Kommunalpolitisk program for Enhedslisten 2025

Enhedslisten er vigtig i byrådet – jo flere jo bedre

Enhedslisten er klar til at tage en lederrolle i Silkeborg Kommune

Enhedslisten har nu været repræsenteret i byrådet i Silkeborg Kommune i 12 år.

De to første perioder med Venstre i spidsen var vi de sidste, der blev spurgt. Den seneste periode, hvor Socialdemokratiet har haft borgmesterposten, har været anderledes. Her er alle partier kommet mere til orde på et tidspunkt, hvor beslutningerne ikke allerede er taget af en snæver kreds af byrådsmedlemmer eller partier. Flere borgere har dermed haft muligheden for at få deres stemme hørt og få indflydelse på udviklingen i kommunen.

Vi har fået smag for indflydelsen i Enhedslisten, og vi er klar til at tage mere ansvar på os. På vegne af de borgere, der stemmer os ind i byrådet, og på vegne af de borgere, der mangler et talerør til byrådet. At tage mere ansvar på os kræver, at byrådet deler mere af magten mellem byrådsmedlemmerne og med borgerne.

Vi vil et økonomiudvalg, hvor alle partier er repræsenteret, som det er en selvfølgelighed i mange andre kommuner. Det er tiden at sige farvel til den tid, hvor partier i byrådet holder os og andre partier udenfor indflydelse i deres lukkede klub.

Vi vil mere deling af ansvaret i udvalgene mellem byrådsmedlemmerne, så det ikke længere er en formand, der kører med klatten, og vi er her klar til i Enhedslisten at tage en lederrolle på os i udvalgsarbejdet.

Det er tiden, at vi går forrest i udviklingen af et mere rødt og grønt Silkeborg Kommune.

Vi vil fortsat arbejde ud fra, at åbenhed og gennemsigtighed om byrådets arbejde og beslutninger er noget af det vigtigste for et levende demokrati. Det er i åbne fora i offentligheden og i byrådssalen, debatten om beslutningerne skal foregå. Ikke blot i udvalg og partigrupper, hvor borgere og ansatte ikke får indblik i argumenter og synspunkter, men alene præsenteres for beslutninger.

Vi ønsker at såvel borgerne som de ansatte i langt højere grad inddrages i politikudformningen. Der ligger en stor faglig viden og kreativitet hos borgerne og de ansatte, som vi i langt højere grad ønsker at inddrage. Det bliver de fælles beslutninger bedre af.

Enhedslisten forsvarer velfærden – for dem, der har behov for hjælp

Enhedslisten er din vagthund i byrådet. Vi vil, som vi har gjort i hele den tid, vi har siddet i byrådet, bekæmpe nedskæringer på den kommunale velfærd. Når vi ikke har deltaget i et budgetforlig, er det fordi forliget har indeholdt nedskæringer på et eller flere velfærdsområder. Senest i budgettet for 2024.

Vi har lavet alternative budgetforslag, som har været fuldt ud finansieret, så enhver kan se, at Enhedslisten både kan være økonomisk ansvarlige samtidig med, at vi forsvarer velfærdsordningerne.

Vi har bragt forslag om nedskæringer i byrådssalen. Dermed får offentligheden lejlighed til at se og høre, hvordan byrådets partier – nogle gange uden at ryste på hånden – har vedtaget besparelser, som har ramt borgere, der har brug for fællesskabets hjælp i hverdagen. Det vil vi fortsat gøre, den slags beslutninger må ikke træffes på et lukket udvalgsmøde.

Enhedslisten har været garant for, at aftaler skal overholdes. Når vi aftaler løft på velfærden, skal det også gennemføres. Senest var vi været garanten for, at der kom flere penge ud lokalt på skoleområdet, selvom andre partier ikke ville leve op til det, vi alle havde aftalt med hinanden. Vi har også bidt os fast i bordkanten, hvad angår at leve op til loven om minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet, selvom det har knebet for andre partier at finde pengene.

Vi har bidraget til at offentligheden har fået øjnene op for de bevidstløse underbudgetteringer, der har fundet sted gennem flere år af de udvalg, der skal sikre velfærden. Vi er glad for at kunne konstatere, at underbudgetteringer er tæt på at være en saga blot efter den byrådsperiode, vi nu går ud af, og at vi nu fremfor at skulle kæmpe mod underbudgetteringer kan kæmpe for at få flere midler afsat til børn, til ældre, til handicappede og socialt udsatte.

Enhedslisten har klima, miljø og natur i centrum

Klimaforandringerne er vor tids vigtigste opgave at løse, og selvom Silkeborg bare er en lille bitte plet på verdenskortet, skal vi også bidrage til CO2 reduktionen. Der er lang vej endnu, hvad angår at nå vores klimamålsætninger og tage vores ansvar for klimaforandringerne, og på nogle områder, som opstillingen af vedvarende energi, skraber vi ligefrem bunden. Vi mangler samtidig meget for at være klimabevidste i alle vores beslutninger i både byråd og udvalg. Vi skal være klimabevidste i vores indkøb og i vores kommunale byggeri, og vi skal stille krav til andre bygherrer om også at være det.

Vi har også en naturkrise i verden, og mister arter og levesteder i et tempo som aldrig tidligere. Det gælder også i Silkeborg Kommune, hvor vi vil forsvare vores natur og gå imod enhver indskrænkning af naturområder, uanset om det gælder nye boligområder eller endnu flere badebroer i vores fælles natur. Vi vil samtidig bidrage med tiltag til udvidelse af den natur, som på mange måder er kommunens varemærke.

Endelig har vi et lidende vandmiljø på grund af alt for meget næring i åer, søer, fjorde og hav. Hovedkilden er et alt for omfattende og miljøbelastende landbrug, som skal udvikles til et landbrug, hvor der er balance med det omgivende miljø. Grøn Trepart er et skridt i den rigtige retning, men vi vil i Enhedslisten endnu længere i omstillingen til et mere økologisk landbrug, som også bidrager til, at vi spiser mindre kød og mere plantebaseret. Vi vil føde til mennesker frem for foder til dyr.

Vi ser ikke mere, større og bedre natur, mere klimahandling og bedre vandmiljø som hinandens modsætninger. Er der modsætninger, f.eks. ved opstilling af vedvarende energianlæg eller etablering af vådområder, hvor der i dag er god natur, er vi på naturens side – vi vil ikke klimahandling og miljøtiltag på naturens bekostning.

En ny retning for Silkeborg Kommune kræver et nyt flertal i byrådet

Enhedslisten er i valgforbund med S, SF og Deltagerlisten og peger på en borgmester fra det største parti i valgforbundet. Men det vil ikke føre til nogen stor ændring, hvis ikke en ny borgmester er indstillet på, at alt ikke vil kunne vedtages i enighed med de borgerlige partier.

Vi ønsker et godt og bredt samarbejde i byrådet med alle partier – også dem, der ikke vil samarbejde med os. Og dét med størst mulig deltagelse af borgerne.

Dét sagt ønsker vi os mest en ny politisk retning, som et flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF vil kunne skabe, hvis S og SF vil og tør. Den vilje og det mod savner vi stadig mere af – også efter en periode, hvor S har haft borgmesterposten.

Silkeborg skal være børnenes kommune

Alle børn har ret til et godt børneliv. Det mener vi i Enhedslisten, og derfor er vores mål at gøre Silkeborg til børnenes kommune.

Vi vil – stadig – have bedre normeringer i daginstitutionerne

Det er afgørende for børns udvikling, at der er nok voksne omkring dem. Nok voksne til at skabe tryghed og nærvær, til at guide i sociale relationer, til at puste på et forslået knæ eller hjælpe med at finde skiftetøjet og til at lytte til både store og små tanker. Kort sagt, det kræver nok voksne at skabe rammerne for et godt børneliv.

