende til anden, så jeg lærer gamet at kende i det mere eller mindre sandsynlige scenarie, at æren at blive valgt til kommunalbestyrelsen skulle tilfalde mig.

Mandagens møde var en særlig oplevelse.

Det særlige lå i det tiende punkt på dagsordenen, hvor hele byrådet vedtog at investere ni mio. kr. over de kommende to år til at øge kompetencerne hos de medarbejdere i Silkeborg Kommune, der arbejder med forebyggelse blandt kommunens børn og unge.

Se, det var modigt, kære politikere, og en kæmpe og ubetinget cadeau til jer for at tage den beslutning. Og så tilmed med noget så sjældent som en tillægsbevilling. Det bliver min anerkendelse kun større af.

Nu kan medarbejderne få ekstra kompetencer, så en tidlig indsats, helt i tråd med nobelpristager – og økonom – James Heckmanns forskning, kan sættes ind sammen med de børn, unge og familier, som vi ellers ved, kan komme til at slå en skævert eller to senere i deres liv.

Igen, tak til jer som modige politikere for den beslutning. Det var et stort højdepunkt i min karriere som lytter til byrådsmøder.

Det var heldigvis så stort et højdepunkt, at jeg ser igennem fingre med, hvad flere af jer ellers præsterede på mandagens byrådsmøde. For det var et lavpunkt i politisk kommunikation. Sjældent har jeg oplevet så meget ævl og kævl på et byrådsmøde som det, jeg måtte lægge øre til under de to foregående punkter før det med nobelpristageren.

Jeg nævner i flæng nogle af de ord, som I som medlemmer af kommunalbestyrelsen brugte til at beskrive jeres politiske modstanderes holdninger: ”Tåbeligt”, ”latterligt”, ”til grin”, ”riv-rav-ruskende galt”. Og der var flere

Pardon my French, og med fare for at reklamere for et telefonselskab: Så tal dog ordentligt. Jeg håber sådan, at de to ungebyrødder og de unge forældre med børn, som deltog i begyndelsen af byrådsmødet, havde forladt byrådssalen på dette tidspunkt.

En af jer brugte i øvrigt også udtrykket ”helt ude i hampen”. Som borger i kommunen med bopæl tæt på Hampen kan jeg fortælle, at selv derude taler de pænere til hinanden.

Jeg håber ikke, det var et varsel om kommunikationen mellem os som politiske kandidater i valgkampen. I så fald må jeg hellere få slebet knivene.

Mere nobelpris og mere høvisk tale, tak.