Enhedslisten siger tak for året, der gik

Den gamle og en delvis ny besætning i byrådet serverer bobler og lidt sødt til ganen, mens vi får en snak

Fredag den 29. december kl. 16 inviterer Enhedslisten til nytårskur på Torvet.

Jørgen Madsen takker af efter fire år i byrådet og overlader pladsen til Peter Sig Kristensen, som tager de næste fire år. Lene Fruelund tager fire år mere.

Kom og få en snak om det, der gik godt – eller det der ikke gik så godt i 2017.
Og fortæl hvad du synes er vigtigt i 2018 og de kommende år.

Der er nok at snakke om:

  • Anlæggelsen af Nordskovvej går (måske) snart i gang, og Drewsensvejs forlængelse er sendt i høring; hvad nu?
  • Hvordan udmøntes valgnattens vidtløftige aftale om at hæve skoler og dagtilbud op i den bedste halvdel?
  • Bliver løfterne om grøn politik til andet end varm luft?
  • Skal de hjemløse fortsat henvises til andre kommuner, eller får Silkeborg et herberg?
  • Hvad sker der med plejehjemmene i Bryrup og Fårvang?
  • Skal SIF Invest A/S bestemme over det nye stadion uden at betale for det?

Enhedslisten synes, at borgernes mening er vigtig, så vi inviterer endnu en gang til en uformel dialog, og vi håber, rigtig mange borgere griber chancen.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Lene Fruelund på 51 94 44 53