Den statslige aftale om minimumsnormeringer stiller som krav, at der skal være 1 voksen til 3 børn i vuggestuerne og 1 voksen til 6 børn i børnehaverne. Det bakker vi op om som et udgangspunkt.

Minimumsnormeringerne regnes nu ud som et kommunalt gennemsnit og siger derfor intet om hvor mange voksne de enkelte børn i de enkelte huse møder i hverdagen. Der er altså stor forskel på den måde, man i dag udregner normeringerne på, og den normering, børnene ude på stuerne oplever. Papirs-normeringerne, som i dag bruges, er udregnet som et gennemsnit for hele kommunen, samtidig med at ledere, administrativt/praktisk personale, ferie, sygemeldte medarbejdere, personale på kursus mv. er inkluderet.

Vi skal væk fra papirs-normeringerne og over til at opgøre normeringerne på husniveau. For at alle børn oplever minimum af voksne omkring sig, skal vi opgøre på husniveau og ikke mindst handle, hvis ikke alle huse opnår minimumsnormeringen.

I Enhedslisten vil vi reelle normeringer i børnehøjde

De reelle normeringer skal opgøres som den tid, pædagogisk personale faktisk er sammen med børnene på den enkelte institution. Dermed kan vi sikre, at alle børn oplever et minimum af voksne omkring sig.

Minimumsnormeringer for alle børn er ikke et endemål for os. Vi skal i Silkeborg være bedre end det. Vi mener ikke, at blot det, at overholde de centralt vedtagne minimumsnormeringer er godt nok for, at vores børn i daginstitutionerne kan udvikle sig optimalt. Der skal mere til. Sammen med forældre og pædagogisk personale i daginstitutionerne vil vi i Enhedslisten arbejde for, at normeringerne skal skyde i vejret i børnenes kommune.

Det er der plads til, hvis vi sammenligner os med resten af landet. Vores udgiftsniveau til dagtilbud er lavt både i forhold til sammenlignelige kommuner, regionen og hele landet.

For kommunernes budget i 2025 ser udgiften pr. barn således ud:

Silkeborg: 82.500 kr.

Region: 86.000 kr.

Sammenlignelige kommuner: 88.000 kr.

Landsgennemsnit: 91.000 kr.

I forhold til sammenlignelige kommuner er vi 5.500 kr. bagud pr. barn, og i forhold til landsgennemsnittet er det hele 9.000 kr. pr barn. Vi skal på den baggrund budgettere med flere penge til børnene i daginstitutionerne. Med næsten 4.000 børn i vores daginstitutioner vil et løft på niveau med sammenlignelige kommuner kræve næsten 22 mio. kr. og et løft til landsgennemsnittet mere end 35 mio. kr. Om året.

Sammen med forældre og pædagogisk personale i daginstitutionerne vil vi i Enhedslisten arbejde for, at normeringerne skal skyde i vejret i børnenes kommune.

Vi vil kvalitet frem for kvantitet i daginstitutionerne

Et godt børneliv handler ikke kun om antallet af voksne, men også af de rammer, børnene befinder sig i. Vi har desværre eksempler på alt for store ”super-institutioner” i Silkeborg Kommune, og det hjælper i den forbindelse ikke på det, at der skyder midlertidige pavilloner op ved siden af. Nye institutioner i Silkeborg Kommune bør maksimalt have 100 børn. Det giver grobund for det bedste miljø for børnene og det bedste arbejdsmiljø for personalet, viser forskningen.

Mere kvalitet handler ikke bare om størrelsen på institutionerne. Det gælder også den højeste mulige faglighed hos personalet. Vi ved, at det er vanskeligt at rekruttere pædagogisk uddannet arbejdskraft i de her år med bedre normeringer og store årgange på vej mod pension. Vi skal bruge resurser på at videreuddanne vores personale i daginstitutionerne og at lave pædagogisk institutionsudvikling. I Silkeborg Kommune må vi gøre arbejdet mest muligt attraktivt med gode udviklingsmuligheder og arbejdsvilkår.

Vi vil også kvalitet i udearealerne i institutionerne. Nogle legepladser lever til fulde op til muligheder for allehånde aktiviteter, mens det kniber lidt for andre. Når legepladsen bliver for trang, skal vi også skabe bedre muligheder for ture ud i det skønne grønne i kommunen. Bedre busmuligheder og flere steder med basale faciliteter i naturen, hvor der er plads til små og store grupper børn.

Uden mad og drikke dur helten ikke, og det gælder også de mindste. Enhedslisten vil gode kostordninger i alle institutioner og i dagplejen, så alle børn får god og nærende kost. Så økologisk som muligt, og med vegetarisk og vegansk som et muligt valg overalt. Når først kostordningerne er dagligdagen, ser vi det gerne fulgt op også i skoletiden, når børnene bliver store.

Vi vil i Enhedslisten vælge kvaliteten til for de små i børnenes kommune. 

Vi vil et markant løft af ressourcerne til folkeskolen

Det er afgørende for børns faglige og sociale udvikling, at der er nok voksne omkring dem.

Det er evident, at to voksne i klassen styrker både den sociale og faglige udvikling hos den enkelte elev. Samtidig vil det styrke klassefællesskabet og udfordrede elevers mulighed for at være en del af det normale fællesskab.

Derfor skal vi have et markant løft af ressourcerne til folkeskolen.

En måde at se resurserne til folkeskolen på, er ved at se på kommunernes udgift pr. elev.

Sammenlignes med nabokommunen Viborg og landsgennemsnittet ser det således ud:

Silkeborg: 72.713 kr.

Viborg: 75.617 kr.

Landsgennemsnit: 79.000 kr.

I forhold til Viborg er vi 2.904 kr. bagud pr. elev og i forhold til landsgennemsnittet 6.287 kr.

Vi skal budgettere med flere resurser til børnene i skolerne. Med lidt mere end 9.500 elever i vores folkeskole vil et løft til Viborg-niveau kræve 28 mio. kr. om året, mens et løft til landsgennemsnittet kræver lidt mere end 60 mio. kr. mere om året. Hæver vi tildelingen til landsgennemsnittet, vil det svare til en voksen mere pr. 100 elever.

Flere børn skal gå i skole i deres lokalområde fordi det er godt for børnene. Det kræver investeringer her og nu i både dagtilbud og folkeskole. Altså skal de nødvendige resurser være til stede lokalt, ellers duer det ikke. Er der gode ressourcer til stede, er det til gengæld noget, der giver flere børn mulighed for at mestre deres liv og få et godt voksenliv.

Vi skal have fokus på den højest mulige faglighed hos personalet. Vi skal bruge ressourcer på at videreuddanne vores personale i skolerne og at lave pædagogisk skoleudvikling. I Silkeborg Kommune må vi gøre arbejdet mest muligt attraktivt med gode udviklingsmuligheder og arbejdsvilkår for de fagligt stærke ansatte.

Endelig er det ikke nok, at der er nok voksne sammen med eleverne i folkeskolen. Der skal også være gode og tilstrækkelige lokaler. Med den nye aftale om folkeskolen med krav om mere praksisnær undervisning, fordrer det faglokaler, der kan modsvare kravene. Derfor skal der være særligt fokus på skolernes faglokaler.

Vi vil give fritidspædagogikken et comeback

Med aftalen om folkeskolen bliver skoledagen kortere og det ser vi som et fremskridt. Med en kortere skoledag vil børnene i indskolingen tilbringe mere tid i SFO.

