KL holder topmøde i Ålborg, og Enhedslisten er til stede med en kæmpedelegation
Af Lene Fruelund, byrådsmedlem
Vi indledte dagen med formandens beretning, der til tider var lidt skarp – efterfulgt af Magrethe Vestager, der hældte vand ud af ørerne. Her i eftermiddag har talerstolen været åben for delegeredes indlæg af to minutters varighed (det er ikke ret lang tid!). En af de sidste talere gav udtryk for, at han jævnt hen var i tvivl om, han var kommet til Enhedslistens årsmøde, for der har været rigtig mange af Enhedslistens delegerede på talerstolen.
Jeg var også på talerstolen – heldigvis rimeligt tidligt, så folk stadig havde lidt disciplin og lyttede. Nedenfor kan du læse, hvad jeg sagde – ikke ordret, men sådan tilnærmelsesvis:
“KL nyder stor respekt i kommunerne. Det har vores handicappede medborgere fået at føle. KL udsendte et brev i januar til kommunerne og påpegede, at det var ulovligt at kræve betaling for ledsagelse af handicappede medborgere – godt for det. Det rettede alle kommuner sig straks efter. Ikke alle kommuner har som Silkeborg nogle standarder på dette område, så i flere kommuner er der nu totalt lukket for ledsagelse af handicappede. Det betyder, at handicappede, der er afhængige af en kendt ledsager, kan vinke farvel til ferie og f.eks. den årlige Sølund-festival, der for mange har været årets højdepunkt.
Lovgivningen på området er elastik i metermål: Kommunerne skal yde ledsagelse til borgere med behov. Men når behovet fortolkes af kommunen og dikteres af økonomien, går det galt.
Jeg ved, jeg er i et forum her, hvor man står vagt om det kommunale selvstyre, men jeg kommer fra Enhedslisten og er ikke bange for at sige, at på dette område må der fastsættes nogle minimumstandarder.
Som det er nu, er de borgere, der er afhængige af en kendt hjælper, en som kender deres udfordringer og behov, ladt i stikken. De er endnu mere bundet til deres bolig, end deres handicap foreskriver. Det er ikke godt nok med vekslende kommunale standarder, for borgere kan bo i et botilbud i en anden kommune end hjemkommunen, og dermed kan borgere i et botilbud opleve at have vidt forskellige muligheder, og det er umuligt at arbejde med.
KL opfordres derfor til at gøre sin indflydelse overfor regeringen gældende og sikre, at der kommer en løsning på problemet.”
Ikke overraskende faldt kravet om minimumsstandarder ikke i god jord hos KL-formanden. Han mener blot det handler om klare regler!
Her er en kamp at kæmpe, for en gruppe borgere, som har meget svært ved – for ikke at sige slet ikke kan – kæmpe kampen selv.
