Silkeborg skal have en arkitekturpolitik
Af Lene Fruelund og Jørgen Madsen, byrådsmedlemmer
Kære Jarl Gorridsen og Poul Dahl
I har i lørdagsavisen et indlæg om høje huse og byens skala. Vi synes, det er glimrende, at I også har lyst til at deltage i en debat, som optager mange af Silkeborgs borgere. Aktuelt er det med baggrund i kommuneplanens formuleringer om, at huse på 6-9 etager skal placeres med omtanke og ikke må genere naboerne væsentligt. Det er, hvad vi kalder en gummiformulering, for med hvilken omtanke skal de placeres, og hvor store skal naboernes gener være, før I mener, de er væsentlige?
Der var adskillige protester mod byggeriet ved Meny, som kommer op i seks og syv etager; de protester fandt I ikke væsentlige. Der har været megen debat og adskillige protester mod projektet på grunden ved Borgergade/Sølystvej; de protester fandt I heller ikke væsentlige. Vi finder det derfor snublende nært at påstå, at det er jer, der vil bestemme på borgernes vegne og ikke undertegnede, som I påstår. Det er også en nærliggende tanke, at I hellere vil tilgodese investorer og bygherrer end kommunens borgere. Det handler i øvrigt ikke kun om ikke at være til gene for naboer, men også for andre borgere, som finder det vigtigt, at byens arkitektur og skala ikke bestemmes af projektmagere, men at borgerne også inddrages.
Vi har en fornemmelse af, at hvis der blev lavet en afstemning blandt Silkeborg bys borgere, om de foretrækker jeres gummiformulering, eller om de vil foretrække en kommuneplan, hvor man kan vide sig sikker på, hvor der må bygges i højden, og hvor der ikke må, så tror vi, I taber.
Enhedslisten vil i øvrigt indsende et forslag til kommuneplanen om, at vi i kommunen skal udarbejde en arkitekturpolitik snarest. Mere end en tredjedal af landets kommuner har udarbejdet en sådan politik. Det har ikke noget med smag at gøre men handler om, hvordan byens udtryk skal udvikle sig under hensyn til den smukke natur, vi har og med henblik på at sikre harmoni i byggeriet. Det vil tage noget tid at få udarbejdet en arkitekturpolitik, for vi skal have inddraget borgerne i udarbejdelsen, så jo før vi kommer i gang, jo større chance er der for, at vi undgår at få flere byggerier, som mange synes er helt malplacerede. Her kunne vi for eksempel nævne Åviften. Vi vil ikke afvise, at byggeriet kunne have ligget et andet sted, hvor det var i smuk harmoni med omgivelserne – men ikke på Åhavevej.