Fritidspædagogikken er bagud på point, og vi i Enhedslisten vil give den et comeback. Et sådant comeback vil give pædagogerne et tiltrængt løft til at tage det faglige medansvar for børnenes trivsel og læring, som vi som samfund har akut brug for, at pædagogerne tager. Til særlig gavn og glæde for de børn, der har mest behov for støtte. 

Vi vil sætte trivsel i fokus

Trivsel er en forudsætning for udvikling, læring og præstation. Alle børn vil gerne udvikle sig, lære mere og præstere bedre, men alle har ikke de samme muligheder for at være med i fællesskaber i børnenes kommune. Uanset om man så er født med et handicap eller ens familie har lidt mere end normalt at bokse med i livet.

Vi ser flere tegn på, at vores samfund skaber mere frem for mindre lighed mellem børn. Det gælder fysisk sundhed, det gælder faglige resultater, det gælder velbefindende. Vi ser som konsekvens flere og flere børn med angst og skolevægring – det skal vi tage hånd om

Vi vil i Enhedslisten gøre en ekstra indsats for, at alle børn har det godt. Ikke alle børn har det lige nemt, skal vi huske på. Der er mange måder at sætte ind med den ekstra indsats:

  • Projekt ”Trivsel på tværs” er en af vejene at gå, med tidligst mulig indsats, med familierne i centrum, over for de børn, der har mest behov for støtte.
  • Det gode arbejde tæt på børnene i PPR- og AKT-indsatserne skal styrkes og udvikles.
  • Vi skal arbejde endnu mere med samarbejdet mellem skolernes almentilbud og specialtilbud, og der er lige meget brug for begge ben også i fremtiden, selvom vi for tiden i Silkeborg Kommune arbejder koncentreret med at rumme flere børn i almentilbuddet.

Mange indsatser er mulige, som kan skabe bedre trivsel for alle børn. Mest af alt skal vi dog alle bidrage til at blive bedre til at skabe en mere rummelig skole, hvor vi er mere inkluderende i vores fællesskaber.

Uddannelse til alle unge

Selv om det er målet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er der stadig langt til målet om, at næsten alle skal have en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Det er svært at få de sidste med, og mange politikere siger, de vil gøre noget ved det, men der er meget lidt handling bag.

I Silkeborg Kommune er Den Forberedende Grunduddannelsen et vigtigt redskab. Det samme er gode samarbejder mellem Silkeborg Ungdomsskole, ungdomsuddannelserne og Silkeborg Kommune. Vi skal fortsat arbejde hårdt for, at alle unge, der vil, også får mulighed for at komme i gang med ungdomsuddannelse og hjælp, hvis de har problemer med af en eller anden årsag med at kunne fastholdes i uddannelsen.

Der er stadig udfordringer med manglende praktikpladser til de unge på mange uddannelser, og der er stadig unge, der må opgive at fuldføre en uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. Silkeborg Kommune skal forøge antallet af praktikpladser i kommunen, gerne i kombinationsforløb med private virksomheder.

Silkeborg Kommune skal også stille øgede og fastholde eksisterende krav til leverandører i forbindelse med udbud af opgaver for kommunen om at påtage sig et ansvar for uddannelse af de unge. Opfyldelse af uddannelsesklausuler skal vægte, når der træffes beslutning om valg af leverandør.

Den grønneste kommune med klimahandling, mere natur, bedre miljø

– og borgerne med

Silkeborg Kommune har alle forudsætninger for at være landets grønneste kommune, og vi burde have en stærk ambition om at være det. Vi vil i Enhedslisten sætte barren højt for klimaet, naturen og miljøet, og det skal ske med deltagelse af kommunens borgere i alle sammenhænge.

Vi skal tænke globalt og handle lokalt på klimaet nu

De unge har sagt det længe. Vi er på en fejl kurs på klimaområdet, hvor klimaforandringerne vil føre til en varmere og mere usikker verden, hvis vi ikke lægger kursen om. Og de er her allerede – klimaforandringerne – med mere ekstremt vejr hjemme og ude i verden.

Klimaforandringerne kræver global, national og lokal handling.

I Silkeborg Kommune har vi talt og talt de seneste mange år. Om mål, årstal og økonomi. Konkret handling, der gør en forskel, har der været mindre af. Selvom vi bevæger os i den rigtige retning, skal vi have tempoet i vejret.

Vi ser i Enhedslisten særligt behov for klimaindsats indenfor el, varme og transport:

  • Vi skal skubbe på den fossilfrie el ved at omlægge til vind, sol og andre grønne energikilder. Mere vedvarende energi skal opstilles i Silkeborg Kommune. Selvom det er upopulært, skal vi også tage et ansvar for omstillingen til et samfund baseret på el.
  • Fjernvarmen, baseret mere og mere på sol, varmepumper og gerne også geotermi, skal udvides til nye og eksisterende boligområder og byområder, som endnu ikke er på det fælles fjernvarmenet. Oliefyr, gasfyr og biomassefyr skal udfases med offentlig støtte snarest muligt. For os handler mere fjernvarme ikke i første omgang om uafhængighed af russisk gas, men om klimahandling.
  • Køretøjer, både de private, kommunens og dem i den kollektive trafik, skal på el, og vi skal gå forrest som Silkeborg Kommune, til inspiration for borgere og virksomheder. Vi er særligt langt efter andre på den kollektive trafik, hvor mange andre for længst er gået på busser på el.

Vi skylder fremtiden at handle nu på klimaområdet. Ikke lige om lidt eller når teknologien er lidt bedre. Nu.

Vores natur skal have mere plads

Natur og biodiversitet har trange kår herhjemme, og vi har en verdensomspændende krise med fald i levesteder og arter.

Vi har i Silkeborg Kommune en særlig forpligtelse til at passe på og udvide den varierede og omfangsrige natur, vi har her i Jyllands grønne og blå hjerte. Naturen skal have mere plads.

Vi vil genetablering af den natur, som er lagt under plov i et alt for intensivt dyrket landbrug. Landbruget skal fylde mindre, og vi vil have naturen tilbage, f.eks. i ådalene ved tilløbene til Gudenåen og i Gudenåens hovedløb, når vi skal virkeliggøre den grønne trepart.

Vi har mange skove i Silkeborg Kommune, men mange af dem er kedelige produktionsskove med lange, lige stammer og en sparsom biodiversitet. Vi hilser det velkomment, at statsskovene er på vej til urørt skov, med ser gerne mere ny skovrejsning med endnu mere varieret skov i fremtiden. Også her kan Grøn Trepart være en trædesten til fremtiden.

Naturen skal også have plads tæt på os. De senere år er god, lokal natur blevet erstattet eller er på vej til at blive erstattet af nybyggeri f.eks. i Sejs-Svejbæk, Lysbro og Hvinningdal. Små og store naturperler forvandles med byrådsflertallets stemmer til asfalt, beton og mursten.

Respekten for den lokale natur er på et lavt niveau. Vi har set flere eksempler på decideret naturhærværk i Silkeborg by, langs Remstrup Å og ved Silkeborg Langsø. Vi har oplevet, at byrådsflertallet har siddet forvaltningens faglige anbefalinger overhørig og har udfordret klagenævnspraksis herhjemme, så borgere kan få endnu en badebro til gene for vores skønne natur med åer og søer.

Vi vil i Enhedslisten skabe mere plads til naturen:

  • Vi vil mere natur i Gudenådalen. Danmarks længste vandløb skal være mere naturlig, hvilket også ville give mere plads til vandet ved oversvømmelser. Vi skal tage ved lære af historien om Gudenåen som en bred ådal med stor variation.
  • Vi vil naturnationalparker med urørt skov til erstatning for nåletræsplantagerne mod vest i Silkeborg Kommune. Kompedal skal blive den første, Gludsted den næste.
  • Vi vil rejse skove og genetablere moser og andre vådområder på lavbundsarealer, så vi både skaber ny natur og bruger naturens evner til at holde på CO2.
  • De rekreative åndehuller tæt på byer og boligområder skal bevares og give plads til naturens vildskab frem for at blive fjernet til fordel for jagten på den næste nye bolig, den gode udsigt eller en badebro som naboens.

