Om fred og fare for velfærden i Silkeborg

Byrådet forlader i februar et kursuscenter i Vejle efter at have afholdt målseminar. På målseminaret er vi, blandt meget andet, blevet oplyst om, at vi i år kan forvente et mindre minus på budgettet for de ældre i Silkeborg Kommune.

Der er fred og ingen fare.

Så går der – kun – 70 dage.

I starten af maj måned er sagen en helt anden. Nu er overskridelsen på budgettet over syv gange så stor, næsten 35 mio kr. Opgaven for Sundheds- og Ældreudvalget er nu ikke, at få lukket et lille hul. Vi taler nu om næsten 5 % reduktion af budgettet.

Der er fare og ingen fred!

Og faresignalet lyser ikke bare rødt, men knaldrødt som en gummibåd.

På socialområdet har de røde lamper været tændt siden udvalget blev etableret efter valget i 2017. Et merforbrug i 2018 blev dækket ind, og der har været en undersøgelse i gang det sidste halve år, for at finde ud af, hvorfor der er så stor stigning i tilgangen til området, og om der kan gøres noget ved det. På et temamøde for byrådet for et par uger siden, blev det gjort klart, at situationen ikke er unik for Silkeborg Kommune, men gældende for hele landet.

Det vidste vi sådan set godt. Det triste er, at der ikke er nogen, der har et bud på, hvad vi kan gøre, for at dæmpe tilgangen eller løse problemerne. Tilgangen synes at være, at vi bare skal bare tænke ud af boksen og finde nogle helt nye svar på udfordringen, som aktuelt ligger i omegnen af 20 mio. bare for at holde status quo.

Som om det ikke var nok, så er der også et voldsomt stigende behov på børne- og familieområdet. Vi vil gerne gribe problemerne i opløbet med en tidlig indsats overfor udsatte børn og familier, det betaler sig bedst både på kort og langt sigt. Det mangler Børne- og Ungeudvalget ca. 10 mio. til at kunne gøre.

Kommunen vokser voldsomt, og det er børnefamilier, der flytter hertil. Borgmesteren og byrådsflertallet jubler over den store tilflytning ved udsigten til flere skattekroner, men glemmer udgifterne. Når så ydermere de flere skattekroner har ført til en nogenlunde tilsvarende reduktion i det statslige udligningstilskud, er der umiddelbart flere udgifter end indtægter forbundet med den aktuelle vækst.

Dér ligger en udfordring af dimensioner til byrådet i august, når der skal holdes budgetseminar.

Det grundlæggende problem, vi skal tale om efter sommerferien i byrådet, er de store ubalancer, der er mellem drøm og virkelighed i Silkeborg Kommunes økonomi.

Budgetaftalerne, som vi i byrådet indgår hvert år, senest også med vores deltagelse, er her drømmen. Her kan alt lade sig gøre, og udfordringerne er bagateller.

Virkeligheden indtræder så et stykke inde i året, når det viser sig, at budgetterne indeholder store ubalancer. Det gælder i år særligt på ældreområdet, men også på andre velfærdsområder for de handicappede og socialt udsatte er ubalancerne store for tiden. Det er de svageste borgere i kommunen, der er i klemme.

Det er på tide, at vi i byrådet sammen stopper op til en fælles og åben dialog.

Hvordan kan det ske, at fred bliver til fare på kun 70 dage?

Er de partier, der kalder sig ansvarlige, i virkeligheden uansvarlige drømmere, ved ikke åbent at ville erkende ubalancerne for de svageste i kommunen?

Og er vi partier, der bliver kaldt de uansvarlige, i virkeligheden de ansvarlige, ved at sætte fingeren i såret for at stoppe blødningen?

Lene Fruelund og Peter Sig Kristensen

Byrådsmedlemmer for Enhedslisten i Silkeborg Kommune