Bygherrer kan altid forvente imødekommenhed fra udvalget
Læserbrev af Jørgen Madsen, byrådsmedlem
Siden Enhedslisten kom i byrådet i 2014, har vi forsøgt at presse på for at få lidt flere grønne visioner ind i Silkeborg Kommunes lokalplaner. I over et år har vi fokuseret på det såkaldte ”Bæredygtighedsværktøj”, som var noget af det første, vi stiftede bekendtskab med i byrådsperioden:
”Bæredygtighedsværktøjet kan bruges til både store og små projekter. Det er tænkt som en kilde til inspiration og udgangspunktet for en dialog om, hvordan bæredygtigheden kan styrkes i det enkelte projekt.” (Citat fra Bæredygtighedskataloget).
Vi kan nu konstatere, at der er tale om en illusion, varm luft uden reelt indhold. Vi har ikke oplevet, at det har sat sig mærkbare spor i en lokalplan. Hvis udvalgsformanden, Jarl Gorridsen, kan fremvise bare to eksempler på det modsatte, giver vi med glæde en frokost på Underhuset (de har nemlig overenskomst!)
Vi er så i stedet begyndt at skrive indsigelser til lokalplaner i høringsperioden. Med lige så lidt mærkbar succes, ligesom indsigelser fra andre borgere i øvrigt.
Derimod kan bygherrer altid forvente imødekommenhed fra Plan-, Dispensations-, og Bygherreudvalget.
Skovbyggelinjen på 300 meter dispenseres der automatisk fra ned til 30 meter, ja endda til 20 meter, hvis bygherren ønsker det. Det samme med søbyggelinjen.
Når kommuneplanen opererer med maks. fem etager, dispenseres der gladeligt for op til syv etager. F.eks. ved Søhaven ved Borgergade/Sølystvej. Ja, udvalget påstår endda, at det svarer til byens skala, selv om der ikke er et eneste byggeri inden for synsvidde, der er syv etager. Selv om det ellers er meningen, at parkeringspladser skal under jorden, gælder det ikke der. Det bliver for dyrt for bygherren!
På Jacogrunden kom bygherren med et forslag til byggeri på syv etager. Hvorefter udvalget gav ham besked på at komme med et forslag, som overholdt grænsen på fem etager, men da han så anden gang kom med en plan for seks og syv etager, så fik han da lov til det. Et halvt løfte til bygherren vejer tungere end et helt løfte til naboerne.
I Lysbro på det gamle Bøgild Teglværk forelå en kun tre år gammel lokalplan, som sikrede at der skulle tages hensyn til det karakteristiske landskab, som teglværksdriften har skabt. Men bygherren ønskede en ændring, som gør det muligt at bygge rækkehuse i stedet for fritliggende huse, og det er svært, når der er store terrænforskelle. Jamen, så skidt da med hensynet i den gamle lokalplan, og ja til terrænregulering. Og på det byrådsmøde, hvor lokalplanen skulle godkendes til at sende i høring, fremkom udvalgsformanden med et forslag om at hæve byggeprocenten fra de normale 40% til 45%. Et forslag, som ikke engang havde været behandlet på udvalgsmøde. Hvorfor? – Jo, det ville bygherren gerne have!
Generelt kan man sige, at der ikke flyttes mange kommaer i høringsperioderne. Måske kan man redde et træ eller flytte en sti, men ikke meget mere.
Om det er den erkendelse der har fået udvalget og Teknik- og Miljøforvaltningen til at frembringe et forslag, som skal mindske offentlighedens opmærksomhed fra behandlingen af lokalplanerne, kan vi ikke vide, men vi synes, at det er tankevækkende, at der på byrådsmødet mandag skal behandles et forslag, som betyder, at lokalplansforslag ikke længere skal endeligt vedtages i byrådet. Det skal Teknik og Miljøforvaltningen eller udvalget fremover kunne gøre selv:
”Teknik og Miljøafdelingen i de tilfælde, hvor den offentlige høring ikke har medført væsentlige indsigelser.
Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget i de tilfælde, hvor den offentlige høring har medført væsentlige indsigelser.”
Og så kan man jo kun spørge sig selv om, hvad ”væsentlige indsigelser” er for noget.
Konsekvensen er i hvert fald, at udvalget slipper for irriterende indblanding fra berørte borgere på dialogmøder og måske især fra Enhedslisten på byrådsmøderne.