Vi skal trække os tilbage fra naturen nu og give plads. Vi er ikke den eneste art i verden.

Et vandmiljø i balance

Årets ord i 2024 var ”fedtemøg”. Ordet fedtemøg henviser til den omsiggribende algeopblomstring, vi oplever år for år i søer, fjorde og hav. Fedtemøg er et billede på de udfordringer, et alt for intensivt drevet landbrug skaber for vores vandmiljø. Samtidig er kåringen af som årets ord et billede på den stigende bevidsthed hos borgerne på betydningen af et vandmiljø i balance. Vi lukker samtidig ikke øjnene for, at vores spildevand også bidrager til et vandmiljø i ubalance, så også her skal vi sætte ind.

Med Grøn Trepart har vi som samfund fået en historisk mulighed for at skabe et forbedret vandmiljø. Og ikke nok med det – den grønne trepart kan også levere klimahandling og mere, større og bedre natur.

Dén mulighed skal vi gribe i Silkeborg Kommune. Vi skal bruge naturens evne til at binde CO2 i nye vådområder og flere skove. Vi skal stoppe den alt for omfattende tilførsel af næring fra landbruget og give arealerne tilbage til naturen, så vi sammen skaber flere levesteder for de arter, som også lokalt har brug for mere plads.

Rent drikkevand også i fremtiden

Uanset hvilket syn man har på landbrugsdrift, kommer vi ikke uden om, at økologisk jordbrug er det mest skånsomme overfor miljø og natur. De mange fund af gift-rester i drikkevandsboringer kommer ikke ud af ingenting, men særligt fra et konventionelt landbrugs generationer af udpining af jorden med flittig brug af marksprøjten.

Enhedslisten vil gerne have at vi omlægger al landbrugsdrift til økologisk eller biodynamisk drift, og vi ser gerne, at Silkeborg Kommune sætter sig i spidsen for en sådan omlægning sammen med de af landbrugets organisationer, som vil i den retning.

De kommunale arealer er blevet giftfrie, men vi ser gerne, at nye lokalplanområder også kan klausuleres som giftfrie områder. Silkeborg Kommune skal derfor arbejde aktivt for at gøre det muligt at forbyde brug af sprøjtegifte i såvel nye lokalplaner som eksisterende boligområder.

Rent drikkevand er ikke bare noget, vi skal have i nutiden, det skal vi også byde fremtiden.

Den grønne hovedstad skal være grøn af gavn og ikke kun af navn

Silkeborg by og kommune er udelivets hovedstad, siger vi vidt og bredt. Samtidig er det så som så med at skabe mere grønt i byen. Vi skal have mere grønt i byerne end staffage i gågaderne i Silkeborg by, og cyklister samt fodgængere skal have overhånden. Bilerne skal ud af bymidten i Bilernes by; det må gerne være mere besværligt at være bilist i Silkeborg.

Vi vil i Enhedslisten gerne en grøn søfront. Men det skal ikke være en grøn søfront finansieret af høje punkthuse og endnu mere beton og asfalt. Vi kan sagtens se den store mulighed for en grøn bypark ved Søvej, når Christian den 8.´s Vej holder flyttedag, men det kan gøres meget billigere end Søfronten i den ekstreme udgave. Meget kan gøres ved at fredeliggøre området for biler og indrette det efter cyklister, gående og busser på el, og det helt uden at flytte Søvej andet end få meter.

Vi vil i Enhedslisten indrette Silkeborg Kommune mere efter cyklister, gående og el-busser:

  • Alle gader indenfor Grønnegade, Vestergade, Søgade/Søvej, Christian 8´s Vej og Drewsensvej i Silkeborg by skal være cykelgader. Færdsel på kørebanen på cyklisters præmisser, hastigheden ned på 30 km/t, kun adgang for varekørsel, beboerkørsel og til parkeringspladser – busser kan køre udenom.
  • Farten for motorkøretøjer skal ned på mange veje i kommunen, i by og på land. Vi skal lytte mere til de lokale borgeres ønske om hastighedsnedsættelser – de er hverdagens eksperter.
  • Vi skal trafiksikre institutionsveje, skoleveje og lokalveje mere. Trængslen er stor, særligt i morgentimerne, og vi er i en ond cirkel, hvor børn, unge og voksne kører mere og mere i bil, og mindre og mindre på cykel, i en for tæt lokal trafik.
  • Busserne i by og på land skal på el – det kan kun gå for langsomt. Vi gør grin med de unges klimabevidsthed, når vi beder dem tage en fossil-bus frem for en el-bil til uddannelsesinstitutionerne.

Vi skal tænke trafikken helt anderledes i fremtidens Silkeborg Kommune. Trafikken skal være grøn og fælles i fremtiden. Vi skal have fokus på det klimavenlige, det støjsvage og det fælles. Vi kender allerede løsningerne: f.eks. bedre offentlig trafik, park and ride, busbaner, delebiler og samkørselsordninger. Senest er el-cyklerne kommet til som et kærkomment alternativ til biltransport.

Transport med egen rugbrødsmotor og den offentlige transport skal være tilgængelig og tilstrækkelig for alle borgere, uanset alder eller bopæl. Billetpriserne på offentlig transport skal nedsættes og gerne helt afskaffes, som man har gjort det i andre kommuner.

Vi er ikke ens, det skal vores boliger heller ikke være

Mange bliver i dårligt humør, hvis de kører en tur på Højmarkslinjen. Vi forstår det godt, for turen giver indtryk af, at mennesker er ens, og derfor bor i ens boliger. Men mennesker er ikke ens, og vores boliger skal også være forskellige.

Vi ser ind i en fremtid med flere borgere, og dermed flere boliger, i Silkeborg Kommune. Vi må godt stille krav til de boliger i Silkeborg Kommune, vi er ikke et bygherre-tag-selv-bord. Der skal stilles krav hele vejen rundt i byggeriet; om variation, om materialer, om samspil med naturen, om klima og bæredygtighed og om ejerform.

Samtidig skal vi tage bedre vare på de boliger, vi allerede har, både i by og på land. Fordi en bolig er gammel, er den ikke skrammel. Bevaringsværdige bygninger og bykvarterer skal vi passe bedre på ved at renovere frem for at rive ned; det er både billigere og bedre for klimaet og lokalsamfundet. Den udvikling, vi ser flere steder, f.eks. i Alderslyst, skal vi have stoppet i god dialog med borgerne i lokalområderne.

Vi vil i Enhedslisten have mere variation i boligmassen:

  • Kvoten for almene boliger med plads til alle skal sættes op, så balancen mellem private lejeboliger og almene boliger bliver genetableret i nye og eksisterende boligområder
  • Vi skal stille krav til de private bygherrer om boliger bygget til mennesker frem for boliger bygget til kapitalfonde
  • Vi skal have et nyt kommuneatlas over bevaringsværdigt byggeri og handle med større ansvar for kulturarven i fremtiden
  • Vi skal gå forrest som bygherre i Silkeborg Kommune med bæredygtigt byggeri bygget efter grønne standarder med mindre energiforbrug, cirkulær økonom og mere træ som byggemateriale
  • Parkering skal under jorden i langt højere grad. Der skal etableres parkeringskældre, hvor det er teknisk muligt, også selv om det det fordyrer et nybyggeri.

