Hvad gør vi?

Enhedslistens byrådsgruppe indkalder til dialogmøde

kampagnevogn_1

Selvom de borgerlige har sat sig tungt på byrådsflertallet, har Enhedslistens byrådsgruppe – Lene Fruelund og Jørgen Madsen – ikke tænkt sig at lægge sig ned og lade sig blive kørt over af den grund.

– Vi vil gerne i dialog med befolkningen og organisationerne i Silkeborg om, hvordan vi kommer videre, og hvad vi som byrådsmedlemmer kan gøre for at føre synspunkter ind i byrådssalen, de borgerlige ellers havde tænkt sig at ignorere, siger Lene Fruelund.

Derfor indkalder Lene og Jørgen nu til offentligt møde onsdag den 13 klokken 19 i Lunden – og der er sendt mange invitationer ud!

– Vi har sendt invitationer til fagforeninger, skolebestyrelser, lokalråd, ældreråd, handikaporganisationer og mange andre interesseorganisationer, siger Lene Fruelund og fortsætter

– Vores ide er, at vi gerne vil stille os til rådighed for de mennesker i Silkeborg, byrådsflertallet enten skærer ned på servicen overfor eller helt ignorerer. Vi vil gerne vise borgmesteren, at der findes andre holdninger i Silkeborg end erhvervslivets, og vi vil gerne være med til at give dem stemmer – også i byrådssalen.

Skulle du have lyst, er du naturligvis velkommen til at være med i mødet.