Vi kan ikke tillade os at tilbyde børnene usle opvækstvilkår
Af Kirsten Gammelgaard
Med baggrund i bog af samme titel af læringsforsker Hans Henrik Knoop vil jeg give et bidrag til den aktuelle debat om børns læring, blandt andet fordi jeg frygter, at de vigtigste tilgange til læring ikke bliver tilgodeset.
For hvordan kan man nu forstå at glade børn lærer mere? Varig læring hænger uløseligt sammen med engagement og optagethed – børn, der keder sig eller er usikre, lærer langt mindre end børn, der er glade og optaget af verden og det, de finder meningsfuldt.
Rent hjernemæssigt viser forskningen, at glæde og engagement danner og udløser kemiske processer i hjernen, som gør, at det vi oplever og lærer hænger bedre fast.
Det stiller krav til den verden der omgiver børnene, både de voksne i institutioner og skoler, men også til børnenes forældre og de voksne, som tager beslutninger på børnenes vegne.
Alt dette betyder at de voksne omkring børnene i rimeligt omfang skal:
- snakke med dem og lave noget sammen med dem, som de kan mærke at børnene er optaget af
- have tid til at observere, hvad det er børnene er optaget af, hvad de leger, hvad de snakker om – og bruge disse informationer i deres samvær med børnene,
- være gode til at skabe nysgerrighed og til at udfordre børnene der, hvor de vurderer, at børnene vil vokse ved at blive udfordret – ”JEG KUNNE”!
- Få børnene til at være sammen og til at opleve, at det er rart at være sammen – det, alle børn ønsker som udgangspunkt, er nemlig at være sammen med andre og have venner – og for at holde fast ved det skal de hver især opleve, at der er plads til dem, at de får hjælp når de har behov for det, at de kan hjælpe andre, de kan se har brug for det – ja lære sociale omgangsformer, som skaber glæde!
Lige nu har ingen skoler eller daginstitutioner personale nok til at tilgodese ovenstående – der er vel primært personale til at være opsynsfolk og konfliktløsere.
Kære politikere, forældre og fagfolk: Vi kan simpelthen ikke tillade os at byde børnene så usle opvækstvilkår i deres barndom. Vi kan simpelthen ikke tillade os at penge altid går forud for menneskers liv.
Og vi kan ikke tillade os at ødelægge det velfærdssamfund, som har givet mange af os et godt liv!
Kirsten Gammelgaard er tidligere pædagog og lektor i pædagogik