Der skal styr på byggeriet, så vi bygger bæredygtigt, til forskellige mennesker og i samklang med de lokale omgivelser.

Vi vil udvikling i hele kommunen, alle lokalsamfund skal med på vognen

Silkeborg Kommune er ikke i balance. Det går stærkt i byerne, det går for sløvt på landet. Det må vi gøre noget ved, vi skal have alle lokalsamfund med på vognen i Silkeborg Kommune.

De senere år er vi kommet langt bedre med i udbygningen af daginstitutioner og skoler, så der er kommet mere balance mellem kapacitet og nye boliger, særligt i den centrale del af kommunen. Vi har oplevet en lavere vækst, ja, men vi vil i Enhedslisten hellere en udvikling i kommunen, hvor der er plads lokalt til børnene frem for, at en børnefamilie skal køre langt med poderne før og efter arbejde.

Samtidig skal vi have de nye borgeres interesse skubbet i retning af de mange stærke, mindre byer og lokalsamfund i hele kommunen. Silkeborg Kommune har så meget mere at byde på end støj fra motorvejen, og landområdernes fællesskaber, adgang til naturen og gode sammenhæng mellem boligers pris og kvalitet skal i centrum.

Det går langsommere med at skabe udviklingen på landet end i byerne, og kommunen skal spille en mere aktiv rolle, når fokus er på balance mellem by og land. Vi ofrer gerne lidt vækst i befolkningstallet for at skabe udvikling med gode rammer for alle på tværs af kommunen. Vi skal samtidig huske på, at vi stadig, trods dommedags-profetier fra andre af byrådets partier, i Silkeborg Kommune byder velkommen til mange nye borgere år for år. Væksten har vi, men det er ikke det samme som god og balanceret udvikling.

Vi i Enhedslisten til skabe en kommune i balance:

  • De nye byområder skal have nye daginstitutioner, udvidet skolerne og udbygget den trafikale infrastruktur
  • Medarbejderressourcer til planlægning skal i højere grad bruges udenfor Silkeborg by til at opdatere og skabe lokalplaner, og fremme bygherrers interesse i at investere bredt i kommunen
  • Kommunens bosætningsarbejde skal samtænkes endnu mere med lokalråds og borgerforeningers eksisterende frivillige arbejde med at tiltrække nye borgere

Vi vil udvikling i hele kommunen, og det kræver en Silkeborg Kommune i offensiven.

Vi vil fællesskab først – borgerne skal meget mere med

De senere år har vi i Silkeborg Kommune set borgergrupper, lokalråd og naboer engagere sig aktivt og yderst sagligt i lokalområdernes udvikling og i kommunens planlægning.

Det er forstemmende, som byrådsflertallet de senere år har svaret på det engagement ved at køre lokalsamfund, aktive borgere og naboer over med projekter med nyt byggeri. Uanset om det har været ved Bragesvej, Impala, Boxit, i Alderslyst eller andre steder.

Vi tror i Enhedslisten på, at udvikling kan skabes med og ikke mod borgerne. Vi tror også på, at udviklerne vil og kan lytte bedre efter, hvis vi som politikerne bringer udviklere og borgere ind i samme rum og skaber noget sammen frem for i konflikt.

Det gode lokale demokrati skal vi have mere af. En forudsætning for en socialt bæredygtig og grøn Silkeborg Kommune i fremtiden er borgernes stærke deltagelse. Vi i Enhedslisten vil altid bakke op, når menigkvinde og menigmand tager bladet fra munden.

Vi vil have sundhed, social ansvarlighed og de ældre i centrum

Enhedslisten har de i vores tid i byrådet været eneste parti, som konsekvent har kæmpet og stemt imod besparelser på kommunens syge, ældre og socialt udsatte. De øvrige partier har stemt besparelser igennem, senest i forbindelse med budgetaftalen for 2024. Nogle gange har de endda stemt besparelser igennem, selvom vi har aftalt forbedringer, som vi så på området for vanskeligt stillede børn og familier i december 2022.

De andre partier har ikke stemt for besparelser med glæde, det ved vi, men de har ikke desto mindre gjort det. Borgerne i Silkeborg Kommune, som har mest behov, kan også i den kommende periode forvente af os i Enhedslisten, at vi står vagt om velfærden til de borgere, der har mest hjælp behov. Vi siger nej til besparelser på velfærden.

Sundhed og forebyggelse skal være lige for alle

Kommunen bør gennem de kommunale sundhedstilbud arbejde for, at adgangen til sundhed bliver lige for alle. Det danske samfund har via lovgivningen opbygget et omfattende sundhedsvæsen til varetagelse af de sundhedsmæssige udfordringer, som mennesker møder gennem livet. Den enkelte borgers sundhedstilstand er afhængig af mange forskellige forhold herunder også de sociale forhold. Vi har endnu til gode at få gennemført tiltag, der retter op på tidligere regeringers ulighedsskabende politik.

Uanset om den konkrete sundhedsmæssige problemstilling skal varetages i kommunalt regi, på et regionalt hospital eller hos egen læge, så har kommuner og regioner et fælles ansvar i forhold til borgernes sundhedstilstand. Parterne har ansvar for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen borgere på grund af manglende ressourcer eller manglende samarbejde falder ned imellem to stole, men derimod altid får tilbudt den nødvendige forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering, uanset hvilken instans, der skal varetage opgaven.  Der skal ikke forfaldes til kassetænkning, men derimod samarbejdes for at skabe relevante løsninger for borgerne.

Enhedslisten vil have fokus på, at der afsættes ressourcer i de årlige økonomiaftaler mellem staten på den ene side og regioner og kommuner på den anden til at udvikle og arbejde i ”det nære sundhedsvæsen” således, at det er muligt at levere kvalitative tilbud til borgerne. I disse år styres udviklingen af hospitalsvæsenet af et ønske om mere effektiv behandling, hvor tanken er at indlæggelsestiden fortsat skal reduceres gennem mere specialiseret behandling. Den korte indlæggelsestid nødvendiggør, at kommunerne bidrager til at udvikle “det nære sundhedsvæsen”, så de bliver i stand til at varetage både egentlig behandling, samt færdigbehandling af borgere, der bliver tidligt udskrevet. Sammenhængende patientforløb, samt rehabiliterende indsatser med fokus på borgernes ressourcer er i fokus, for at fremme selvhjulpenhed og understøtte livskvalitet hos den enkelte. Vi vil ikke forsøge at bremse udviklingen, men vi vil arbejde for, at der tilføres de økonomiske ressourcer til sundheds- og omsorgsområdet, så medarbejderne ikke kommer til at betale prisen, når flere og mere specialiserede opgaver skal løses.

Vi er lokalt i Enhedslisten ikke overbeviste om, at de nye sundhedsråd kommer til at gøre den helt store forskel. Vi er samtidig imod, og har modsat andre partier også stemt imod, de salamimetoder, som bid for bid har svækket det lokale sygehus i Silkeborg. Silkeborg, både som by og kommune, har en størrelse, som nødvendiggør flere sundhedstilbud lokalt.

Udsigterne til personalemangel skal vi have gjort mere ved

Vi ser i Silkeborg Kommune vi ind i udfordringer med at rekruttere uddannet personale til at løse opgaverne indenfor sundheds- og omsorgsområdet. Vi har gennem flere år i udvalg og byråd presset på for, at kommunen skal forsøge at tiltrække flere til social- og sundhedsuddannelserne ved at tilbyde løn under hele uddannelsen, ved at tilbyde mere attraktive ansættelsesvilkår, ved at lægge mere ud til medarbejderes egen organisering lokalt og ved at kommunikere de gode historier fra arbejdet på områderne.

