I Sorringhus sker det hele

Lene Fruelund har besøgt plejecenteret i Sorring – det var en berigende oplevelse

sorringhus1_lille
Af Lene Fruelund, byrådsmedlem

Jeg havde en berigende oplevelse, da jeg torsdag formiddag besøgte Sorringhus. 31 borgere – fortrinsvis ældre – mødtes til morgenkaffe, snak og fællessang kl.9.00. Forinden havde et par frivillige damer stået for kaffebrygningen og sat fade med brød og pålæg frem. Snakken gik livligt rundt om ved bordene. Efter en times tid var der opbrud. En gruppe af de mest mobile ældre gik udenfor i det dejlige sensommervejr for at spille krolf på den bane, som Sorringshus’ venner har anlagt. I fællesrummet blev nogle borde skubbet til side og stole sat op i rundkreds, der blev gjort klar til den ugentlige gymnastik. Rose, leder af gymnastikken, har været på kursus hos Ældresagen, så hun ved, hvad hun kan kræve af de 15 deltagende gymnaster. Hun formår at få smilet frem på alle ansigter, mens de anstrenger sig for gøre de øvelser, hun sætter dem til. Sorrings alderspræsident, Gudrun på 98 år, er også med. Hun er meget glad for den ugentlig gymnastik – det handler om at holde sig igang, siger hun – og det er ganske vist, og præcis det vi i Silkeborg kommune så gerne vil have, at vores ældre medborgere gør. Gudrun bor i en af ældreboligerne bag Sorringhus, så hun kan trille over i fællesrummet med sin rolator. Men ud over at deltage i aktiviteterne i Sorringhus, kommer hun ikke udenfor hjemmet uden hjælp. Hun vil ikke kunne tage turen, hvis aktiviteterne blev henlagt til forsamlingshuset.

Hvorfor rive det ned?

Jeg forstår ikke, hvorfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Silkeborg kommune har truffet en beslutning om at rage Sorringhus med tilstødende fælleslokaler (som i øvrigt blev bygget for blot ca. 12 år siden) ned. Politisk siger vi, at vi gerne vil gøre noget for at holde vores ældre medborgere igang, gøre noget for at undgå at de isolerer sig og bliver ensomme, gøre noget for at højne sundheden og graden af selvhjulpenhed. Vi vil også gerne have frivillige til at involvere sig, til at vise medborgerskab. I Sorringhus sker det hele. Er det ikke at skyde sig selv i foden, hvis det lukkes? Her og nu kan det give en besparelse, men med med de merudgifter, der kommer, hvis den ugentlige gymnastik droppes, hvis det givende og oplivende samvær droppes, hvis de mange frivillige i Sorringhus’ venner falder fra. Meget vil være svært at gøre op i penge, men det er for mig at se dumt, hvis man trækker tæppet væk under noget, der er så velfungerende og opfylder enhver politikers drømme, for at spare lidt på den korte bane.