Af Christian Juhl. Tidl. medlem af Folketinget. Nu kandidat ved kommunevalget for Enhedslisten.
Den 1. juli vågnede tusindvis af danskere op til brutale nedskæringer i deres kontanthjælp.
4.000 mennesker blev sat ned på den nye lave sats på 6.789 kr. Før skat.
11.000 mistede deres særlige boligstøtte.
Mette Frederiksens nedskæringer rammer hårdt.
Organisationer og fagforeninger advarede mod, at folk kan ende på gaden. Men for døve øren. Ingen af forligspartnerne, der består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, Konservative og SF(!), vil ændre aftalen.
Udfordringerne er alvorlige. Det handler om at mangle penge til huslejen, til mad på bordet eller til medicinen. Om at sende sit barn til en børnefødselsdag uden en gave.
Det handler om fattigdom.
En fattigdom, der er skabt – med åbne øjne af disse partier.
Mens regeringen skærer i ydelserne til de fattigste, uddeler de milliarder i skattelettelser til rige for at gøre deres venner på højrefløjen glade.
Jeg fatter ikke, at de vil være det bekendt.
Samtidig vokser køerne til gratis mad. Frivillige knokler for at give mad, der er et tæt på sidste salgsdato, til mennesker, som ikke længere har råd. Respekt for det.
Men jeg har ingen respekt for den politik, der gør madkøerne lange. Fordi regeringen har skåret i kontanthjælpen. Fordi de nægter at regulere folkepensionen og førtidspensionen op. Fordi de ikke vil gøre noget for at få prisen på mad ned.
Vi er midt i en valgkamp. De lokale kandidater ømmer sig voldsomt og har det svært på møderne, fordi deres partier skærer så hårdt i de fattiges levevilkår.
Først da borgmestre og andre i partiernes bagland råbte højt, fandt regeringen 15 millioner kroner til midlertidig hjælp til huslejen. Men pengene forslår som en skrædder i Helvede. De slår ifølge eksperter kun til i 4 uger.
Ubegribeligt. Hvordan kan statsministeren vise stor handlekraft, når det gælder afskaffelse af store bededag eller at sætte sin egen løn op? Mens hun er tavs, når børn vokser op i fattigdom, og mennesker risikerer at blive hjemløse?
Vi skal ikke have fattigdom i Danmark. Det ødelægger børns liv, fremtid og muligheder. Det gør mennesker utrygge.
Det handler den kommunale valgkamp også om. Det er kommunerne, der skal administrere de kyniske love.