Mange af medarbejderne indenfor området er deltidsansatte. Nogle fordi de ikke ønsker at arbejde fuld tid, andre fordi de ikke tilbydes en fuldtidsstilling. Vi vil gøre det attraktivt at arbejde fuld tid, og alle der ytrer ønske om en fuldtidsstilling skal have det.

Vi er via et godt samarbejde på tværs i Ældreudvalget kommet et stykke vej i retning af bedre forhold for medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet, og vi ser frem til erfaringerne med de faste og selvstyrende teams på ældreområdet.

En ældreomsorg med værdighed og ressourcer

Der skal være tid til at inddrage den ældre i løsningen af opgaverne – værdighed og ressourcer skal bevares og vedligeholdes. Et besøg i hjemmet må aldrig blive en fortravlet affære. Hvad enten det drejer sig om praktisk hjælp eller hjælp til personlig pleje, skal der være tid til at have øje for borgerens aktuelle behov, og der skal være reel mulighed for at udvise fleksibilitet. Det duer ikke, at hjemmebesøgene er så tidsmæssigt pressede, at der ikke er mulighed for at tage hensyn til de ældres ønsker og behov i særlige situationer.

I forbindelse med sidste konstituering var det en del af aftalen, at vi skulle arbejde med en værdighedskontrakt mellem kommune og borgere i Silkeborg Kommune. Vi anerkender, at vi er på vej i den rigtige retning på ældreområdet, men oplever samtidig, at vi fra byrådets side stadig skylder en del på vores side af kontrakten.

Der har de senere år været fokus på, hvordan der i kommunalt regi kan arbejdes på at forebygge og hindre, at ældre medborgere er ufrivilligt ensomme, og det er et felt, der hele tiden kræver bevågenhed. Vi har flere gange foreslået, at flere af plejehjemmene skal kunne tilbyde borgere i lokalområdet, at de kan komme og få et dagligt måltid varm mad; desværre har der være forskellige forhold, der har forhindret dette, men det er stadig værd at arbejde på at få til at lykkes.

Flere ældreboliger og plejecentre – lokalt og med sociale netværk

Ældrebolig eller plejecenter – behovene er forskellige for dem, der ikke kan klare sig i eget hjem. Vi skal sørge for, at alle behov kan dækkes – og så vidt muligt i lokalområderne, hvor borgeren kan beholde sit sociale netværk, og det er præcis her, at de udviklede politikker for plejecentre og hjemmepleje skal udvikles, justeres og implementeres.

Vi ser ind i en mangel på pladser på plejecentrene som følge at det stigende antal ældre. Derfor vil vi arbejde for, at nødvendige plejehjemsbyggerier planlægges og bygges, uanset om det er i byen eller på landet. Der har været mange krumspring fra borgerlig side, når det kommer til byggeri til de ældre, det må stoppe.

Vi mener, at vi skal bibeholde alle vores plejecentre i kommunalt regi, at der geografisk skal være dækning i alle dele af kommunen, og at et plejehjem kun skal lukkes, hvis ingen ønsker at bo på det. Vi har noteret os, at andre partier taler om større enheder på ældreområdet, og dermed lukning af mindre enheder lokalt, og det tager vi klar afstand fra.

Det er dog ikke alle borgere, der kan tilbydes kvalificeret pleje og omsorg på det nærliggende plejehjem, og derfor er der behov for specialisering indenfor visse områder. Skærmede enheder til borgere med svær demens; plejehjem målrettet de borgere, der gennem et langt liv med et stort alkoholforbrug ikke længere kan klare sig selv – hverken med eller uden et fortsat alkoholindtag, og ældre borgere med en psykiatrisk diagnose. Specialiseringen indebærer, at borgerne kan få et godt og værdigt liv på et plejehjem, hvor personalet har den rette specialuddannelse.

Handicap og psykiatri – det er tid til genopretning af velfærden

Desværre er der en stigning i antallet af borgere med et handicap, samt borgere med forskellige behandlingskrævende psykiatriske diagnoser, og stigningen er ikke kun sket i Silkeborg Kommune, men over hele landet. Desværre har tendensen over de seneste mange år været et fald i de økonomiske ressourcer til området, så serviceniveauet har været faldende.

Det har Enhedslisten i Silkeborg forsøgt at få rettet op på, og i den seneste byrådsperiode er det lykkedes at få sat et stop for de omfattende besparelser fra tidligere perioder. Samtidig er vi kommet et stykke af vejen i forhold til at lave realistiske budgetter, det er muligt at overholde.

Dermed er velfærden på handicap- og psykiatriområdet dog ikke, som den har været tidligere – det er tid til genopretning af velfærden frem for alene at stoppe blødningerne. Det kræver et stærkt Enhedslisten lokalt i Silkeborg Kommune, at det bliver virkelighed, det er ikke tilstrækkeligt med reformer, skåltaler og gode intentioner.

Ligeværdighed til psykisk/fysisk udviklingshæmmede og udsatte medborgere

Udviklingshæmmede personer er ligeværdige medborgere, men ofte er der ikke tale om jævnbyrdige relationer, og derfor er det særligt vigtigt at sikre deres rettigheder og kompensere for deres handicap, så de bliver inkluderede i samfundet og får mulighed for at leve et liv på lige fod med andre medborgere.

Vi mener, at det er vigtigt at fastholde, at også udviklingshæmmede har ret til eget hjem, ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, og dermed ikke skal tvinges til at flytte grundet økonomiske betragtninger fra stat, region og kommune.

Der er de seneste år blevet flere lokale botilbud til borgere med handicaps. En del af borgerne kom fra andre botilbud i kommunen, som var dømt til lukning grundet utidssvarende forhold, mens andre giver plads til, at flere kan få ønsket opfyldt om en lokal plads i et botilbud. Vi vil i Enhedslisten fortsat arbejde for flere lokale botilbud i kommunens område, og at botilbuddet bliver en integreret del af området med de bedst tænkelige muligheder for samspil mellem alle borgere i området, og fokus på at botilbuddet kan tilføre området værdi.

Det er dog ikke alle, der har behov for et tilbud om en permanent eller midlertidig bolig i henhold til serviceloven. Mange vil med den rette hjælp f.eks. i form af bostøtte kunne klare sig selv i hverdagen. Desværre har der i mange tilfælde været nedskæringer på dette område. Det er både dumt og kortsigtet.

Ikke alle klarer sig godt i konkurrencesamfundet. Nogle vokser op under dårlige sociale forhold og præges af dette livet igennem. Nogle ender i misbrug og eller hjemløshed.

Vi byder ikke de udsatte borgere i Silkeborg Kommune ordentlige forhold, og beslutninger også de senere år har peget bagud frem for fremad. Blandt andet har vi alt for få billige boliger til rådighed i kommunens område. Også her vil Enhedslisten presse mere på.

Stærke frivillige er velkomne og skal lave det, de er gode til

Mange borgere involverer sig i frivilligt arbejde, det være sig både inden for sport, idræt, kultur og inden for socialt arbejde enten gennem frivilligcentret eller ved medlemskab af en de mange sociale foreninger.

Enhedslisten hilser det medmenneskelige engagement velkomment og nærer stor respekt for de mennesker, der yder en indsats for andre. Det har stor positiv betydning for lokalsamfundet, og vi ser det frivillige arbejde som et rigtig godt supplement til det, som velfærdssamfundet skal tilbyde, men det kan aldrig blive en erstatning.

Det er rigtigt vigtigt at være meget skarp på disse områder, så de frivillige laver præcis det, de er gode til, ligesom de ansatte udfører det professionelle omsorgsarbejde, som de er uddannet til. I den forbindelse vil Enhedslisten være meget opmærksom på, at kommunen overholder aftalerne med de faglige organisationer i samarbejdet med de stærke sociale foreninger.

