Pengene er der, hvis vi vil prioritere vores folkeskole og sikre gode fritidsordninger
Af Jakob Sølvhøj, MF, undervisningsordfører
Når store besparelser på folkeskolen indskrænker lærernes forberedelsestid og øger klassekvotienterne, går det ikke bare ud over kvaliteten af undervisningen. Det er også med til at øge uligheden i det danske skolesystem. Stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler, og særligt bekymrende er det, at fravalget af folkeskolen er tre gange større blandt akademikere end blandt ufaglærte. Fortsætter den udvikling, kan det få alvorlige konsekvenser for folkeskolens fremtid, og Enhedslisten fremlægger derfor nu forslag, der kan vende udviklingen.
Det voksende fravalg af folkeskolen har flere årsager, men højt på listen står konsekvenserne af de økonomiske nedskæringer og folkeskolereformens lange skoledage. Enhedslisten foreslår derfor, at der gennemføres en generel afkortning af de lange skoledage og tilføres 3 milliarder kroner til kommunerne til en akut genopretning af skolernes og skolefritidsordningernes økonomi.
En afkortning af de lange skoledage vil frigøre eksisterende midler i skolen, der blandt andet skal anvendes til ansættelse af flere lærere og en udvidelse af lærernes forberedelsestid. De ekstra milliarder til folkeskolen skal samtidig gøre det muligt at mindske klassestørrelserne og understøtte kommunernes mulighed for at fastlægge et skolestruktur, der bremser nedlæggelsen af lokale skoler. Det er rigtig vigtigt, at der er folkeskoletilbud i børnenes nærmiljø.
En kortere skoledag vil skabe behov for at udvide åbningstiderne i skolefritidsordninger og klubber, der blev kraftigt beskåret som følge af folkeskolereformen. Samtidig foreslår Enhedslisten, at der lægges loft for forældrebetalingen i SFO’erne. Det er helt urimeligt, at forældrene gennemsnitligt må betale næsten 1.400 kr for en SFO plads, svarende til halvdelen af den samlede udgift, og forældre til 20.000 børn har de sidste par år droppet SFO’en. Der skal derfor lægges et loft over betalingen på 30 %, ligesom det er tilfældet for fritidshjem.
Pengene er der, hvis vi vil prioritere vores folkeskole og sikre gode fritidsordninger til de mindste børn. Rulles de selskabsskattelettelser, der blev vedtaget i Vækstplan DK i 2013, tilbage, er der rigelig finansiering af Enhedslistens forslag. Det kræver blot, at et politisk flertal er villige til at prioritere vores fælles velfærd højere end skattelettelser til private selskaber.
