Der er allerede for mange sognepolitikere i byrådet
Af Peter Sig Kristensen
I en kronik i lørdagens avis, skrevet af byrådsmedlem Poul Dahl, rejser han en væsentlig debat om nærdemokratiet. Han foreslår i kronikken, at 26 lokalområder i Silkeborg Kommune vælger hver deres byrådsmedlem. Selvom jeg erkender udfordringen, som Poul Dahl peger på, nemlig afstanden mellem politikere og borgere i Silkeborg Kommune, er løsningsforslaget skudt ikke bare lidt, men helt ved siden af.
Vi har langt større nærdemokratiske udfordringer i Silkeborg Kommune end lokalområdernes tilstedeværelse i byrådet. Og det er vel at mærke sagt af mig som sandsynlig kandidat til det kommende kommunalvalg fra et lokalområde, som for tiden ikke er repræsenteret i byrådet. Nogle ville kalde mig en sognepolitiker.
Den første nærdemokratiske udfordring, hvis byrådet skal afspejle borgerne bedre, er køn. Kun seks ud af 31 i det nuværende byråd er kvinder . Det ”lille” byråd, Økonomi- og Erhvervsudvalget, består af syv mænd og ingen kvinder.
Den anden udfordring i den forbindelse er alder. Alderssammensætningen i byrådet afspejler ikke ligefrem de voksne borgere i kommunen. Og det i en vækstkommune med fokus på at tiltrække unge familier.
Hvis vi vil have, at byrådet afspejler borgerne bedre, skal vi altså have flere kvinder og flere unge med. Det må være en fælles udfordring for alle partier i kommunen?
Den tredje udfordring i forhold til nærdemokratiet er dog en udfordring, hvor Poul Dahls forslag er et skridt i den forkerte retning. Der er nemlig alt for mange sognepolitikere i byrådet i Silkeborg Kommune – ikke alt for få. Tag bare den aktuelle debat i avisens spalter om nye idrætsanlæg i kommunen. Det er sognepolitik af værste skuffe. Den debat er baseret mere på, hvor de udtalende politikere tænker, de kan hente stemmer til kommunalvalget til efteråret, end på en analyse af, hvor der er behov.
Indtil videre er det kun Mads Frandsen fra Venstre, der har udvist helhedstænkning i debatten ved at tale for, at byrådet tænker på kommunen som en helhed og idrætsanlæg som bare nogle af de anlæg, som vi skal prioritere i fremtidens Silkeborg Kommune. Mads Frandsen er i øvrigt ung, men dog ikke kvinde.
Jeg vurderer, at langt de fleste af borgerne i Silkeborg Kommune er vokset fra sognene, og godt kan se Silkeborg Kommune som en helhed, selvom det er en stor helhed.
Nu mangler vi bare, at sognepolitikerne også ankommer til nutiden.