Kultur er fællesskab – mere af det

Kultur er ikke teater

og sange og danse og spil

Kultur er hele den samlede sum

af det, vi erfarer os til

(Carl Scharnberg)

Silkeborg Kommunes kulturpolitik skal grundlæggende tage udgangspunkt i, at kultur har almen dannelse som et vigtigt perspektiv, og at kultur betragter borgerne som deltagere og ikke som tilskuere. Kultur og skabelse af kultur er et mål i sig selv og skal ikke bare tjene et nytteformål – for kultur skabes af mennesker, og kultur udfordrer menneskers videbegær, nysgerrighed og kreativitet, og også menneskers selvtillid.

Kulturpolitikken i Silkeborg Kommune skal styrke eksisterende teatre, musikgrupper, kor, dansere og kunstnergrupper, så der er tilstrækkeligt med øvesteder og egnede steder til opførelse og udstillinger.

Kulturpolitikken skal også støtte nye og alternative aktiviteter inden for teater, musik, gøgl m.m., hvor det kan fremme fællesskab og lyst til at tage aktivt del i både skabende kunst og i kultur- og samfundsdebatter.

Kulturens formål er blandt andet at provokere og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi lever og prioriterer på. Vi må gerne støtte det skæve og det udfordrende, kulturen er ikke behagesyg.

Kultur og kulturinvesteringer kan føre både stort og småt med sig – til glæde for rigtigt mange; selv de store kulturpersonligheder er begyndt et sted. Med støtte til aktive græsrødder beriger vi mange mennesker og skaber grobund for nye talenter. Vi vil helst støtte kulturarrangementer, der kendetegner områder og ideer, der viser Silkeborg som en kulturby, der adskiller sig fra andre byer.

Vi i Enhedslisten vil på kultur- og idrætsområdet:

  • Levende folkebiblioteker med udvidede bemandede åbningstider, da en af forudsætningerne for et sundt demokrati er befolkningens lige og frie adgang til information. Det gælder både Hovedbiblioteket i Silkeborg og de mindre biblioteker i kommunen.
  • Udvikling af offentlige mødesteder. Det være sig indendørs mødesteder som medborgerhuse, idrætshaller, skoler og forsamlingshusene, men også udendørs mødesteder som parker og søbade.
  • Et dynamisk samspil mellem amatører, talenter og professionelle musikere, og at alle – uanset økonomiske og sociale vilkår – har mulighed for at opleve musikken.
  • Styrkelse af den lokale teaterscene gennem en bedre støtte til amatørforeningernes virksomhed og med tiden gerne etablering af et professionelt egnsteater.
  • Bedre forhold til billedkunsten i Silkeborg Kommune skal byde billedkunstnerne bedre forhold, både de professionelle og amatørerne, gerne med lokaler til et nyt aktivt arbejds- og udviklingssted
  • Museerne skal have øgede muligheder for at eksperimentere, så de kan sikre en bred sammensætning af de besøgende. Tankerne om et nyt Museum Jorn med det folkelige i centrum er vi positive overfor, men det behøver ikke være i forbindelse med en søfront
  • Sikring af, at den brede idræt kommer før eliten, med gode økonomiske rammevilkår, praktisk hjælp samt anerkendelse.

Adgang til kulturen og idrætten skal være for alle

Støtte til at inkludere alle i fritidslivet, der ønsker det, har vores særlige opmærksomhed i Enhedslisten.

Vi vil arbejde for, at Silkeborg Kommune støtter op om, at foreningslivet i kommunen er mest muligt rummeligt for alle. Økonomisk kan kontingenter, udstyr, beklædning, transport mm. være en væsentlig barriere for mange børn og unge. Det er dog samtidig værd at holde fast i, at fritidslivets tilbud ikke skal spændes for bestemte formål, uanset om det så er sociale eller sundhedsmæssige. Foreninger er foreninger i egen ret, og dermed ikke til for at løse samfundsopgaver, selvom de med deres aktiviteter bidrager til de løsninger.

Vi vil et bredspektret fritidspas for alle, i samarbejde med de lokale aktører i fritiden i alle dele af kommunen. Det skal give lavest mulig tærskel for at indtræde i det fællesskab, som er det væsentligste i kulturen og idrætten, og der skal være særlig opmærksomhed på nytilkomne til landet og kommunen. Fritidspasset skal også indeholde frikort til museer og andre kulturoplevelser for børn og unge, f.eks. via faste ugentlige dage med fri entre.

En Silkeborg Kommune, der siger velkommen til nye

Der er kommet mange flygtninge fra fjerne lande og arbejdere fra især østeuropæiske lande til Silkeborg Kommune de senere årtier, senest på grund af den russiske invasion og besættelse af Ukraine, og også fremtiden vil byde på nye borgere fra andre lande.

Vi ønsker en kommune, der siger velkommen til alle nye uanset baggrund for at komme til Danmark og Silkeborg Kommune. Vi bekæmper aktivt de kræfter, som i ord og handling sår had og afstandtagen til flygtninge og indvandrere, og som høster anerkendelse fra dele af befolkningen. Vi forholder os særdeles kritisk til, at også regeringspartier er til fals for fremmedfjendske ytringer.

Heldigvis har vi overalt i Danmark og også her i Silkeborg Kommune oplevet, at almindelige borgere viser venlighed og hjælpsomhed. Vi har hjulpet med møbler, husgeråd, babyudstyr, cykler mm. Andre har tilbudt venskab og samvær. Grupper og foreninger er etableret. Det er alle initiativer, vi i Enhedslisten hilser velkommen og bakker op om.

Enhedslisten ser et multietnisk Silkeborg som en mulighed for fornyelse og mangfoldighed, ikke som en trussel. Skal det blive til virkelighed, skal vi forstå at anvende de ressourcer, de nye borgere kommer med. De skal integreres på det lokale arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Det stiller krav til arbejdsmarkedet, og det stiller krav til den enkelte indvandrer og flygtning. Kommunen skal her spille en aktiv rolle, og der bør formuleres en mere offensiv etnisk personalepolitik. Vi foreslår, at målsætningen her skal være, at den befolkningssammensætning, der er i kommunen, også skal afspejles i ansættelse af kommunens personale – også når det gælder oprettelse af uddannelsespladser.

Mentorordninger, hvor mennesker med erfaring introducerer nye danskere til arbejdsmarkedet, skal udbygges, da erfaringerne viser, at det er en god hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi har på flere område et uanstændigt ydelsessystem, som forhindrer mange i at have et anstændigt og aktivt liv, og kommunen skal gøre alt, hvad der er muligt, for at afbøde virkningerne, ikke mindst for børnene. Vi udvikler ikke et åbent samfund med plads til alle ved at skabe fattigdom og udstødelse.

Silkeborg Kommune som arbejdsplads – vi skal have de ansatte med

Vi arbejder for at skabe et offentligt Danmark, som udvikles i samarbejde med de ansatte og med borgerne, og hvor de ansattes engagement, faglige viden og kreativitet i opgaveløsningen bliver central for at opnå en bedre kvalitet.  De seneste mange år har tilgangen til kommunalt ansatte været, at de skal styres stadig strammere. Mange offentligt ansatte føler, at det er svært at få lov at udføre kvalitetsarbejde. De føler sig ikke værdsat og kan ikke se nogen sammenhæng mellem de flotte ord, der er i kommunens erklærede politikker og den virkelighed, de selv møder hver dag.

Kommunen skal gå i spidsen med at eksperimentere med demokratiske ledelsesformer, hvor der satses på kollektiv ledelse og selvstyrende grupper m.m. Tilrettelæggelsen af det daglige arbejde skal ske i samarbejde med medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter. Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse er en forudsætning for et godt arbejdsliv og en forudsætning for en god service overfor borgeren.

