Hensigtserklæringer og alt for meget varm kendetegnede mødet mellem verdens ledere
Af Christian Juhl, folketingsmedlem
Onsdag mødtes verdens ledere til topmøde i Addis Ababa for at finde ud af, hvordan de nye FN-mål i udviklingslandene skal finansieres. I mødet deltog udenrigsminister Kristian Jensen. Der blev ikke nået aftaler, som tilgodeser hverken de fattigste landes eller bistandsorganisationernes krav.
Hensigtserklæringer og alt for meget varm luft kendetegner regeringsledernes aftale. Der er ingen aftale om et internationalt skatteorgan og ingen konkrete løfter, der garanterer de nødvendige beløb til finansieringen af verdens nye, bæredygtige udviklingsdagsorden, som er på vej i FN.
De fattigste landes evne til at beskatte multinationale selskaber og at sikre sig mod skattely blev ikke styrket. Skatteflugt og skattely snyder stater for midler, der kunne være brugt på skoler, hospitaler og anden mulighed for udvikling til verdens fattigste. For hver dollar et udviklingslande får i bistand, mister de mere end to dollars på grund af multinationale selskabers skatteunddragelse. IMF vurderer, at udviklingslandene mister skatter, der svarer til 1,7 procent af deres BNI. Kristian Jensen og hans kolleger har i denne uge et stort ansvar for at gøre noget ved problemerne. Hans opgave er at bekæmpe fattigdom ved at være med til at sikre retfærdigt skattesystem i udviklingslandene.
Ifølge FN vil det kræve 3.500 milliarder dollars om året at finansiere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål. Aftalen bekræfter det gamle løfte om at de rige lande afsætte 0,7 procent af BNI til bistand, som vi har hørt i årtier. Lige nu opfylder kun fem lande dette mål, og den danske regering har som mål at skære 3,5 mia. kr. i den danske udviklingsbistand.
Mødet i Addis Ababa trækker mørke skyer over både FN-mødet om de nye udviklingsmål i september, og mødet i Paris i december om nye klimamål, fordi finansieringen ikke er på plads. Værdierne vil fortsat strømme fra de fattigste til de rige.
