Lene Fruelunds budgettale

For 12 dage siden blev jeg spurgt af en borgmester – en af Steen Vindums partifæller – fra en nærliggende kommune, hvordan det gik med budgetforhandlingerne i Silkeborg. ”Budgetforhandlinger?” sagde jeg, ”sådan noget bruger vi vist ikke mere i Silkeborg. Vi var til et budgetseminar i midten af august, hvor der blev præsenteret et budgetudspil fra borgmesteren, som der ikke var afsat tid til at debattere, så da vi forlod seminaret vidste vi ikke hvad andre partier mente om udspillet. Siden har der været afholdt solomøder mellem borgmesteren og hvert partis gruppeformand, og så er der ikke sket mere – i hvert fald ikke noget vi i Enhedslisten har været inviteret med til”.

Borgmesteren kiggede lettere vantro på mig og kunne fortælle om budgetdrøftelser, hvor hele byrådet var involveret, og hvor der blev arbejdet i grupper på tværs af partier i flere omgange.

Jeg fortalte i øvrigt også borgmesteren, at jeg havde anmodet vores borgmester om at Enhedslisten, som jo ikke har sæde i ØKE, kunne få lov at overvære de møder i ØKE hvor budgettet skulle drøftes. Det kan man nemlig be’ om i henhold til styrelsesloven. Men det havde jeg fået nej til.

Så blev øjenbrynene atter løftet hos den lyttende borgmester, og han sagde, at han da naturligvis inviterede en repræsentant fra de partier, der ikke har sæde i ØKE til at deltage i budgetbehandlingen på ØKE møderne – og de må i øvrigt også gerne sige noget!

Men sådan er det så forskelligt!

Her i kommunen har borgmesteren – og muligvis hans parti eller flertalsgruppen valgt en ekstrem lukket tilgang til udarbejdelse af kommunens budget. Ikke nok med at borgmesteren er lukket, men de papirer, vi får til forberedelse af denne 1. behandling tvivler jeg på, at ret mange af de tilstedeværende evner at gennemskue fuldt ud, med mindre de har fået hjælp til det.

Jeg kunne f.eks. bede alle de byrådsmedlemmer række fingeren op, som kan forklare, hvor de 20 mio. der var tilført Børne- og Ungeområdet i budgetudspillet fra budgetseminaret, står henne i det udkast, vi behandler i dag! (Og nu vil borgmesteren helt sikkert gerne sige, at det har byrådsmedlemmerne ikke pligt til at svare på – og nej, det har de ikke, men havde de, tror jeg, det ville være pinligt få, der rakte fingeren op!)

Som sagt, har alle gruppeformænd været til solomøder med borgmesteren. Jeg aner ikke, hvad I andre har sagt til ham, og I ved (måske) heller ikke, hvad jeg har sagt, men det vil jeg godt afsløre:

EL bakker naturligvis fuldt og helt op om, at der skal tilføres flere midler til folkeskole og daginstitutioner – også så mange, at der bliver tale om et reelt løft, og ikke bare dækker et forventet underskud. Flere penge er alle enige om, hvor mange der skal til for at give et reelt løft, har der så været en del diskussioner om, men det er ikke vores opfattelse at 20 mio. rækker til andet end at fastholde det nuværende niveau, så vi kommer ikke tættere på hverken gennemsnittet eller den bedste halvdel alene med 20 mio.

Vi har endvidere sagt, at der skal afsættes penge til etablering af et nyt forsorgshjem med 12 pladser. Det er en presserende opgave, det har det været det sidste år. Vi kan ikke være bekendt ikke at få løst manglen på pladser i en situation, hvor antallet af hjemløse – især unge – er stigende. I den forbindelse, mangler vi også nogle billige boliger, som disse borgere kan udsluses til. Jeg husker, at jeg under valgkampen fik håndslag af Steen Vindum på, at vi nok skulle se på mulighederne for at hæve kvoten for byggeri af almene boliger, (jeg husker også hvor det var). Det skete ikke her i 2018, og der er heller ikke lagt op til, at det skal ske i 2019. Så meget for det håndslag.

Og så er der hele resten af socialområdet med voksenhandicap som det mest omfangsrige. Det bør ikke være nyt for hverken nye eller gamle byrådsmedlemmer, jeg har sagt adskillige gange: Området skal tilføres flere midler. Socialudvalgets budgetramme er reduceret med 1 % igen igen. Det svarer til ca. 4 mio. I indeværende år ender Socialudvalget med at præsentere byrådet for et regnskab med væsentligt merforbrug. Ikke fordi vi er ligeglade med pengene, men fordi det er helt umuligt at sikre en bare nogenlunde anstændig kvalitet i tilbuddene til vores borgere. Når tilgangen af borgere stiger med ti gange det antal, som demografireguleringen tilskriver, så vokser presset eksponentielt. Det er ikke et isoleret Silkeborg-fænomen, det er landsdækkende. Og det er som sagt ikke at ny dato. I sidste byrådsperiode fra 14-17 blev budgettet til voksenhandicapområdet reduceret med 13,8 mio. samtidig med, der var en tilgang af nye borgere på 18%. Og i den evindelige snak om varme hænder contra administration, kan jeg oplyse, at administrationen i samme periode blev beskåret med 10%. Men så længe Folketinget kun vil øremærke penge til ældre og kræftramte – og set er selvfølgelig fint, at de giver penge til disse områder – men vi kunne godt bruge en handicapmia. eller værdighedsmia. til handicappede i kommunerne – men så længe vi ikke får det, må vi i kommunerne selv sørge for at afsætte penge til at sikre en ordentlig behandling af vores handicappede medborgere. Derfor skal der ske et BETYDELIGT løft i økonomien til sikring af kvaliteten på socialområdet – og det er mindst 10 mio.

Det var de væsentligste ting, jeg har sagt til borgmesteren, der var også lidt om nedskæringer på ældreområdet, men nu ved alle I andre det også. Hvad der så sker bag de meget, meget lukkede døre, aner jeg ikke, men det afsløres vel om ikke før, så når vi skal til 2. behandling.

(Og i øvrigt, må man gerne komme og spørge hvor de 20 mio. er blevet af – jeg skal nok lade være med at afsløre for offentligheden, hvem der kommer og spørger.)

af Lene Fruelund byrådsmedlem for Enhedslisten