En anden forudsætning er en ordentlig løn. Enhedslisten ønsker udligning af lønnen såvel mellem kvinde og mand, som mellem medarbejder og leder. Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, også i kommunerne. Lønnen er generelt lavere i kvindefag end den er i mandefag. Kvinderne er stærkt repræsenteret i omsorgsarbejdet. Den lavere løn på området er en nedvurdering af såvel kvinderne som omsorgsarbejdet.

De offentligt ansattes erfaring og indsigt er tillige uvurderlig for den demokratiske proces i kommunen. Vi vil opmuntre og opfordre kommunens medarbejdere til at blande sig i den offentlige debat – uden risiko for bagefter at skulle stå til skideballe, eller det der er værre, i systemet.

Kommunen skal også være en rummelig arbejdsplads. Ikke kun sådan at forstå, at der skal være plads til ansatte med nedsat arbejdsevne, men især sådan at arbejdsforholdene er tålelige for alle – et helt arbejdsliv igennem. Kommunen skal også være rummelig, når det drejer sig om ansættelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Målet skal være at sammensætningen af de ansatte skal svare til den etniske sammensætning af befolkningen. Det skal der være fokus på både i forbindelse med besættelse af ledige job og af lære- og praktikpladser.

Vi vil en bedre offentlig sektor – privat velfærd er ikke vores kop urte-te

Vi vil fastholde og udbygge en god og dynamisk offentlig sektor. Velfærdsopgaverne ligger bedst i det offentlige regi; de skal ikke overlades til private firmaer. I Enhedslisten vil vi udvikle, ikke afvikle den offentlige sektor. I Enhedslisten sætter vi medarbejdernes og borgernes velfærd over de kortsigtede økonomiske hensyn, som er essensen af privatisering af den offentlige velfærd.

Kravene til de kommunale arbejdspladser skal ikke kun rejses til kommunen. Også underleverandører skal leve op til de samme krav. Det er ikke nok, at udbudsmaterialet skal indeholde krav om, at underleverandøren lever op til det rummelige arbejdsmarked, sociale klausuler og uddannelsesklausuler. Det er fint, at Silkeborg Kommune arbejder med klausuler, men det er svært at se effekten af det, når der ikke følges op. Der skal være kædeansvar, så en leverandør hæfter for sine underentreprenører. Og kommunen skal danne en kontrolenhed, som sikrer, af kravene efterleves.

Endelig ønsker Enhedslisten selvfølgelig, at Silkeborg Kommune kun samarbejder med virksomheder, der har overenskomst, og at alle oplysninger i forhold til udbud og aftaler skal være tilgængelige for fagforeningerne, så de kan hjælpe med kontrollen. Vi ved, de gerne hjælper til.

Arbejdsløshed er ikke en naturlov

Skiftende regeringer har gennemført forringelser på efterløn, pensionsalder, kontanthjælp, ungeydelse og integrationsydelse, blandt andet med begrundelsen, at det skal øge arbejdsudbuddet. Der er alt for mange, der er på fattigdomsydelser, som ikke reelt kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af psykiske problemer, misbrug eller andet. De bliver ikke mere raske af at blive mere fattige. Særligt alt for mange børn vokser op i fattige familier.

Der er også stadig mange arbejdssøgende, der gerne bidrager, selvom vi har lav arbejdsløshed også i Silkeborg Kommune. Samtidig er der mange uløste samfundsopgaver. Lad os bringe det potentiale i spil, i stedet for at køre mange arbejdsløse ud på et sidespor, både menneskeligt og økonomisk. Vi må bruge vores fællesskab som en del af løsningen for de borgere, der ufrivilligt står udenfor.

Enhedslisten har tillid til de arbejdssøgende. Enhedslisten er imod tvangsaktivering og andre foranstaltninger, som ikke tager afsæt i, at alle gerne vil bidrage. Der skal kun være tilbud på jobcentret, som bringer den arbejdssøgende nærmere målet: uddannelse eller almindeligt arbejde. Og der skal være reelle valgmuligheder.

De mennesker, der ikke har udsigt til at kunne få en plads på det ordinære arbejdsmarked eller hvor det ikke giver mening at omskole via uddannelse, skal ikke have en evig gang i systemet.

Vi i Enhedslisten ønsker mere værdighed i arbejdsmarkedssystemet.

Der er penge nok i Silkeborg Kommune

Regeringen og Kommunernes Landsforening aftaler hvert år drifts- og anlægsrammer, der lægger kommunerne i økonomisk spændetrøje. Enhedslisten har ofte – både i Silkeborg og på landsplan – opfordret kommunerne til at gøre oprør. Men selv om lokalpolitikerne i KL ofte slår sig lidt i tøjret, sker der ikke ret meget.

Der skal gøres op med Budgetloven, som giver alt for stramme rammer for kommunal drift og anlæg, så kommunerne får reelt selvstyre. Det er tåbeligt, at kommuner, som har de økonomiske muligheder for at forbedre velfærden, ikke kan få lov til det.

Kommuneskatten er uretfærdig og bør omlægges. Vi i Enhedslisten går ikke ind for kommunale skatteforhøjelser, men vi har flere år foreslået omlægninger, som omfordeler fra højere indtægter til lavere indtægter. Desværre er det også på skatteområdet sådan, at kommunerne har meget få muligheder for at omlægge skatterne uden at skulle betale dummebøder til staten. Det skal ændres i Folketinget, og i de årlige aftaler mellem KL og regeringen. Det er borgerne i Silkeborg Kommunes penge, og så må vi også selv prioritere bruge af dem.

Vi har i Enhedslisten været med i to af tre budgetaftaler i denne byrådsperiode, og mangler stadig at tage stilling til den sidste, den for 2026. Det år, vi ikke var med, i budgetaftalen for 2024, fremlagde vi et alternativt budgetforslag, som var fuldt finansieret og med mindre træk på kassebeholdningen end byrådsflertallets budgetaftale. Samtidig indeholder vores alternative budgetforslag aldrig de omfattende besparelser på kernevelfærden, som budgetpartierne, inkl. S og SF, har bakket op om ikke bare i denne, men også tidligere byrådsperioder.

Vores alternative budgetforslag viser altid, at der er penge nok i Silkeborg Kommune. De skal bare bruges anderledes og flyttes fra de områder i den kommunale økonomi, som år efter år viser sig at være overbudgetteret, eller hvor vi uden konsekvenser for borgerne kan skære ned og væk. Hér er millioner at hente, mange millioner. Både på driftsområdet og anlægsområdet.

Og ja, man kan sagtens forvandle kunstgræsbaner til kernevelfærd for de af kommunens borgere, der har mest behov for støtte og hjælp. Det kræver alene et flertal.

Rød-grønne principper

Silkeborg Kommune har brug for skub i en både mere social retning og en retning mod et bedre klima og miljø og en rigere natur. Vi har indflydelse i byrådet, og vi tager gerne et endnu større ansvar for at bringe borgernes og de ansattes kampe ind i byrådet.

Det er en stor fordel, at vi er to i byrådet, og nu har vi i tre perioder set, hvad kun to byrødder fra Enhedslisten kan gøre. Tænk, hvis vi var flere?

Vi arbejder ud fra følgende rød-grønne principper for vores byrådsarbejde:

  • Vi stemmer for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse
  • Vi deltager ikke i forlig og budgetaftaler, hvor forbedringer for nogle betales med forringelser for andre
  • Vi mener, hvad vi siger. Og siger, hvad vi mener.

Så du aldrig er i tvivl om, hvor du har os.